Den grønlandske natur kan være temmelig menneskefjendsk, men på trods af det har øen været beboet af mennesker igennem årtusinder. Eskimoerne har holdt til på bopladser langs kysterne, hvor de har levet af at fiske og jage.
Hvordan innuitterne holdt sig i live, og hvad de præcist levede af, ligger hen i det dunkle. Men der er gode chancer for at kunne kaste lys over det, for mange af bopladserne står stadig på de forrevne klipper, særdeles velbevarede af ensomheden og den isnende kulde.
Det er dog kun et spørgsmål om timer, før nogle af bopladserne vil blive indtaget af mennesker igen, for et hold danske arkæologer og geografer er netop på vej mod det kolde nord for at lede efter dem.
Vandrer fra fjord til fjord
Arkæologerne Jens Fog Jensen fra Nationalmuseet og Mariane Hardenberg fra Grønlands Nationalmuseum deltager i Nordøstgrønlands Ekspeditionen 2011. Sammen med deres kolleger er de netop fløjet af sted til det høje nord, hvor de vil gå ombord på skibet Activ, der vil blive deres base de kommende par uger.
Fra skibet vil forskerne tage motorbåde ind til kysten, hvor de vil tage rygsække på og begive sig ud i ødemarken.
\ Fakta
Planen er at vandre rundt i området ved at følge en på forhånd fastlagt rute, som forskerne forventer at kunne tilbagelægge 10-20 km af om dagen.
»Vi skal lave arkæologisk reconosering, det vil sige, at vi vandrer så meget kyst igennem som overhovedet muligt og registrerer gamle eskimoiske bopladser,« fortæller Jens Fog Jensen.
Første arkæologer på stedet i 80 år
Ekspeditionen er noget af et scoop for holdet, for der har stort set ikke været nogen arkæologer i området siden 1930’erne. Dengang havde man ikke erkendt, at Grønlands har haft en ’stenalder’, så derfor tillagde man ikke bopladser nogen videre betydning. Men det gør man i dag.
»Der skulle være gode chancer for at finde bopladser. Vi har en fornemmelse for, hvor det var godt at bo i landskabet, hvor der var god fangst,« siger Jens Fog Jensen.
Forskeren og hans kolleger har udvalgt en rute, som sikrer, at de får dækket landskabet så godt som muligt. De håber, at de både kan udforske yderkyst og mellemfjord og dermed få indblik i bebyggelser fra alle perioder.
»Eskimoerne flyttede rundt som normader. Det vi finder på overfladen er efterladenskaber fra Inuit, forfædrene til Grønlands nuværende befolkning, der boede i Nordøstgrønland fra 1300-tallet til 1820’erne. Derudover håber vi på at finde stenalderbopladser, der er op til 4.000 år gamle,« siger Jens Fog Jensen.
Forventningerne er høje
På grund af de gode bevaringsforhold på Grønland har holdet store forventninger til, hvad de vil finde.
Udforskningen af bopladserne vil give forskerne et godt indblik i menneskets grundlæggende historie på Jordens overflade i større detaljegrad, end man har i dag, fordi tingene er så velbevarede. Træder man ind på en boplads, vil det være som at hoppe ind i en tidslomme, hvor man formentlig stadig vil kunne finde en intakt mødding med redskaber og forskellige dyr, som man har fanget under jagt.
»Vi kan få et indblik i naturforholdende årtusinder tilbage i tiden, bl.a. ved at man kan se, at fangstdyrene har vekslet igennem perioderne,« fortæller Jens Fog Jensen.
Møddinger sladrer om eskimoernes hverdag
En egentlig udgravning bliver det dog ikke til. Det har arkæologerne ikke tid til i denne omgang – her er det en kortlægning, der er i fokus.
Men hvis man gør et godt fund, så stopper man op og registrerer det.
\ Fakta
Jens Fog Jensen og hans kolleger afløser livforskerne Minik Rosing og Tais W. Dahl, der har gennemført et helt andet forskningsprojekt under ekspeditionen de sidste to uger.
Planen er i første omkring ikke at udgrave bopladserne, men alene at registrere dem. Arkæologerne vil dog udtage nogle prøver fra undergrunden via nogle boringer, så de kan se, om der er permafrost i møddingerne. I så fald er bevaringsforholdene helt i top, og så må arkæologerne overveje, om de vil vende tilbage og undersøge det nærmere.
Det, som forskerne især vil have fokus på, er, hvilke hustyper, der findes på bopladserne, for man ved, at de ændrer sig gennem historien.
Teltringene er der endnu
Husene vil efter alt at dømme være ret intakte, for der er tidligere fundet talrige gamle bopladser i området med velbevarede huse.
»Og når det drejer sig om vinterhuse, står de med vægge bevaret, innuitboliger, fuldstændigt som da de blev forladt for århundreder siden,« siger Jens Fog Jensen og slutter:
»Det bliver fantastisk at lede efter bopladser, og vi håber selvfølglig meget, at vi finder nogen. Bare én boplads vil give os et enestående indblik i, hvad der i sin tid hændte. Som at tage en tidsmaskine tilbage i tiden og kigge over skuldrene på vores forfædre.«
