Frédéric Chopin var en plaget mand med mange sygdomme.
Den polskfødte komponist melankolske raptusser har tidligere været tilskrevet både bipolar lidelse og klinisk depression.
Hans hallucinationer har imidlertid været et mere overset kapitel.
Nu mener spanske forskere, at Chopin, der er en af de mest populære 1800-tals-klaverkomponister, havde såkaldt temporallap-epilepsi.
Det er en relativt almindelig type epilepsi, som giver tilbagevendende anfald.
Anfaldene forløber dog som oftest uden de muskelkramper og den bevidstløshed, som de fleste forbinder med epilepsi.
De kan i stedet give komplekse visuelle hallucinationer, ofte kortvarige, fragmenterede og stereotypiske. Helt i samme stil som det, Chopin og andre i hans samtid beskrev.
Skræk og spøgelser
Chopin så bogstaveligt talt spøgelser ved højlys dag.
I forfatterinden Amandine-Aurore-Lucile Dupins memoirer beskriver hun en rejse med Chopin til et munkekloster i Spanien i 1838.
Forfatterinden, som skrev under pseudonymet George Sand, fortæller, at stedet fremstod som "fyldt med spøgelser og rædsler".
Hændelsen, hvor Chopin forlod sit klaver, indtraf i London ti år senere, midt i en fremførelse af Sonate i b-mol.
I et senere brev til Sands datter forklarede Chopin, at skabningerne på klaveret tvang ham til at gå ud, så han kunne komme til sig selv igen.
De hallucinationer, som hjemsøgte komponisten, kommer typisk til udtryk ved anfaldsvise sygdomme som epilepsi, mener forskerne ifølge en pressemeddelelse.
Deres studie er publiceret i tidsskriftet BMJ Medical Humanities.
Drak opium-ekstrakt
Konklusionerne er baseret på Chopins egne beskrivelser af synerne, samt beskrivelser fra elever og personer, som stod ham nær.
Hallucinationer er ganske vist et kendetegn for flere psykiske lidelser, deriblandt skizofreni, men almindeligvis i form af stemmer. Migræne kan også give hallucinationer, men disse kan vare op til en halv time, og Chopin oplevede ofte korte anfald, siger forskerne.
Han indtog for øvrigt også opium-ekstraktet laudanum for at dæmpe diverse fysiske symptomer. Men forskerne mener heller ikke, at det kan forklare hallucinationerne, eftersom Chopin også oplevede dem før, han begyndte på den tvivlsomme selvmedicinering.
Kan let være blevet overset
»Vi tvivler på, om endnu en diagnose, som bliver en blandt mange, vil øge forståelsen af kunsteren Chopin,« siger forskerne.
»Men vi tror, at kendskabet til hans lidelse vil hjælpe os til at adskille den romantiserede legende fra virkeligheden og kaste nyt lys over manden Chopin og hans liv,« skriver forskerne i studiet.
De er klar over, at man uden vore dages testmuligheder vil få meget svært ved at fastslå diagnosen med et hundrede procents sikkerhed. Men som de selv siger:
»Den tilstand, vi beskriver i vores artikel, kan let være blevet overset af Chopins læger, da man havde meget begrænset viden om epilepsi på den tid.«
Mange former for epilepsi
I dag ved vi for eksempel, at der findes mange former for epilepsi og epileptiske anfald. En lidelse, som kan ramme både børn, unge og voksne.
Chopin var blandt mange ting kendt for at være lidt af en sær snegl og meget plaget af sygdom i sit korte liv.
Han døde blot 39 år gammel af en kronisk lungesygdom.
