Vores kostvaner sladrer om sygdomsfremkaldende fødevarer
Vi danskere spiser ikke alle den samme slags mad. Faktisk er der så stor forskel på vores kostvaner, at et nyt redskab nu kan hjælpe med at identificere fødevarer, der har skabt udbrud af madforgiftning.

De fleste har prøvet at få madforgiftning, men vi ved ikke altid, hvilken fødevare der har gjort os syge. Et nyt værktøj hjælper med detektivarbejdet og kan være med til at mindske smittespredningen. (Foto: Colourbox)

De fleste har prøvet at få madforgiftning, men vi ved ikke altid, hvilken fødevare der har gjort os syge. Et nyt værktøj hjælper med detektivarbejdet og kan være med til at mindske smittespredningen. (Foto: Colourbox)

En 75-årig herre, der bestiller take-away-sushi? Eller en 21-årig studine, der spiser hakkebøf med løg?

Det er selvfølgelig ikke utænkeligt, at menuen på to danske middagsborde en aften vil se sådan ud. Men der er forskel på, hvilke fødevarer vi danskere overordnet set foretrækker at sætte tænderne i.

Om vi kaster os over bøf eller babymajs, afhænger eksempelvis af vores køn og alder. Og dét faktisk i en grad, så vores kostvaner nu kan bruges i detektivarbejdet med at opsnuse fødevarer, der er skyld i udbrud af madforgiftning.

Vores kostvaner er forudsigelige

Seniorforsker Anne Wingstrand fra Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, leder et forskningsarbejde, som beskæftiger sig med den nye sporingsmetode. Hun forklarer, at de fleste kan være med, når det kommer til at bruge den nye metode:

»Alt, det kræver, er et Excel-ark med en opgørelse af danskernes kostvaner. På omkring en time kan vi bestemme, hvilke fødevarer vi især bør have under luppen, når vi prøver at identificere den madvare, der står bag et udbrud af en fødevarebåren sygdom,« fortæller hun. »Vi skal blot indsætte alder og køn på de sygdomsramte personer. Så kan vi se, hvilke fødevarer de smittede især har tendens til at spise.«

Fakta

Forskerne har taget udgangspunkt i den danske befolknings demografi – dvs. vores køns- og aldersmæssige fordeling.

Denne viden knyttede de til en stor undersøgelse af danskernes kostvaner. På den måde blev de klar over, hvilke befolkningsgrupper der især spiste bestemte fødevarer.

Ved at undersøge hvem der under et udbrud af en fødevarebåren sygdom især er blevet syge, er det muligt at komme med forslag til, hvilke fødevarer der med størst sandsynlighed står bag udbruddet.

Er mange unge kvinder eksempelvis blevet syge, skal man måske kaste sit blik på salater og grøntsager. Det spiser denne del af befolkningen nemlig særligt meget af.

At det kan gøres så nemt, skyldes især, at vi i Danmark ved rigtig meget om, hvad vi går og putter i munden. Fødevareinstituttet har i årene 2003 til 2008 indsamlet detaljerede oplysninger om fødevareindtaget hos næsten 3000 danskere i alderen fire til 75 år. Derfor kan vi sige, hvordan en 15-årig drengs kost statistisk set adskiller sig fra, hvad en ældre dame spiser.

Babymajs er for unge kvinder

Da forskerne koblede disse oplysninger om danskernes kostvaner til en række fødevarebårne sygdomsudbrud, var der et tydeligt mønster, forklarer Anne Wingstrand: »Vi kiggede på udbrud af fødevarebårne sygdomme, hvor vi i forvejen vidste, hvilken fødevare der var skyld i smittespredningen. F.eks. vidste vi på forhånd, at over 50 personer tilbage i 2007 blev syge af at spise babymajs. Her var mere end 70 % af de syge kvinder, og gennemsnitsalderen på de smittede var godt og vel 35 år. Overordnet kan vi sige, at det især var forholdsvis unge kvinder, der blev smittet af babymajsene.«

Resultatet er helt i tråd med, at yngre kvinder ifølge statistikken spiser flere grøntsager end den øvrige befolkning. Andre gange er det hovedsageligt ældre eller mænd, der ligger underdrejet på grund af et uheldigt måltid. Patienternes alder har f.eks. vist sig ofte at være ret høj i udbrud, som stammer fra fersk svinekød.

Metoden kan ikke stå alene

Metoden bliver særligt interessant, når forskerne kan bruge den som hjælp til at identificere hidtil ukendte smittekilder. Det er håbet, at teknikken kan bruges, allerede efter at man har fundet ret få sygdomstilfælde i befolkningen. Det forventes, at metoden på den måde kan være med til hurtigere at udpege kilden til udbruddet og dermed begrænse yderligere spredning af smitten.

Idéen er nemlig, at man kigger på, hvad patienternes køn og aldersgruppe spiser oftere end resten af befolkningen for at få et praj om, hvilke fødevarer man bør mistænke.

En bakterie i babymajs ramte især yngre kvinder i 2007. De røde barrer angiver, hvor stor en del af befolkningen som helhed, der optræder i hver befolkningsgruppe. De blå barrer viser, hvor stor en andel af de 54 syge personer, der findes i hver befolkningsgruppe. (Kilde: Annual Report on Zoonoses 2012)

Selv om metoden ikke giver et entydigt svar på, hvilket parti fødevarer, der har spredt maveondet i befolkningen, kan den give særdeles nyttige oplysninger i efterforskningen, forklarer Anne Wingstrand: »Når vi i testeksemplerne dannede en liste over de 25 fødevarer, som de sygdomsramte havde spist mest af, fik vi et ret tydeligt signal om, hvilke fødevaregrupper vi skulle lede blandt for at finde den skyldige fødevare. Det indsnævrede jo feltet meget.«

»I sagen med de smittede babymajs fra 2007 var der eksempelvis blandt de 25 fødevarer eller retter, som de syge havde spist mest af, forskellige salater der kan indholde rå babymajs. De smittede havde selvfølgelig også spist mange andre fødevarer, men vi er ret sikre på at kunne finde et tegn på udbrudskilden blandt patienternes foretrukne 25 fødevarer.«

Viden om sæson og geografi kan måske gøre modellen endnu bedre

Selv om vi kan få mange oplysninger om befolkningsgruppers kostvaner ved blot at se på deres alder og køn, er der dog plads til at forbedre modellen, fortæller Anne Wingstrand: »Der er selvfølgelig mange andre parametre, der har betydning for, hvilken mad vi vælger at spise. Etnicitet, geografi, årstid, socioøkonomi og meget andet spiller eksempelvis også en rolle.«

Det er dog særligt to variable, som forskningsgruppen påtænker at arbejde videre med i fremtiden: »To parametre, som vi overvejer at inkorporere i modellen, er udbruddets tidsmæssige placering i året og patienternes bopæl. Borgere i Nordjylland spiser f.eks. ikke det samme som borgere i København, og man spiser ikke det samme en varm sommerdag som en råkold efterårsdag,« slutter hun.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk