38 grader i Sibirien: Tøende permafrost får konsekvenser for det globale klima
arktis ild sommer klimaforandringer brand Sibirien temperaturer 38 grader permafrost konsekvenser

Landtemperaturerne i Sibirien viser nogle rekordhøje målinger på op til 38 grader. Det kan have voldsomme konsekvenser for det globale klima, hvis permafrosten tør. (Illustration: ECMWF Copernicus Climate Change Service)

Landtemperaturerne i Sibirien viser nogle rekordhøje målinger på op til 38 grader. Det kan have voldsomme konsekvenser for det globale klima, hvis permafrosten tør. (Illustration: ECMWF Copernicus Climate Change Service)

Kilde: 
29 juni 2020

I byen Verkhojansk i Sibirien nåede temperaturerne 19. juni op på rekordhøje 38 grader.

Det er højst usædvanligt for et område, der ligger tæt på Polarcirklen, og målingerne slår alle rekorder for, hvad der er historisk er blevet målt i området, skriver Associated Press.

Mange andre steder i Arktis er temperaturerne 10 grader højere end normalt, skriver dr.dk.

Det har nu medført de for området ekstremt varme temperaturer, tørlagt områder og resulteret i skovbrande. I skrivende stund har flammerne grebet fat i 4 millioner hektar tundraskov.

Det vel og mærke på et tidspunkt, hvor der frem til maj normalt ligger sne frem til maj, ifølge dr.dk.

Selvom Nordsibirien er et område, der normalt kan have store udsving i temperaturen fra måned til måned og fra år til år, er det helt usædvanligt, hvad der sker lige nu, skriver dr.dk.

»Det, vi har observeret nu, er så stor en afvigelse, at det er ekstremt usandsynligt, at det ville være sket uden klimaforandringerne,« siger ph.d. Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til dr.dk.

permafrost tøer arktis Sibirien rekordhøje temperaturer 38 grader

De høje temperaturer har store konsekvenser for infrastrukturen i lande, hvor undergrunden primært består af permafrost. For eksempel kan et katastrofisk oliespild i den russiske by Norilsk, hvor tonsvis af diesel er gledet ud i den skrøbelige, arktiske natur, tilskrives, at jorden bliver ustabil, fordi den smelter. (Foto: Shutterstock)

I Sibirien og Arktis findes nogle af de mest sårbare økosystemer i verden. De er afhængige af permafrosten, et jordlag med temperaturer på 0 grader eller mindre i mindst to sammenhængende år.

Den er nu ved at tø, og det kan have store konsekvenser for det globale klima, skriver Associated Press.

I permafrosten er der nemlig indlejret metan, der er en drivhusgas med en styrke 28 gange større end den, man oplever ved CO2, siger lektor Katey Walter Anthony fra University of Alaska til Associated Press.

»Metan der frigives fra permafrostens optøningssteder, trænger ind i atmosfæren og cirkulerer herfra rundt om kloden. Metan, der kommer fra Arktis, bliver ikke i Arktis. Det har globale konsekvenser,« siger forskeren til Associated Press.

Det kan betyde, at jetstrømmene, der bestemmer vejret globalt, vil miste fart, hvilket kan medføre ekstrem regn eller varme nogle steder på kloden, fortæller Judah Cohen, der er ekspert i vintervejr ved Atmospheric Environment Research, til Associated Press.

 

Desværre ser det ud til, at de høje temperaturer i Arktis ikke er et enkeltstående tilfælde, men nærmere begyndelsen på en tendens, ifølge professor Merritt Turetsky, der leder Institute of Arctic and Alpine Research ved University of Colorado Boulder.

Hun forudser, at skovbrandene i Arktis i sig selv vil sætte skub i yderligere klimaforandringer, da ilden fra de gigantiske brande udleder CO2. Det siger hun til PBS.

»Sidste år var sommeren også en meget varm periode i Arktis, og Sibirien og andre dele af Rusland har også oplevet den varmeste vinter nogensinde. Det er en tendens, vi vil se oftere i Arktis på grund af klimaforandringerne,« fortæller forskeren i et interview med PBS.

De rekordbrydende temperaturer er også noget, man kan bevidne på globalt skala. 

Maj måned i år var også den varmeste maj, der nogensinde er blevet registreret på kloden, men det stopper formodentlig ikke der.

»Det bliver mere og mere sandsynligt, at 2020 bliver et af de varmeste år nogensinde. Måske det varmeste overhovedet - for vi er allerede godt i gang med de første fem måneder i år,« siger Martin Stendel fra DMI til dr.dk.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.