Ariel og Gandalf giver autister en følelse af kontrol i sociale situationer

Hvad har Ariel, Gandalf, Obi-Wan og Hermione tilfælles?

De er en del af nogle kendte universer med gode og onde karakterer. Universer, der kan være brugbare værktøjer for mennesker med autisme.

»I Star Wars er der eksempelvis nogle tydeligt beskrevne karakterer. Man ved, hvad deres mission er, og om de er gode, onde eller et sted midt i mellem. Det er enormt trygt og giver en følelse af kontrol,« siger Ingela Visuri.

Hun forsker blandt andet i, hvordan unge med autisme kan øve sig på sociale grænser via fiktion, på Högskolan Dalarna Universitet i Sverige.

»Det er også så fedt ved bøger, film og serier, at man kan pause dem eller spole tilbage,« forklarer Ingela Visuri.

Flere med autismediagnoser oplever, at samtaler med andre mennesker går meget stærkt, og det kan være svært at følge med.

»Mange kæmper med at kunne analysere sociale tegn. Hvad betyder det nu, at hun gaber? Synes hun, jeg er kedelig? Hvad skal jeg svare på hendes spørgsmål?« siger forskeren.

»Så fiktionen giver et særligt rum, hvor der er god tid til at kunne analysere dialogen og sætte sig ind i karakterernes følelser. Alt sammen noget, man kan tage med videre ud i virkeligheden.«

Computerspil er også et sted, hvor mennesker, der har autisme, kan øve sig på sociale situationer.

»Tænk bare på World of Warcraft. Du spiller en sekvens, men hvis du fejler, kan du bare starte forfra igen. Det er jo en helt unik mulighed, der ikke på samme måde findes i relationer mellem mennesker,« siger Ingela Visuri.

Rollespil er guld værd

At spille liverollespil er en tryg måde at teste sociale grænser på.

I et studie fra 2024 har Ingela Visuri lavet dybdegående interviews med ti voksne mennesker med en autismediagnose, som alle deltog i flere liverollespils-sessioner.

Hun konkluderer i studiet, at rollespillet har flere positive effekter på autisters sociale færdigheder.

»De unge kan få lov at spille en aggressiv karakter og teste følelserne af – helt uden at blive dømt,« siger hun.

»Rollespillet bliver en legeplads, hvor man kan undersøge forskellige følelser og reaktioner, uden at det har varige konsekvenser. Der er ikke nogen, der bliver sure. Og det er ret sejt at være ekstrem.«

Selvom liverollespillet giver rig mulighed for at afprøve forskellige navne, tøjstile, udstyr og personligheder, er der stadig nogle klare regler, man skal holde sig indenfor.

Eksempelvis er der tydelige stopsignaler, man kan bruge, hvis man føler, at ens grænser er blevet overtrådt.

»Det er normalt at tjekke ind med hinanden og spørge; 'er det OK, hvis jeg griber fat i dig nu? Var det der for meget, ej det må du undskylde',« fortæller Inga Visuri.

Det, at legen har nogle klare rammer og strukturer, gør det trygt for de unge med autisme at være i, og det gør dem mere modige socialt, lyder det videre fra autisme-forskeren.

Skaber venskaber

Derudover giver rollespillet nogle gode muligheder for at danne venskaber.

»De unge bonder om et fælles tredje og får den samme referenceramme. De dyrker hele universer omkring rollespillet, mødes inden og laver kostumer sammen, går til Comic Cons. Det bliver et meget værdifuldt fællesskab,« siger Ingela Visuri.

Ifølge Ida Danneskiold-Samsøe, der er postdoc i pædagogik og blandt andet forsker i børn med autisme på Aarhus Universitet »giver det meget god mening«, at unge med autisme får så meget ud af at mødes og spille rollespil.

Hun genkender legens positive betydning fra sin egen forskning. Hun har eksempelvis lavet et studie, der blev udgivet i 2025, om inkluderende pædagogik for børn med autisme og betydningen af kreativitet og understøttet leg.

I undersøgelsen indgik seks børn og fire daginstitutioner i Danmark.

Legen som laboratorie for social interaktion

»Når pædagoger kan noget særligt i forhold til det kreative – enten via håndværk eller det at forstå betydningen af en dramaturgi - så får det en positiv indvirkning på børnenes trivsel og leg,« fortæller Ida Danneskiold-Samsøe.

Hun giver et eksempel fra sit studie, hvor en pædagog, der er uddannet i teatervidenskab, leger læge med et barn med autisme og et barn, der ikke er på spektret.

Pædagogen skubber til grænserne hos barnet med autisme ved at udfordre det og sige: 'jeg tror, der er betændelse i dit øre. Vi bliver nok nødt til at skære det af'.

»Det indgyder frygt hos barnet, men fordi det er en tryg person og en del af en leg, hvor pædagogen guider begge børn, så reagerer barnet til sidst ved at grine og slappe af i legen,« fortæller Ida Danneskiold-Samsøe.

Den voksnes rolle i legen er meget afgørende, uddyber hun.

»Man kan ikke bare forvente, at børn med autisme skal kunne regne legens spilleregler ud selv. Man skal guide og sørge for, at rammerne er gode, så legen bliver et trygt rum, hvor man kan træne sociale færdigheder,« siger Ida Danneskiold-Samsøe.

»I legen kan man alting, og det er fantastisk. Derfor er den så god og vigtig at øve sig på, eksempelvis via fiktion,« slutter hun.