Biskop-mumies grav indeholdt edderkopper, planter og et foster

En svensk biskop fik blandt andet et barnefoster med i kisten. Men det er ikke sikkert, at det skete med hans egen gode vilje. (Foto: Historiska museet i Lund)

En svensk biskop fik blandt andet et barnefoster med i kisten. Men det er ikke sikkert, at det skete med hans egen gode vilje. (Foto: Historiska museet i Lund)

Kilde: 
04 januar 2018

En svensk biskop viste sig at være utrolig velbevaret, da forskere første gang åbnede hans kiste. Men han var ikke alene i kisten, skriver Forskning.no.

Biskoppen Peder Winstrup var ikke blot hvem som helst. Udover et mangeårigt virke som biskop i både Danmark og Sverige var han professor i fysik og filosofi, forfatter, poet, papirproducent, bogtrykker og turistguide. Derudover var han med til at grundlægge universitetet i Lund.

Da han døde i år 1679, 74 år gammel, havde han været syg i 2 år, og det har måske været med til at bevare hans lig, der stadig den dag i dag har hår og skæg.

LÆS OGSÅ: Barnemumies DNA afslører: Koppers historie skal omskrives

»Winstrup lå syg i to år, før han døde, og var afmagret. På den måde er han nærmest tørret ind, før han døde. Derudover døde han i december og blev begravet i januar under en meget kold klimatisk periode. Det har også hindret forrådnelsen. Desuden kan planterne i hans madras, humle, lavendel malurt og mynte, have bidraget til den konserverende effekt,« siger Per Karsten, der er museumsdirektør ved Historiska museet i Lund.

Skanningerne fra kisten viser også, at Peder Winstrup ikke var alene i kisten. Under hans fødder lå et andet lille skelet, der stammer fra et foster. En følge af en tradition, hvor mødre bestak kirkegårdsgravere til at lægge deres dødfødte børn i andres kister, ifølge Per Karsten.

Følg med, imens eksperterne undersøger Peder Winstrups mumie i Lunds Domkirke. Videoen er på svensk. (Video: Lund Universitet)

Der menes ikke, at være noget slægtskab mellem Peder Winstrup og fosteret, men DNA-analysen er ikke klar, og derfor er det endnu uvist.

Graven indeholder også hele 37 forskellige plantearter fra 1600-tallets haver, 51 arter af insekter og edderkopper, samt flere forskellige bakterier og parasitter.

Fundene kan fortælle noget om arternes genetiske forandringer de sidste århundreder, men også om den bakterieflora folk levede med i 1600-tallet.

LÆS OGSÅ: Enestående mumie-DNA sladrer om de gamle egypteres liv

ams

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.