Blå øjne, mørk hud, krøllet hår og med en medfødt hjertesygdom, der kostede ham livet.
Sådan så et 17.000 år gammelt istidsbarn formentligt ud, skriver universitetet i Siena (UniSi) i en pressemeddelelse.
Det er genetiske analyser med brug af DNA fra barnets skelet, der har gjort forskere i stand til at tegne så præcist et billede af, hvordan drengen formentligt så ud.
Endvidere har analysen afsløret, at drengebarnets forældre var nært beslægtede, og at barnet sandsynligvis led af hypertrofisk kardiomyopati – en arvelig hjertesygdom.
Drengens jordiske rester blev fundet i en grotte i det sydlige Italien tilbage i 1998, og det blev anslået, at han var mellem 7,5 måneder og 1,5 år gammel, da han døde. Og så var han 82 centimeter høj.
Det var ikke kun drengebarnet, der havde en svær skæbne. Også moderen havde det svært, viser en analyse af drengens tænder.
Moderen havde lav mobilitet i de sidste måneder af graviditeten, og så var hun formentligt underernæret. Desuden tyder det også på, at fødslen var svær, da forskere har fundet brud på drengebarnets kraveben.
Den nye undersøgelse afslører desuden store ændringer i befolkingen i det sydlige Italien i slutningen af den seneste store istid. Grupper fra Balkan rejste ind i Italien fra nordøst og bevægede sig derfra mod det sydlige Italien.
»Dette banebrydende studie, som sammensætter forskellige teknologier til at analysere skeletrester, har givet et hidtil uset syn på de vækst- og levevilkår, et barn havde, som levede i nøgleperioden for bosættelser på den italienske halvø. Samtidig giver det os informationer om barnets mor og jægersamfundets grupper på daværende tidspunkt,« siger Stefano Benazzi, professor i fysisk antropologi ved universitetet i Bologna, i pressemeddelelsen.
