»Jeg er genderarkæolog og feminist. Jeg er egentlig blevet frarådet at beskrive mig selv sådan. Længe undlod jeg det også, men nu er jeg blevet mere modig«.
Ordene kommer fra Katrine Balsgaard Juul.
Hun står foran cirka 200 mennesker, der er mødt op til konferencen Kend din Arkæologihistorie på Københavns Universitet for at tale om kvinders rolle i arkæologihistorien.
En rolle, der altid er blevet nedtonet eller har været nærmest usynlig, trods betydningsfulde bidrag.
Katrine Balsgaard forsker i »arkæologiens glemte mødre«, som hun kalder dem. Og der er nok at tage af.
Hun og flere andre oplægsholdere nævner i flæng kvinder, der er blevet kaldt amatører, er blevet nægtet optagelse i fornemme fællesskaber for arkæologer og som ikke har måtte komme med på udgravninger »fordi de næppe ville kunne holde til det fysisk«.
Antagelser om kvinder, der nok for mange føles forældede. Men som faktisk stadig spøger i dag.
»Jeg har oplevet at få personlige kommentarer fra en leder i den arkæologiske verden, der har betvivlet mine evner som arkæolog og forsker, fordi jeg har rød neglelak på og bruger mig selv til at formidle mine forskningsprojekter på sociale medier. Det er ikke okay,« fortæller Katrine Balsgaard Juul, der forsker i arkæologihistorie på Horsens Museum, under sit oplæg.
»Derfor er der stadig brug for, at vi taler om køn i dag«.
\ KU-konference om kvinder i arkæologifaget
Konferencen er arrangeret af arkæologiprofessor Eva Andersson Strand fra SAXO-Instituttet på Københavns Universitet og netværket kvinARK i samarbejde med Katrine Balsgaard Juul og Signe Helles Olesen fra Museum Horsens.
På konferencen var 200 mennesker - primært kvindelige forskere og studerende indenfor arkæologi mødt op for at diskutere kvinders rolle i arkæologien.
Kvinder skulle være milde og venlige
Med i salen og senere fra talerstolen er også Danmarks første kvindelige arkæologiprofessor, Else Roesdahl.
»Jeg blev den første danske kvindelige arkæologiprofessor i 1996. Det tænkte jeg ikke så meget over dengang. Men egentlig er det jo ret interessant,« siger hun under et oplæg.
Else Roesdahl har både været ansat på Nationalmuseet og på Aarhus Universitet. I dag er hun 83 år gammel og pensioneret, men bidrager stadig til forskningspublikationer med jævne mellemrum.
Hun husker ikke at have været blevet diskrimineret på grund af sit køn. Men hun peger på, at tidsånden »ikke var til professionelle kvinder«:
»I kulturen var der fokus på, at mænd var aktive i akademia, og kvinder skulle være venlige og milde. Jeg var ikke mild, jeg var stædig,« siger hun og griner sammen med publikum.
\ Der er stadig flest mandlige forskere i Danmark
En opgørelse lavet for Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2019 viste en skævhed i kønsfordelingen af forskere i Danmark.
Der er næsten dobbelt så mange mandlige forskere som kvindelige på danske universiteter konkluderer ministeriet.
Og antallet af kvinder dykker yderligere jo længere oppe af karrierestigen, man kommer. Kvinder udgør 34 procent af landets lektorer og 23 procent af professorerne.
Hun fortæller videre, hvordan hun var ret optaget af at kunne det samme som mænd – også fysisk:
»Jeg ville også kunne bestå ’trillebørsprøven’, hvor man balancerer en tungt læsset trillebør på en planke ved en udgravning,« siger hun, og der bliver nikket ivrigt fra flere af de fremmødte fagfæller i salen på Københavns Universitet.
Måtte kæmpe hårdere end mænd
Else Roesdahl har blandt andet kunne bidrage med et andet blik på arkæologien end hendes mandlige kolleger.
»Jeg havde øje for ting, som mænd ikke så. Jeg fik identificeret flere kvinder og børn på udgravninger – blandt andet på vikingeborgen Fyrkat ved Hobro. Og jeg introducerede også møbler og husbrug som et tema i arkæologien,« siger hun.
Hun arbejdede flittigt og var ikke en del af mændenes »ha-ha-broderskaber,« hvor man bakkede hinanden op og havde en særlig jargon, siger hun:
»Mine kvindelige kolleger og jeg har skullet kæmpe hårdere end mænd for at få anerkendelse og jobs. Men jeg håber og tror på, at vi er kommet til et sted med mere ligestilling i dag.«
\ Mange kvinder vil være arkæologer
Selvom det i mange år primært var mænd, der stod for udgravninger i Danmark og som ekstremt sjældent optog kvinder i deres fagfællesskaber, ser det ud som om, udviklingen kan være ved at vende.
I 2022 var der 67 procent kvindelige studerende optaget på bacheloruddannelsen i forhistorisk arkæologi på Københavns Universitet.
Kilde: Københavns Universitet
For Katrine Balsgaard Juul er det blevet en mærkesag at lave en mere realistisk og hel fortælling om de personer, der har formet vores danske arkæologihistorie.
»Det er vigtigt at tale om de glemte kvinder, for vi er rollemodeller for hinanden. Hvis flere kvinder bliver skrevet frem i historien, vil flere andre turde gå i deres fodspor,« siger hun og tilføjer:
»Else og de øvrige foredragsholdere er enormt inspirerende, fordi de gør det naturligt, at kvinder er en del af den arkæologiske forskning, formidling og feltarkæologi. Vi har brug for flere forbilleder – også 150 år efter kvinder fik adgang til universitetet i Danmark,« siger hun.
