Flere store, danske forskningsgennembrud i 1700-1800-tallet er blevet overset internationalt, hvor udenlandske forskere i stedet er løbet af med æren.
Det har Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab skrevet om i deres jubilæumsbog, som fremhæver nogle af de største opdagelser, der er blevet udgivet i selskabets skrifter.
Bogen er udgivet i anledning af Videnskabernes Selskabs 275 års jubilæum og bygger på forskning fra selskabets grundlæggelse i 1742 og op til i dag.
Flere af disse opdagelser er aldrig blevet anerkendt, fordi de var på dansk og ikke blev oversat.
\ Om Videnskabernes Selskab
Siden 1745 har Selskabet publiceret videnskabelige afhandlinger af primært danske forskere.
Indtil 1867 var dansk enerådende. I dag dominerer engelsk.
Publikationerne distribueres til hele verden.
Det gælder blandt andet et stort, dansk forskningsgennembrud inden for sprogvidenskab, gjort af danskeren Rasmus Rask.
Opdagelsen gik i glemmebogen, men blev senere opstøvet af den ældste af de tyske brødrene Grimm, Jacob Grimm. Han var sprog- og litteraturforsker, selvom de fleste nok kender brødrene for eventyr som Hans og Grete, Askepot, Tornerose og Rumleskaft, og han fik æren for Rasmus Rasks arbejde.
Danske Rasmus Rask grundlagde moderne sprogvidenskab
Historien begynder ved den egentlige grundlægger af komparativ sprogvidenskab (om sprogs historiske udvikling og slægtskabsforhold) som siges at hedde Rasmus Rask og være pæredansk.
»Han var et totalt geni, der lærte sig nye sprog på nul komma fem. Ikke for at tale med folk, men for at finde sprogenes struktur; både lydsystem, bøjninger og sætningsbygning,« fortæller Marita Akhøj Nielsen, dr. phil. og redaktør af Videnskabernes Selskabs jubilæumsbog.
»Ved at beskrive sprogene efter samme mønster kunne han nemt sammenligne dem og påvise slægtskab og udvikling.«
Rasmus Rasks arbejde blev oversat for sent
Rasmus Rask nåede aldrig selv at få stor international anerkendelse for sit arbejde, selvom han havde:
- Gjort den banebrydende opdagelse af sammenhængen mellem de europæiske sprog.
- Grundlagt en ny metode inden for sprogvidenskab til at forstå udviklingen af sprog.
»Før i tiden samlede man ord, der lignede hinanden, for at finde slægtskab mellem sprog. Det kan give nogle helt tåbelige resultater, for det kan være tilfældige ligheder eller lån af enkelte ord. Men så kom Rask til, og han satte for alvor sprogvidenskaben i system,« forklarer Marita Akhøj Nielsen.
Desværre tog det en del år, før Rasks geniale arbejde blev oversat til andre sprog og kom langt nok ud over grænserne, til at man fik øjnene op for betydningen af hans opdagelser.
I stedet løb andre forskere med opmærksomheden. Det vender vi tilbage til. Først skal vi høre lidt mere om sproggeniet Rasmus Rask.
Lærte sig islandsk ved at læse en saga
Rasmus Rask bliver født i 1787 på Fyn. Hans videbegærlighed rækker ud over latinskolens pensum, og i sin fritid begynder han derfor at nærstudere kongesagaerne, Heimskringla, og en dansk oversættelse.
Ud fra de to lærer han sig islandsk og udarbejder sin egen dansk-islandske ordbog, som giver ham en flidsbelønning fra skolen.
Da Rasmus Rask dimitterer fra latinskolen i 1807, tager han til København, hvor han får kontakt til en professor i litteraturhistorie, som hurtigt får øjnene op for hans sprogevner.
Professoren benytter sig af Rasks evner til at lave en ny oversættelse af Snorres Edda, der er hovedkilden til vores viden om nordisk mytologi.
Rask var interesseret i den nordiske historie, og hvordan sproget kan afsløre slægtskaber mellem nationer og mennesker, og i 1811 udkommer Rasks første egen udgivelse med titlen ’Vejledning til det islandske eller gamle nordiske Sprog’.
I en fortale til bogen argumenterer han for vigtigheden af at studere islandsk, som, han mener, er identisk med oldnordisk, vikingernes sprog.
Rasmus Rask udvikler ny metode
I 1812 udskriver Videnskabernes Selskab en konkurrence, en såkaldt prisopgave, hvor de efterlyser en afhandling om, hvilket sprog det gamle nordiske sprog med størst sandsynlighed kan udledes fra.
Rasks afhandling og bud på et svar indleverer han i 1815 og vinder guldmedaljen.
Men afhandlingen var ikke bare en god afhandling, for i den udvikler Rask en ny måde at anskue slægtskab mellem sprog.
»I afhandlingen udvikler Rask en helt ny, systematisk metode til at se på slægtskab mellem sprog, blandt andet ved at se på regelmæssigheden i lydændringer mellem de enkelte sprogfamiliers ord,« siger Marita Akhøj Nielsen.
Rasmus Rask er dermed med til at påvise, hvordan de indo-europæiske sprog er beslægtede (se faktaboks), forklarer Marita Akhøj Nielsen, der samtidig påpeger, at metoden er en del af fundamentet i den moderne komparative sprogvidenskab.
\ Den indo-europæiske sprogstamme
Indo-europæisk er en slags sprogstamme, som en række sprogfamilier i Asien og Europa udspringer fra.
Det er for eksempel sprogfamilier som albansk, armensk, baltoslavisk, germansk, græsk, indoiransk, italisk og keltisk – men også sanskrit, som man talte i Indien.
Man kender ikke det oprindelige indoeuropæiske sprog, men man kan se, at sprogene er beslægtede blandt andet ved at se på grammatiske strukturer og lydforskydninger.
Kilde: Den Store Danske
Jacob Grimm ser lyset i Rask
Men ak, Rasmus Rasks videnskabelige landvinding bliver stort set forbigået i videnskabelige miljøer i udlandet.
Jacob Grimm, som forskede i tysk og germanske sprog, læste Rasks afhandling og brugte Rasks metoder og observationer i sin afhandling fra 1822, Deutsche Grammatik, der omhandlede det tyske sprogs slægtskab med andre germanske sprog.
»Jacob Grimm var egentlig god til at referere til Rasks afhandling og opdagelser, men det var stadig Grimm, som rendte dengang med æren for opdagelsen af lovmæssige lydforskydninger (se faktaboks nedenfor), selv om det egentlig var Rask, som var ophavsmand til måden at anskue slægtskab mellem sprog,« siger Marita Akhøj Nielsen.
Tilsammen har Grimm og Rask fået opkaldt en lov efter sig, der hedder Rask-Grimm-loven.
Loven beskriver, hvordan ordlyde i de forskellige germanske sprog slægter sig på hinanden og andre indo-europæiske sprog, såsom latin og græsk, men med lovmæssige lydforskydninger i fælles ord.
Rasmus Rask fik ikke den fortjente anerkendelse
Selvom Rask steg i graderne hjemme på Universitetsbiblioteket i København og fik støtte fra andre forskere på universitetet, nød han ikke speciel stor anerkendelse og havde svært ved at få en ordentlig stilling.
Videnskabernes Selskab publicerede ikke hans afhandling, fordi han insisterede på at følge den retskrivningsnorm, han selv havde udviklet.
\ Lydforskydninger
Sprogforskere har fundet ud af, at der er regelmæssige ændringer i ord, når man sammenligner sprog i indo-europæiske sprog.
Som eksempel svarer P på latin til f på dansk – så det latinske ord pater bliver til det danske fader.
Kilde: Den Store Danske
Selskabet vogtede over det danske sprog, også med hensyn til stavning, og derfor ville man ikke trykke hans banebrydende værk, selvom man gav ham en lille årlig understøttelse. Selskabet udgav derfor kun sin vurdering af afhandlingen med et ret udførligt resumé.
Rasmus Rask rejste efter sin afhandling rundt i store dele af verden, deriblandt Indien, hvor han studerede en række sprog og udgav flere sprogvidenskabelige studier, men ved hjemkomsten fik han ikke den anerkendelse - eller den ansættelse - der havde været rimelig.
Han blev medlem af Videnskabernes Selskab i 1825, men var blevet temmelig bitter. I november 1832 døde han af tuberkulose, 45 år gammel.
Videnskabernes Selskab fejrer jubilæum mandag 13. november.
\ Fra abstrakt matematik til konkret matematik
En anden af de oversete, store, videnskabelige opdagelser, der udkom på dansk i Videnskabernes Selskabs tidsskrifter, var landmåleren Caspar Wessels afhandling fra 1799.
Afhandlingen beskriver anvendelsen af såkaldte komplekse tal til at beskrive retninger på en en flade, det vil sige en plan – for eksempel Danmarks landareal set ovenfra. Det kaldes også for en geometrisk repræsentation af komplekse tal.
Idéen om at benytte de komplekse tal til at repræsentere retninger i en plan opstod hos Wessel i forbindelse med hans arbejde som trigonometrisk landmåler under Det Kongelige Danske Videnskaber Selskab. Den idé kan spores tilbage til hans landmålings rapport fra 1787.
»Det var genialt at give tallene en geometrisk repræsentation, så folk kunne forstå dem konkret og ikke kun abstrakt. Casper Wessels resultat er dog kun af historisk interesse, da samtidens matematikere ikke forstod, at artiklen var banebrydende. Den blev glemt og først bemærket knapt 100 år senere, hvor artiklen blev genoptrykt og oversat til fransk,« siger Bodil Branner, lektor emeritus på DTU. Hun er medforfatter på en biografi om Caspar Wessel og har gennemgået hans landmålings dagbøger og rapporter.
Danske matematikere forstod ikke resultatets betydning
Der var flere grunde til, at Caspar Wessel aldrig fik anerkendelse i hans samtid og i udlandet:
- Hans afhandling udkom kun på dansk.
- Danske matematikere forstod ikke resultatets betydning
- Han var landmåler, så man havde ikke regnet med et matematisk gennembrud fra den side.
I stedet for Caspar Wessel løb den schweiziske matematiker, Jean Robert Argand, i 1806 med æren for opdagelsen af den geometriske repræsentation af komplekse tal. Selv om Videnskabernes Selskab får udgivet Caspar Wessels afhandling igen på fransk og sidenhen engelsk, så er der gået en del år, før han fik anerkendelsen han fortjener.
»I dag er Caspar Wessel anerkendt som den første til at give den geometriske fortolkning af komplekse tal,« siger Bodil Branner.
Komplekse tal og funktioner af komplekse tal med komplekse talværdier anvendes i dag i mange sammenhænge, for eksempel til at beskrive vekselstrømme og vekselspændinger.
\ Videnskabernes Selskabs bedrifter
- 1750-1755 udgiver selskabet F.L. Nordens rejseberetning fra Ægypten, som anses for et tidligt hovedværk i ægyptologien.
- 1761-1841 gennemførte Selskabet den første videnskabeligt baserede kortlægning af Danmark og Slesvig.
- 1776-1905 udarbejdede Selskabet den første store trykte ordbog over det danske sprog i 8 bind.
- I dag administrerer Selskabet 9 mindre legater og uddeler årligt en sølvmedalje og Dronning Margrethes II's videnskabspris.
- Selskabets medlemsmøder har altid både et naturvidenskabeligt og et humanistisk eller socialvidenskabeligt foredrag, som giver anledning til tværvidenskabelige drøftelser og samarbejsprojekter.
Kilde: Marita Akhøj Nielsen, dr. phil. og redaktør hos Videnskabernes Selskab
