Et barn er født i Betlehem – sådan lyder starten på den måske mest kendte julesalme. Barnet, der blev født i Betlehem, var som bekendt Jesus. Og det er hans fødselsdag, vi fejrer juleaften.
De fejrer også jul i Betlehem, som er på størrelse med Svendborg. Alligevel er forskellen på de to byer stor, for i dag er Betlehem en del af det muslimske Palæstina, og derfor er de kristne i Jesu fødeby kommet i mindretal. Der er flest muslimer, og muslimer fejrer ikke jul.
Muslimerne tolererer julen
Men modsat hvad man kunne forvente er det muslimske flertal faktisk ikke det største problem for de kristnes jul i Betlehem. Det forklarer lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg, der forsker i bl.a. palæstinensiske kristne.
»Selvom muslimer ikke holder jul, så er der alligevel en anerkendelse af, at Betlehem er en kristen by. Det er de fleste muslimer ok med. Derfor er julen i Betlehem også en festlig begivenhed, som mange af muslimerne deltager i,« forklarer Peter Lodberg.
\ Fakta
Betlehem er Jesu fødeby. Navnet en sammentrækning af ’Beit’ og ’Lehm’. På hebraisk betyder navnet Brødets Hus, på arabisk betyder det Kødets Hus. Forskellen skyldes formentlig, at jøderne i området omkring Betlehem historisk set har været agerbrugere og forsynet området med brød, mens araberne, der var kvægavlere og fårehyrder, stod for kødproduktionen.
Han har blandt andet skrevet doktorafhandlingen ’Tro og magt i det hellige land’, som handler om de kristne i konflikten mellem Israel og Palæstina.
Peter Lodberg fortæller, at Betlehem endda er ret julet ved juletid. Der er guirlander og julelys. Butikkerne er dekoreret med julepynt. Og de kristne er klædt i deres fineste juletøj, når de mødes om natten for at holde gudstjeneste på marken, hvor en engel efter sigende fortalte hyrderne om Jesu fødsel.
Konflikterne præger julen
Det, der for alvor gør julen anderledes i Jesu fødeby, er ifølge Peter Lodberg de store politiske problemer, som rører sig lige under overfladen.
Betlehem befinder sig i et af verdens mest uroplagede områder. Palæstina er nabo til Israel, og det har givet anledning til det ene voldelige sammenstød efter det andet, siden staten Israel blev udråbt i 1948. Konflikten mellem de to lande er et af verdens mest besværlige nabofjendskaber (se faktaboks).
Derfor er staten Israel ved at bygge en 760 kilometer lang sikkerhedsmur, der blandt andet omringer størstedelen af Betlehem. De palæstinensiske områder er også fyldt med israelske kontrolposter – eller check points – som den israelske stat har bygget.
Ifølge Israel er alle disse tiltag nødvendige for at forhindre angreb fra militante palæstinensere, men ifølge palæstinenserne selv er der tale om en bevidst undertrykkelse fra Israels side.
Kristne såvel muslimske palæstinensere kalder muren mellem Betlehem og Jerusalem for en fængselsmur. Og det har store konsekvenser for julestemningen, fortæller Peter Lodberg.
Et barn er født i Nablus?
Et godt eksempel er en joke, som de kristne i Betlehem fortæller hinanden. Dengang Jomfru Maria skulle føde Jesus, drog hun næsten 130 km med sin mand Josef fra Nazareth til Betlehem:
\ Fakta
Israel/Palæstina-konflikten har rødder langt tilbage til i historien. Den startede for alvor, da staten Israel blev udråbt i 1948. Spørgsmålet var og er, hvor meget land der skulle gå til hvem. Den første krig mellem israelere og palæstinensere indtraf hurtigt i 1948. Siden er et utal af væbnede konflikter fulgt efter – de største i 1967, 1987 og i 2000.
»Mange af de kristne I Betlehem joker lidt sarkastisk med, at hvis Josef og Maria havde fået Jesus i dag, så var de aldrig kommet igennem alle de check points, som Israel har opstillet,« forklarer Peter Lodberg.
Hvis Jesus var blevet født i dag, er det altså ikke sikkert, at Maria var nået hele vejen til Betlehem. Måske ville vi i stedet synge ’Et barn er født i Nablus’, der ligger halvvejs mellem Nazareth og Betlehem.
Men selvom de kristne joker med situationen i Betlehem, er der alligevel en alvor i humoren. Og det er måske netop denne alvor, der er den største forskel på julen i Danmark og i Jesu fødeby.
»Der er en følelse af isolation i Betlehem, og der er også en følelse af nervøsitet. Julen er nemlig også en højtid for turismen: mange kristne rejser fra Jerusalem gennem muren til Betlehem. Derfor håber man på, at der ikke opstår nye uroligheder,« siger Peter Lodberg.
\ Muren mellem Palæstina og Israel er omstridt.
Tilhængere kalder den for et sikkerhedshegn – modstandere kalder den for fængselsmuren.
Den internationale straffedomstol i Haag vedtog i 2004 at kalde muren for en mur. Det har fået tilhængerne til at påpege, at næsten 90 procent af konstruktionen faktisk er et hegn. Muren/hegnet blev påbegyndt tilbage i 1994 og er endnu ikke afsluttet, men dens fremtidige længde er blevet diskuteret lige siden.
I skrivende stund er den planlagte længde omkring 760 km.
