10 trends i vikingeforskningen: Arkæologer vil ind under hjelmen på den enkelte viking
Vikingeforskningen er blevet individualiseret. Sådan lyder én af 10 trends, som to danske vikingearkæologer har kortlagt.
vikinger forskning den enkelte viking trends arkæologi

Det nye fokus på ‘normale’ vikinge-individer har givet ny viden om vikingetiden, mener to danske vikingearkæologer, der har gennemlæst de seneste 10 års vikingeforskning. (Foto: Shutterstock)
 

Det nye fokus på ‘normale’ vikinge-individer har givet ny viden om vikingetiden, mener to danske vikingearkæologer, der har gennemlæst de seneste 10 års vikingeforskning. (Foto: Shutterstock)
 

Kan de sociale medier, den voksende individualisering og det stigende fokus på identitet, vi oplever i vores tid, ændre på, hvordan vi udforsker og forstår de vikinge-forfædre, der levede for cirka 1.000 år siden? 

Hvis du spørger vikingetidsarkæologere og -forskere Julie Lund og Søren Sindbæk, er svaret ‘ja’.

Sammen står de bag en omfattende kortlægning af de seneste 10 års trends og tendenser i vikingeforskningen, der nu er udkommet i tidsskriftet Journal of Archaeological Research. 

Gennem de 500 artikler, de to vikingeforskere har gnavet sig igennem, har de fundet 10 ‘trends’ i den moderne vikingeforskning - du kan læse om alle de 10 trends i bunden af artiklen.

Én af de mest opsigtsvækkende af de 10 trends er imidlertid en voksende interesse for vikinge-individer, påpeger forskerne.

»For over 10 år siden var det hotteste, man kunne finde, et tempel eller en offerplads,« fortæller Søren Sindbæk, der forsker i vikingetiden på Aarhus Universitet og selv har udgravet flere danske ringborge i sin karriere.

»Dengang spurgte vi altid, hvilken gruppe vores gravfund hørte til, men det har ændret sig. De seneste 10 år har der været et enormt fokus på at ville forstå vikinger helt ned på individniveau. Min tese er, at det er en trend, der er sivet ind i vikingeforskningen fra vores samtid, som er enormt individualiseret,« tilføjer han.  

Julie Lund, der er lektor i vikingearkæologi på Universitetet i Oslo, supplerer:

»Før havde vi fokus på økonomi, religion og kollektivet, men nu spørger nogle forskere til, hvordan de her mennesker grundlæggende oplevede det at være i verden, og hvordan deres forhold til identitet var. Én af de store indsigter er, at vi har fået øjnene op for, at vikinger kunne have en mangfoldighed af identiteter,« siger hun. 

At udføre den slags oversigter over vikingeforskningen, som Julie Lund og Søren Sindbæk har foretaget, er i øvrigt ret unikt - det kan du læse mere om i faktaboksen.

Stort vikinge-review er helt unikt

For 20-30 år siden var det nemmere for vikingeforskere at orientere sig i forskningen på deres område, når de alle mødtes til årligere konferencer.

I dag er der kommet så mange flere vikingeforskere til, der har specialiseret sig i hver deres hjørne af vikingetiden. Derfor er sværere at følge med i al forskningen, der udgives.

De to danske vikingearkæologer Julie Lund og Søren Sindbæk har derfor læst de seneste 10 års vikingeforskning for at få et overblik over, hvor forskningen er på vej hen.

Den slags overbliksartikler - også kaldet reviews - er ret almindelig for andre forskningsgrene, men det er aldrig blevet lavet over vikingeforskningen før, bekræfter vikingearkæolog Mads Ravn, der er forskningschef og museumsinspektør på Vejle Museerne:

»Det er en unik oversigt, og den er hammergod. Den har været længe ventet,« fortæller Mads Ravn, der ikke har været involveret i oversigten.

Birka-kvinden er resultatet af individ-fokus

Det gode eksempel på den individualiserede vending i vikingeforskningen er historien om Birka-kvinden. 

I 1880’erne fandt et hold arkæologer en opsigtsvækkende vikingegrav i den øst-svenske by Birka. 

Graven var overdådig, spækket med våben, et brætspil og to heste, og i mange år var vikingeforskere og -arkæologer ikke i tvivl: den må have tilhørt en meget magtfuld, mandlig vikingekriger. 

Men i 2017 var der opsigtsvækkende nyt. Efter omfattende DNA-analyser kunne et forskerhold konkludere, at resterne i graven var fra en kvindelig viking. Opdagelsen var en mindre revolution, husker Søren Sindbæk:

»Der var i flere år diskussioner om, hvorvidt det var en mand eller kvinde, der lå i graven. Men da det blev bekræftet, at det var en kvinde, der sandsynligvis også var kriger, rev det tæppet væk under, hvad vi havde forestillet os,« siger han og tilføjer:

»Birka-kvinden er det gode eksempel på, at vikinge-forskningen nu og i de seneste år har mere fokus på de enkelte individers liv og tanker i vikingetiden, og det er interessant, fordi det åbner dørene for nogle helt nye indsigter i vikingetiden.« 

Birka-graven har været kendt i næsten 150 år, men først nu i de seneste 10 år er vi for alvor blevet klogere på den.

»Hvis vi ikke havde haft det fokus på individet, vil jeg vove at påstå, at vi ikke ville have fundet ud af, at krigeren i Birka-graven var en kvinde. Vi ville simpelthen ikke have tænkt på at stille det spørgsmål, fordi vi ikke kunne forestille os, at man kunne være kvinde og blive begravet på den måde,« vurderer Søren Sindbæk.

Birka vikingekriger kvinde arkæologi

En tegning af Birka-graven, der blev udgravet af den svenske arkæolog Knut Hjalmar Stolpe i 1878. På baggrund af DNA-analyser blev det i 2017 slået fast, at personen i graven var en kvinde. (Tegning: Knut Hjalmar Stolpe, 1889)

Trends og tendenser giver nye indsigter

Mens 'trends' mest lyder som ord, man snubler over i livstils- og modemagasiner, præges forskningen også af tidens tegn, og i sidste ende afgør disse tendenser, hvad vi ved og ikke ved om den sagnomspundne vikingetid.

Julie Lund forklarer, at der tidligere har været meget fokus på eliten i form af vikingekonger som Harald Blåtand og Svend Tveskæg eller på andre måder ‘kendte’ historiske figurer. Men det nye fokus på ‘normale’ vikinge-individer har givet ny viden om vikingetiden.

Mens vikingearkæologer har haft travlt med at forstå de store fund, som ringborge, er de løbende faldet over mindre grave, som ofte blev karakteriseret som ‘mærkelige’ eller irrelevante, fordi de ikke har kunnet forstå dem.

»Når man fandt sådan en grav for over 10 år siden, ville man spørge, hvilken gruppe den begravede tilhørte, og når man ikke kun svare på det, blev den let sat til side – man tænkte måske, at der var noget galt med udgravningen,« forklarer Søren Sindbæk og fortsætter:

»Man kan sige, at vikingeforskere har været lidt ligesom insektforskere. Vi har haft enormt travlt med at kategorisere alle de her vikingegrave og sige, at ‘det må være den type grav, og det må være den type grav’.«

DNA-analyser er ikke eneste forklaring

At forskerne nu vil helt ind under hjelmen på den enkelte viking er dels blevet muligt, fordi der er sket en række metodiske og teknologiske landvindinger i arkæologien de seneste år, hvor metoder som DNA-analyser eller såkaldte strontium-isotop-analyser er blevet udbredte.

Om strontium-isotop-analyser

Mennesker, dyr og planter optager grundstoffet strontium gennem vand og føde.

Strontiumisotop-sammensætningen af vand og føde afspejler den biotilgængelige og naturlige del af strontium, som vaskes ud af jord og bjergarter fra et bestemt område på grund af forvitringsprocesser.

Ved at undersøge et menneskers strontiumisotop-signatur og ved at sammenligne den med eksempelvis strontiumisotop-signatur af overfladevand fra et bestemt område kan man bestemme, om et bestemt individ levede og drak vand fra dette område eller ej.

Metoden med strontiumisotop-analyser, og hvordan man bedst bruger dem, bliver dog diskuteret ivrigt i videnskabelige kredse.

Men det er ikke hovedårsagen til, at vi oplever en individualisering af vikingetiden, påpeger Søren Sindbæk.

»Det bliver ofte meget nemt til en fortælling om, at naturvidenskabens nye teknologier kommer og reder trådene ud fra arkæologien, og så kan man endelig komme videre. Men vi kan se, at interessen for individer startede med nogle nye spørgsmål, der opstod i humanioraen. De spørgsmål har siden mødt et perfekt match i form af ny DNA-teknik.«

I 2010 kom en ‘gennembrudsartikel’, der for alvor satte fokus på vikinge-individer. Artiklen var blottet for tekniske DNA-analyser - det var ren humanistisk forskning. 

I artiklen inddrog den britiske vikingeforsker Neil Price gamle mytologiske vikinge-tekster i forståelsen af en række vikingegrave, der gennem årtier havde været uforståelige og mærkelige.

Neil Price omfortolkede nogle gravfund, og foreslog, at der ved vikingeritualer blev spillet teater, fortalt historier og læst poesi op for at ære den døde. 

»Siden er vi begyndt at forstå, at det ser ud til at være meningen, at hver grav skulle være helt unik. Gravene blev brugt til at sætte fokus på en performance for hvert individs unikke identitet. Det er lidt af et gennembrud i forståelsen af vikingegrave,« forklarer Julie Lund.

Sølvfigur Odin i kjole Lejre vikinger

En sølvfigur fundet i Lejre i 2009. Figuren forestiller sandsynligvis guden Odin, der sidder og troner med sine to ravne på hver side. Odins beklædning, der ligner en kjole, rejser nye spørgsmål, der kan give os indsigt i vikingernes mangfoldige forhold til identitet. (Foto: Ole Malling / Roskilde Museum)

Forsker genkender trends

Vikingearkæolog Mads Ravn, der er forskningschef og museumsinspektør på Vejle Museerne og ikke har været involveret i det nye studie, kan også genkende det nye fokus på individer. 

»Det er nyt, at man kan stille den slags mere individuelle spørgsmål til enkelte vikingers liv. Det er en spændende vej frem, der åbner for nye indsigter,« siger han og fortsætter:

»Jeg tager selv nogle af deres pointer til efterretning. Og jeg er helt enig i, at der har været for ensidigt et fokus på aristokratiske miljøer,« lyder det fra Mads Ravn, der dog også kritiserer studiet for at have et lidt for firkantet fokus på vikingetiden som noget helt specielt.

Et af hans kritikpunkter er, at forskerne kun ser på studier af vikingetiden fra cirka år 800 til 1050. En inddeling af vikingetiden, der stammer fra den svenske oldtidsforsker Oscar Montelius fra 1800-tallet.

»Det, der kendetegner vikingerne, plyndringer, konger, migrationer, søfart og andet, fandtes også før år 800 og efter 1050, så det er en lidt tilfældig tidsinddeling, som de mærkeligt nok ikke problematiserer,« siger Mads Ravn, der selv har argumenteret for, at vikingetiden bedre kan forstås som en slags Jernalder 2.0.  

Mads Ravn bemærker også, at Søren Sindbæk selv er involveret i et lignende studie, der kunne kritiseres for det samme. Derfor efterlyser han også, at oversigtsstudiet kommer med nogle bud på, hvordan et fremtidigt fokus på aristokratiske miljøer burde være.

Opråb: Vikingeforskere skal snakke mere sammen

At få en fornemmelse af, hvor vikingeforskningen bevæger sig hen i et stort review-studie, er afgørende for forskningsmiljøet, der de seneste årtier har haft vokseværk og er blevet meget mere specialiseret, globaliseret og uoverskueligt. 

Derfor slutter Julie Lund og Søren Sindbæk også deres artikel med et opråb til deres forskerkollegaer om mere samarbejde:

»De helt epokegørende opdagelser, der er gjort i vikingeforskningnen de seneste 10 år, er faktisk sket i mødet mellem forskellige forskningsfelter, der ikke tidligere talte så meget sammen,« lyder det fra Søren Sindbæk.

Vi er eksempelvis begyndt at få et bedre billede af, hvordan vikingetiden hang sammen i store handelsnetværk, fordi de mange højtspecialiserede vikingeforskere har samarbejdet . Endnu en af de i alt 10 nye trends. 

»For 10 år siden handlede forskning i vikingetidens økonomi om korn og stof: Men vi har lært, at økonomien også handler om tjære, bivoks, rensdyr, uld og så videre. Det har vi lært, fordi sejl-forskere, tekstil-forskere og mere rendyrkede økonomiske vikingeforskere er begyndt at tale mere sammen,« fortæller Julie Lund.

»Derfor er vores budskab også, at man, selvom man selvfølgelig skal være specialist, også skal have en større nysgerrighed for andres forskningsenklaver. Det vil på sigt bidrage til at skubbe vikingetidsforskningen frem,« slutter Julie Lund. 

De 10 trends i vikingeforskningen

Du kan få et hurtigt overblik over alle de 10 trends, som Julie Lund og Søren Sindbæk har gravet frem i deres gennemgang af de seneste 10 års vikingeforskning, her:

  1. Mobilitet. Naturvidenskabelige metoder bruges til at afsløre, hvordan mennesker og ting er flyttet omkring.
  2. Diaspora. Ny migrationsforskning bruges til at belyse vikingetidens migrantsamfund og sammenligne dem med andre koloniseringshistorier i verdenshistorien.  
  3. Individer. DNA-forskning, identitetsforskning og forandringer i nutidens samfund rejser spørgsmål om menneskers sammensatte og varierede identiteter i historien.
  4. Ontologi. Inspiration fra kulturstudier og massevis af religiøse og symbolske genstande, fundet med metaldetektor, sætter fokus på vikingetidens verdensbillede.
  5. Erindring. Studier af blandt andet fund, der var 'gamle', allerede da de blev nedlagt i grave, viser, hvordan vikingetidens mennesker selv forholdt sig til historie.
  6. Urbanisering. Store udgravninger i vikingetidens byer afdækker de sociale netværk, byerne var knudepunkter for.
  7. Globalisering. Studier af handelsvarer viser, hvordan vikingetidens søfart skabte økonomiske kædereaktioner over store afstande.
  8. Udmark. Studier af blandt andet udvindingsanlæg i fjeld og skovområder afslører, hvor omfattende vikingetidens mennesker påvirkede miljøet for at udvinde for eksempel trækul, tjære, jern, eller jage pelsdyr.
  9. Eliter. Brugen af metoder som georadar og den banebrydende laserscanningsmetode LiDAR har sat turbo på udforskningen af store monumenter som vikingeborge eller høvdingegårde. Derfor er magteliten kommet stærkt i fokus.
  10. Klima. Historisk klimaforskning og nutidens klimadebat rejser nye spørgsmål om vikingetiden, blandt andet om bosættelsen i Island og Grønland.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker