1.500 år gammelt 'elskende skeletpar' fra Modena viser sig at være to mænd
elskende fra Modena elskere to mænd

Sådan så de ud, det såkaldt elskende par fra Modena, der nu har vist sig at være to mænd. (Foto: University Of Bologna/EPA)

Sådan så de ud, det såkaldt elskende par fra Modena, der nu har vist sig at være to mænd. (Foto: University Of Bologna/EPA)

Kilde: 
16 september 2019

Et sted i Norditalien, lidt uden for Bologna, ligger to 1.500 år gamle skeletter og holder i hånd. 

Skeletparret, der kendes som ‘Elskerne fra Modena’ blev verdenskendt, da det blev udgravet i Modena i 2009. 

Nu kan et nyt studie øge parrets berømmelse, for det viser sig, at det elskende par var to mænd, og det er helt unikt, skriver the Guardian. 

LÆS OGSÅ: Mona Lisas skelet måske fundet i Firenze

»Der findes i øjeblikket ikke andre eksempler af den type,« siger hovedforskeren bag,  Federico Lugli, postdoc ved Università di Bologna, til det italienske medie Rai News.

»Man har fundet mange par med hinanden i hænderne gennem tiden - men de var alle sammen en mand og en kvinde. Hvad forbindelsen mellem de to individer i Modena har været, forbliver et mysterium,« tilføjer han. 

‘Elskerne fra Modena’ menes at være fra omkring mellem 300- til 500-tallet, og skeletparrets dårlige tilstand har gjort det svært at blive klog på, hvem de egentlig var. 

Men de italienske forskere har udviklet en ny teknik til undersøgelser af gamle skeletter, hvor de tjekker resterne af protein i tændernes emalje.

På den måde kan de få en masse viden om skeletterne, som man ikke hidtil har kunne, og nu viser det sig altså, at parret består af to mænd.

Forskerne mener at deres opdagelse kan gøre os klogere på begravelsesritualerne i området fra perioden mellem 300- til 500-tallet.

Billederne fra studiet her giver et godt overblik over forskernes arbejde. Øverst til venstre ses det, hvor forskerne har udgravet skeletterne. Øverst til højre ses gravspladserne, hvor parret blev fundet. Nederst til venstre ses de tænder, som forskerne har taget emaljeprøver af, og nederest til højre ses det, hvor i byen Modena gravspladsen ligger. (Fotos: University of Bologna)

LÆS OGSÅ: Forskerens Favorit: Et spedalsk skelet åbnede middelalder-forskningens øjne

Forskernes hypotese er ikke længere, at ‘Elskerne fra Modena’ skulle være elskere. De mener i stedet, at de to mænd har været i familie. 

En anden hypotese går på, at de kan have været soldater, der er faldet sammen i krig, da andre skeletter i området ser ud til at have været ofre for krig. 

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

LÆS OGSÅ: Mystisk! 500 år gammelt skelet fundet med sjældne støvler på i London

LÆS OGSÅ: Kæmpe skelet-studie tyder på pludselig indvandring i Danmarks bronzealder

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.