Vikingerne gik også op i varemærker

Det at 'brande' sine varer er en gammel foreteelse. De første kendte eksempler på brug af varemærker stammer fra oldtidens Grækenland og Rom, hvor der er fundet mange eksempler på mærkning af vaser, krukker og teglstensfliser.

Varemærkerne blev dengang – som nu – brugt til angive de pågældende varers kommercielle oprindelse, altså, som en angivelse af, hvem der er producent.

At det blev nødvendigt skyldes formentlig, at man på det tidspunkt begyndte en form for masseproduktion af de pågældende varer.

Det gjorde det om ikke direkte nødvendigt, så i hvert fald attraktivt for producenterne at adskille deres varer fra konkurrenternes.

Kun derved kunne kunderne efterspørge netop deres vare, næste gang de havde behov for eksempelvis en ny krukke.

\ Læs mere

Er Danmark et brand?

Fænomenet bredte sig senere til andre europæiske bystater som Venedig, Milano og Brügge og kom senere også til vores breddegrader.

Allerede fra før vikingetiden kan man finde smeden Wagnijos navn på flere lansespidser, der er fundet i Danmark.

Kopiprodukter fandtes også i vikingetiden

Det første og bedst kendte eksempel fra vikingetiden er mærket Ulfberth.

Ulfberth var en frankisk (masse)producent af sværdklinger, hvis mærke er fundet på i alt 166 sværdklinger, de fleste af dem i Norge og Sverige.

Der er også fundet uoriginale Ulfberth sværd, så allerede dengang kendte man altså til kopiprodukter!

Varemærker optræder desuden på skjoldbuler, beslag til drikkehorn, kamme, knive og sko, ligesom man i Bergen har fundet eksempler på mærker, der har siddet som en slags segl på sække med eksempelvis huder og uld.

\ Læs mere

Virksomheder har ikke kun ét brand

'Ingen skal sælge fusk eller falsk'

I den norske Magnus Lagabøters Landslov fra 1274 finder man de første lovbestemmelser om varemærker i skandinavisk ret.

I Tredje Bog, Kap. 11, stk. 2 bestemmes det således:

»Og hver skjoldmaker skal paa de skjold som han gjør, ha et merke som er vedtat paa bymøtet, for at man kan vite, hvem der har gjort det, om der findes fusk i det.«

I Ottende Bog, Kap. 19 står der blandt andet, at »ingen skal sælge en anden fusk eller falsk,« og at konsekvensen af at have solgt falske varer er, at »da skal det kjøp gaa om igjen, og hin faa sine penger igjen.«

Straffen for at sælge falsk er betaling af »8 ørtuger og 13 mark sølv til kongen, hvis det ikke efter loven ansættes til høiere straf.«

Et tostrenget system med tvungen mærkning af visse varer og et generelt forbud mod salg af forfalskede varer blev opretholdt i den efterfølgende Christian IV´s Norske Lov fra 1604 og i den senere Christian V's Danske Lov fra 1665.

Det er principper, vi genfinder i nutidens lovgivning.

\ Læs mere

Vikingerne brugte udenlandske hverdagsobjekter som statussymbol

Populært at have viking i sit brand

Apropos nutiden bruges selve navnet 'viking' og en række af de navne og symboler, der knyttes til vikingetiden, herunder navnlig vikingeskibe og vikingehjelme (med horn), som varemærker for alt lige fra kemiske produkter og software til vodka og sport.

Et af de mest udbredte og velkendte mærker af den type er varemærket Bluetooth, der anvendes som varemærke for en særlig trådløs teknologi, som er opkaldt efter Harald Blåtand, idet han var berømt for at forene Skandinavien, ligesom firmaet har haft til hensigt at forene pc- og mobilindustrien med en kort trådløs forbindelse.

Og det skyldes selvfølgelig, at de pågældende firmaer gerne vil associeres med den styrke og det brand, som vikinger og vikingetiden udgør.

\ Læs mere

Volkswagen-krisen: En stor bule i brandet, der opfandt den moderne bilreklame