Bøh! Gyser-fans ser ud til at lide mindre af corona-angst ifølge nyt studie
Et godt filmgys kan muligvis gøre os mere robuste, mener danske gyser-forskere.

Når vi simulerer en farlig situation gennem gyserfilm, kan det ruste os til farlige situationer i virkeligheden. Det betyder dog ikke, at gyserfilm kan kurere corona-angst. (Foto: Shutterstock)

Når vi simulerer en farlig situation gennem gyserfilm, kan det ruste os til farlige situationer i virkeligheden. Det betyder dog ikke, at gyserfilm kan kurere corona-angst. (Foto: Shutterstock)

En god gyser klæder os bedre på til at se vores dybeste frygt i øjnene.

Det mener gyser-kongen Stephen King, og nu underbygges påstanden i et nyt dansk-amerikansk studie, der viser, at folk, der ser mange gyserfilm, ser ud til at være mindre ramt af corona-frygt. 

Studiet bygger på en undersøgelse af 310 amerikanere, som forskerne var i kontakt med i april, da corona-pandemien stadig var ny. Her spurgte forskerne til de 310 personers film- og tv-forbrug og deres psykologiske respons på corona-pandemien. 

»Vi fandt i signifikant grad ud af, at de personer, der så flere gyserfilm, havde en højere grad af psykologisk robusthed overfor corona-pandemien. De var med andre ord mindre angste,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, Mathias Clasen, til Videnskab.dk.

»Samme tendens fandt vi hos folk, der så mange ‘prepper’-film, de her overlevelses-film med zombier og lignende. Prepper-fansene følte sig mere beredte til pandemien,« tilføjer Mathias Clasen, der er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. 

Forskningen er publiceret i tidsskriftet ‘Personality and Individual Differences’ og fik en ‘hæderlig’ omtale ved den netop overståede Ig Nobel-pris, der sætter fokus på sjov forskning, som giver stof til eftertanke.

Gyserfilm simulerer trusselsscenarier

Resultaterne fra det nye corona-gyser-studie underbygger en efterhånden fremvoksende idé om, at gyserfilm - for nogle mennesker - kan bruges til at opbygge modstandsdygtighed og robusthed for frygt og farer i det virkelige liv. 

Det påpeger lektor i medievidenskab på Syddansk Universitet, Rikke Schubart, der ikke er involveret i det nye studie:

»Idéen er meget klar. Gysere kan være sunde for os, fordi de udfordrer os, får vores komfort-zone ud og får os til at eksperimentere med noget, uden det er ubehageligt,« siger Rikke Schubart, der har forsket i gysere siden 1993.

Denne idé udfolder Rikke Schubart også i sin bog ‘Mastering Fear’ fra 2018, hvori hun argumenterer for, at kvinder især kan opbygge robusthed gennem gyserfilm. Derfor er hun heller ikke overrasket over forskernes fund.  

Mathias Clasen supplerer. Det er paradoksalt for mange, at man vil se noget, der egentlig ikke er behageligt for én som underholdning, men der er efterhånden mange teorier, der peger på, at der er en større mening med de ellers ubehagelige oplevelser: 

»Jeg har arbejdet med gysere i mange år, og et af de spørgsmål, der går igen, er, ‘hvorfor folk opsøger sådan noget?’.« 

»En teori jeg har arbejdet med er, at man simulerer trusselsscenarier (Threat Simulation Theory hedder den, red.). For selvom det er en ‘leg’, og det er simuleret erfaring, så er det stadig erfaring,« siger han og henviser til sin bog ‘Why Horror Seduces’ fra 2017.

I studiet sammenligner de det med børn - og dyreunger - der bryder og slås for sjov. Her er den evolutionære forklaring, at de gør det for at ruste sig mentalt og fysisk mod farer. 

Gyserfilm løser ikke din corona-angst 

Én ting er dog nogle abstrakte teorier om robusthed og evolution. 

Hvis du rent faktisk lider af en form for corona-angst, så anbefaler forskerne ikke bare, at du trækker gardinerne for og holder gyser-maraton, eller at myndighederne skriver gysere ud på recept. Det ville være at overfortolke studiet her.

»Jeg synes jo, at det er et fedt studie, men det er også et lille og beskedent studie, vi har lavet. Det er et korrelationsstudie. Vi formoder så, at der er en kausal sammenhæng, men det kan vi reelt ikke se,« påpeger Mathias Clasen.

Korrelation betyder, at der er en statistisk sammenhæng, men det beviser ikke, at det er på grund af gyserfilmene, at nogle har mindre corona-angst. Det viser måske i højere grad, at det er en bestemt type (frygtløse) mennesker, der også ser mange gyserfilm. 

Læs mere i den glimrende artikel på Videnskab.dk: ‘Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?’

Mathias Clasen står eksempelvis bag et studie fra 2019, som Videnskab.dk også har skrevet om, der viser, at åbne og nysgerrige mennesker er gladest for gyserfilm. I det nye studie her, foretog forskerne også en personlighedstest, og det viste sig, at gyser-entusiasterne også var kendetegnet ved at have en ‘morbid’ nysgerrighed.

Derfor skal man også passe på med at sige, at gyserfilm kan gøre alle mere robuste. 

»Der er flere, der mener, at hvis man har en angstlidelse, så skal man se gyserfilm. Det er ikke noget, der er videnskabeligt underbygget. Og det er slet ikke sikkert, at det fungerer for alle. Noget forskning viser, at nogle får søvnbesvær og ikke kan sove i flere dage, hvis de ser gyserfilm,« siger han. 

Mange timers gyser kan gøre dig robust

Rikke Schubart påpeger også, at det nok er så godt som umuligt at påvise, at gyserfilm alene skulle være udslagsgivende for, at man eksempelvis ikke får angst - eller corona-angst for den sags skyld.

Men hun understreger, at gyserfilm kan gøre nogle folk mere psykologisk og følelsesmæssige robuste. Det kræver dog mange timers gys og gru, før man - hvis man overhovedet er disponibel overfor det - mærker en form vinding. 

»Det er bundet op på erfaring. Man skal gentage, gentage og gentage, før man måske mærker, at man bliver mere robust. Derfor tror jeg heller ikke, at det kan hjælpe meget nu for folk, der allerede er bange for corona-pandemien,« siger hun og tilføjer, at der også er grænser for robustheden:

»Jeg ville aldrig sige, at hvis du blev overfaldet eller noget andet voldsomt, så ville du blev mindre traumatiseret af overfaldet, fordi du har set mange gyserfilm.«

Taler ind i store spørgsmål

Selvom studiet er småt og altså skal læses med et par forbehold, er det ikke nødvendigvis uvæsentligt i en større sammenhæng.

»Det taler jo ind i et meget grundlæggende spørgsmål om, hvad vi mennesker skal bruge fiktion og underholdning til. Vi bruger enormt meget tid på aktiviteter, hvor vi lever os ind i en opdigtet verden, og det er stadig lidt af et mysterium, hvorfor vi gør det,« forklarer Mathias Clasen.

Den berømte filosof Aristoteles mente, at vi opsøgte tragedier for at opnå ‘katharsis’, en form for renselse. Psykoanalysens fader, Sigmund Freud, mente (sjovt nok), at fiktionen var én stor ventil for vores indestængte følelser.

Med studiet her underbygger Mathias Clasen og forskergruppen den føromtalte ‘Threat Simulation Theory’, der altså bygger på, at man simulerer nogle trusselscenarier, så man er bedre evolutionært rustet til farer. 

Og det behøver ikke kun være gyserfilm, der på den måde ruster os til livet. Tidligere forskning fra Københavns Universitet har eksempelvis peget på, at vi opsøger romantiske film, fordi evnen til at knytte bånd til andre mennesker er central vores arts overlevelse.

»Vores studie kan ses som et lille bidrag til den forklaring, som man kalder for evolutionær filmteori,« fortæller Mathias Clasen, der tilføjer, at samme forskergruppe planlægger lignende undersøgelser med danske og brasilianske frivillige.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.