»Bekymrende« tal: Mange danskere i tvivl, om vaccine giver autisme – og om månelanding fandt sted

Lad os med det samme slå fast, at en såkaldt survey-undersøgelse er usikker. Den bliver lavet på nettet efter samme opskrift som en meningsmåling, hvor folk bliver bedt om at tage stilling til enkelte spørgsmål i et spørgeskema, og den kan give et skævt billede af virkeligheden af en række årsager, som vi vender tilbage til.

Alligevel er det rystende tal, man kan finde i en ny survey-undersøgelse, foretaget på 1.006 danskere af YouGov for Aarhus Universitets professor Michael Bang Petersen og adjunkt Mathias Osmundsen.

For eksempel svarer under 50 procent af deltagerne, at de klart kan afvise, at MFR-vaccinen kan udløse autisme.

Vaccinen tilbydes vel at mærke af staten mod blandt andet mæslinger til samtlige danske børn gennem det offentlige vaccinationsprogram.

Det høje tal kommer bag på professor David Budtz Pedersen, som har set Aarhus-forskernes undersøgelse igennem for Videnskab.dk.

»I befolkninger verden over svirrer rygter og uverificerede historier om bivirkninger og selvrapporterede oplevelser med forskellige vacciner, men indtil nu har vi mest set tal fra USA til at bakke det op.«

»De her tal vidner om en komplet mangel på forståelse for evidens og sundhedsvidenskabens metoder i den danske befolkning. Og om, at der ikke er tillid til sundhedssystemet,« siger David Budtz Pedersen, der ved Aalborg Universitet blandt andet forsker i, hvordan politikere får et solidt faktuelt grundlag at træffe beslutninger ud fra.

David Budtz Pedersen tilføjer:

»Det er påfaldende, at kun lidt under halvdelen af danskerne har tillid til og giver fuld opbakning til så afgørende del af børnevaccinationsprogrammet som MFR. Det, synes jeg, er meget bekymrende.«

Kun 53 procent er sikre på månelanding

Billedet bliver hverken værre eller bedre af at se på svar fra andre dele af undersøgelsen.

Deltagerne bliver også bedt om at tage stilling til, om Neil Armstrong som det første menneske satte sine ben på Månen i 1969.

Blot 53 procent af de svarende giver udtryk for, at de entydigt tror på det videnskabelige faktum.

»Lige under halvdelen viser én eller anden form for mistillid til den officielle fortælling om månelandingen, der – må jeg sige som forsker – er én af de største, beviselige bedrifter, som mennesket har været i stand til at udføre. Den var fuldstændigt afgørende for Den Kolde Krig og udgør rammen om den geopolitiske position, som USA har i verden i dag,« bemærker David Budtz Pedersen.

»At så mange borgere i en eller anden grad fordeler sig på et spektrum af mistro til, at det skulle have fundet sted … Det, synes jeg, er alarmerende. Jeg har aldrig set lignende tal i Danmark,« konstaterer professoren.

Hvis du skulle være det mindste i tvivl, om mennesket har været på Månen, bør du læse artiklen ‘Prygl til konspirationsteorier om månelanding‘.

Ser ud til at »leve i en anden virkelighed«

Danskernes holdning er indsamlet i forbindelse med et tre år langt projekt ved Aarhus Universitet.

I projektet forsøger forskere at kortlægge blandet andet:

• hvem der tror på konspirationer,
• om konspirationstanker er knyttet til politisk ståsted, og
• hvad der skal til, før man vil dele tanker om konspirationer eller deciderede løgne – fake news – på nettet.

Forskerne bag undersøgelsen er lige så forbløffede over tallene som David Budtz Pedersen.

»Jeg er enig i, at det virker vildt. Det tyder på, at der er en ikke helt uvæsentlig andel af danskerne, der lader til at leve i en anden virkelighed, end vi andre gør,« siger Michael Bang Petersen, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Michael Bang Petersen hæfter sig ved, at flere end hver tiende svarer, at præsident George Bush i én eller anden grad selv stod bag angrebet på USA 11. september 2001.

»Det viser, at der er elementer i den danske befolkning, som har en ret stærkt konspirationsteoretisk tankegang. Hvis sådan noget som 9/11 skulle være et ’inside job’, eller hvis månelandingerne skulle være opdigtede, ville det kræve så voldsomt arbejde, at man skal have en meget stærk konspirationskarakter for at tro, at der kan være noget om det,« mener Michael Bang Petersen.

Du kan se samtlige spørgsmål og svar fra survey-undersøgelsen på Michael Bang Petersens hjemmeside under Aarhus Universitet.

Du kan læse meget mere om, hvordan konspirationer tit bliver forsvaret på meget tyndt grundlag i artiklen ‘Dårlige konspirationsteorier glemmer at forklare‘.

Hav disse forbehold med i tankerne

Forskerne tolker flere ildevarslende tendenser ud af data-materialet. Men før du hører om dem – og før du konkluderer, at det er bevist, at konspirationstilhængere er ved at oversvømme Danmark – skal du have en række forbehold med i baghovedet.

Først og fremmest er resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen ikke publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Det betyder, at ingen fagfæller endnu har set forskningen igennem.

Kritiske fagfæller kunne for eksempel se nærmere på, hvordan spørgeskemaet er sat sammen, eller om forskerne fra Aarhus Universitet trækker forsvarlige konklusioner ud af materialet; afgørende spørgsmål, som det såkaldte peer-review altid skal finde svar på, før videnskab kan udkomme i tidsskrifter.

Andre forskere har for nu set surveyen igennem for Videnskab.dk og peger umiddelbart på flere punkter, som potentielt kan pille den værste brod af de skarpe konklusioner.

Spørgsmål kan definere svar

Jens Olav Dahlgaard arbejder selv med spørgeskemaer som forsker i statskundskab ved Copenhagen Business School (CBS). Han ser to store, mulige fejlkilder:

1. Mange deltagere i spørgeskemaundersøgelsen svarer ‘ved ikke’. Det gælder 19 procent i spørgsmålet om MFR-vaccinen og 14 procent i spørgsmålet om månelandingen. Typisk vil sådan nogle tal ligge nede omkring fem procent. De høje procenter kan være tegn på, at mange bare aldrig rigtigt har taget stilling til sagerne – uden at det betyder, at de nødvendigvis tror på konspirationstankerne.
2. Når mange grundlæggende er i tvivl, er det ekstra relevant at tænke over, om udformningen af spørgsmålene kan have påvirket folk til at svare, som de gør. Hvis vi mennesker bliver spurgt om noget, vi ikke føler særlig stærkt for, har vi nemlig en tendens til at svare det, som vi tror, spørgeren nok gerne vil høre. Simpelthen for at glæde den, der har lavet undersøgelsen. Det betyder i bund og grund, at man vil være tilbøjelig til at svare bekræftende på forskernes spørgsmål.

Sådan er folk blevet spurgt

I survey-undersøgelsen skriver forskerne, at deltagerne skal forestille sig, at de falder over en sætning på internettet.

Sætningen om MFR-vaccinen lyder: »MFR-vaccinen, der gives til børn og beskytter mod sygdomme som mæslinger, fåresyge og røde hunde, kan medføre autisme.« Derefter har deltagerne svaret på, om de er enige eller uenige i udsagnet: »Jeg tror, historien er sand.«

»Det kunne være interessant at se holdningerne til samme sætninger, men hvor man i stedet skal svare på, ‘Jeg tror, historien er usand’. For så kunne man godt forvente at se fuldstændigt anderledes svarfordelinger, når folk er i tvivl,« fortæller Jens Olav Dahlgaard, adjunkt på Department of Business and Politics, CBS.

Vi gætter, hvis vi føler, vi bør have en holdning

Jens Olav Dahlgaard tilføjer, at folk især svarer i retning af, hvad de tror, forskerne vil høre, hvis et spørgsmål lyder som noget, man burde have en holdning til.

Han nævner et eksempel, som hans tidligere vejleder brugte i undervisningen:

I en undersøgelse blev folk spurgt til deres holdning til et fiktivt lovforslag. Blot syv procent havde en holdning for eller imod, ifølge Jens Olav Dahlgaard, fordi ordet »forslag« ikke signalerer, at det er noget, man behøver have en holdning til.

Da de i stedet blev spurgt, hvad de syntes om »Nytårspakken«, havde 35 procent pludselig en holdning – selvom nytårspakken var et ord, forskerne havde opfundet ud af det blå. For en politisk pakke bør man vel mene noget om?

(Hvis du vil læse mere om metodiske overvejelser, henviser Jens Olav Dahlgaard til bogen Metoder i statskundskab).

Jens Olav Dahlgaard tør ikke gætte på, om forskerne fra Aarhus ville se et tilsvarende anderledes resultat, hvis de havde spurgt på en anden måde, men eksemplet viser, hvor meget valget af ord i spørgsmål kan betyde for udfaldet af en spørgeskemaundersøgelse.

Man skal selvfølgelig passe på med de her resultater, der er alvorlige for vores videnssamfund og for vores tillidsbaserede videnskab, at man ikke i sig selv får skabt en alarmerende stemning. Politikere bør ikke reagere på tal, så længe man kan sige, at forklaringen på udsagnene stadig gemmer sig under overfladen. Det er svært at sige, hvad der driver folk til de svar på basis af en spørgeskemaundersøgelse.

David Budtz Pedersen, professor, Aalborg Universitet

Overdriver folk i spørgeskemaundersøgelser?

Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet spæder selv til med et forbehold.

Han fortæller, at man for år tilbage var bekymret for, om man kunne få folk til at svare ærligt om deres privatliv, fordi folk måske ville holde racistiske, voldelige eller ekstreme synspunkter tilbage.

I dag er den bekymring ved at blive vendt til det modsatte: Overdriver folk hellere deres holdninger i en tid, hvor det er blevet normalt at råbe højt på sociale medier?

Mulig fejlkilde: Hvad er ‘internettet’?

På IT-Universitetet forsker Lisbeth Klastrup i, hvordan vi gebærder os på sociale medier. Hun har endnu en pointe:

Forskerne fra Aarhus Universitet har ikke defineret præcist, hvor deltagerne i undersøgelsen skal forestille sig, at de møder udsagnene, andet end at det sker på ‘internettet’.

Internettet er i denne forbindelse en alt for bred definition, mener Lisbeth Klastrup.

»Sandhedsværdien af et udsagn kan ikke måles neutralt, men afhænger i høj grad af, hvor du ser nyheden – om det er på et etableret nyhedsmedies hjemmeside, på et ’konspirationssite’ eller i grupper på Facebook, hvor folk, du stoler på, deler noget med dig,« skriver Lisbeth Klastrup i en email til Videnskab.dk.

»Her spørger de kun til, om folk vil tro på udsagnet, hvis de så det på ’internettet’, hvilket er et stort problem i mine øjne, fordi konteksten er så vigtig,« skriver Lisbeth Klastrup og henviser som eksempel til et studie i såkaldt ’source credibility’ – hvordan vi opfatter kilders troværdighed.

Danske tal passer med strømninger i udlandet

Når David Budtz Pedersen og Michael Bang Petersen trods de mange forbehold udtaler sig om tendenser i spørgeskemaundersøgelsen, er det, fordi tallene er markante.

Selv hvis tendenserne skulle blive mindre, når man tager forbeholdene i betragtning, eller efter vogtere af tidsskrifter har hakket tallene grundigt igennem, er de i tråd med en tendens, man allerede kender fra udlandet, bemærker David Budtz Pedersen.

»På globalt niveau ser vi for øjeblikket en stigende mistillid til samfundsautoriteter og fælles fortællinger. Der er faldende opbakning til politiske partier, fagbevægelse, myndigheder og offentlige institutioner i de fleste lande, vi sammenligner os med. Mange borgere søger andre typer af identitet og information.«

»Det er ikke nyt, at borgere og medieforbrugere er uenige i værdier og politiske spørgsmål og er villige til at slås for deres synspunkt. Det nye er, at splittelsen og polariseringen er rykket et skridt længere ind i menneskets bevidsthed, så borgerne udtrykker mistillid til de bærende, faktuelle sandheder om vaccinationer, månelandinger og videnskabelig viden,« siger David Budtz Pedersen og konkluderer:

»Det danske spørgeskema er på den måde inde at røre ved noget, der i mine øjne er et generelt tilbageslag mod sammenhængskraften i samfundet, og den bevægelse er demokratisk set meget bekymrende.«

Den største konspiration foregår i dig selv

Professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet peger på, at flere spørgsmål i surveyen afslører, at folk især er tilbøjelige til at tro på konspirationer, når de knytter sig til den modsatte side af det politiske spektrum:

• Hvis man stemmer til højre, er man mere villig til at tro på, at Helle Thorning-Schmidt (S) nok fik særbehandling i sin skattesag.
• Vælgere til venstre er mere tilbøjelige til at mene, at Anders Fogh Rasmussen (V) sendte Danmark i krig i Irak, fordi han ville have en toppost i NATO.

De tendenser lægger sig ifølge Michael Bang Petersen på linje med meget psykologisk forskning fra andre steder i verden, der tilbyder en forklaring på, hvorfor mennesker kan blive ’fakta-resistente’:

»Vores sind er ikke nødvendigvis konstrueret fra naturens hånd til at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, ligesom man ville gøre det i videnskab. Vores tanker er i stedet voldsomt farvede af, hvad det er opportunt for os at tro. Vi har bestemte synspunkter, som vi vil forsvare med alle til rådighed stående midler.«

»På den måde kan man sige, at man som individ nok burde bruge mindre tid på at holde øje med, om andre snører én og i stedet bruge mere tid på at være opmærksom på, at man selv fortolker fakta og ikke-fakta, så de passer ind i ens egen virkelighedsopfattelse. Den største konspiration vil nok tit være den, der foregår i én selv,« siger Michael Bang Petersen.

Du kan selv dykke ned i meningsmålingen på Michael Bang Petersens hjemmeside på Aarhus Universitet.

Samme sted kan du læse andre tal og resultater fra andre underspørgsmål i forskernes survey-undersøgelse.