Hjerne-, muskel- og nyreceller, der lyser i psykedeliske farveorgier.
Naturligt ser det langtfra ud – men imponerende er det, når kroppens byggesten dekoreres med fluorescerende antistoffer. Dét i en grad, så antistofproducenten Sigma-Aldrich tidligere på året udskrev en fotokonkurrence. Her opfordrede de deltagerne til at indsende billeder, der er blevet til ved hjælp af firmaets produkter.
Billederne er siden blevet vurderet ud fra deres grad af innovation og forskningsmæssig relevans. Nu er semifinalisterne fundet, og iblandt de 12 fotografier er et dansk bidrag.
Antistoffer fortæller om cellers alder
Morten Juhl, der står bag første fotografi i galleriet herover, er kandidat i biomedicin ved Aalborg Universitet, hvor han til daglig beskæftiger sig med stamcelleforskning. Han forklarer, at antistoffer er nyttige redskaber, når man vil observere organismers mikroskopiske dele:
»Betegnelsen 'antistoffer' dækker over en lang række molekyler, der kan binde sig til forskellige dele af kroppens celler. I laboratoriet bruger vi dem til at observere, hvor i sit udviklingsstadie en celle er. Det kan vi gøre, fordi celler i forskellige udviklingsstadier ikke binder de samme antistoffer.«
Fluorescens bruges til identifikation – og fotokunst
Når antistofferne påhæftes fluorescerende molekyler, kan man se dem i særlige mikroskoper. Det er på denne måde, at de fleste af billederne i galleriet er blevet til. Det gælder også Morten Juhl fotografi. Hans forskergruppe har arbejdet med at få stamceller fra fedtvæv til at udvikle sig til muskelceller.
Fotografiet viser en samling muskelceller på forskellige trin i deres udvikling. Jo længere cellerne er i deres udviklingsstadie, jo mere af det fluorescerende røde antistof har de bundet. De blå strukturer er muskelcellernes kerner. Modsat almindelige kropsceller kan muskelceller have mange cellekerner.
Du kan frem til 7. juni stemme på dit favoritfoto på Sigma-Aldrichs hjemmeside. Konkurrencens vinder udråbes 14. juni. Nyd indtil da de farvestrålende fotografier af Morten Juhl og de andre semifinalister i galleriet øverst på siden.
Lange muskelceller flourescerer rødt i mikroskopet. Cellernes kerner er farvet blå. Modsat de fleste andre celletyper har muskelceller mange kerner. (Foto: M. Juhl, Aalborg Universitet)
Nerveceller hos rotte. Cellernes forskellige farver hænger sammen med deres rolle i forbindelse med at registrere smerte. (Foto: Dr C. Tsantoulas, University of Cambridge)
Menneskelige stamceller udvikler sig hurtigt til nerveceller (røde), når de dyrkes med hjerneceller fra ufødte mus. (Foto: Dr S. Chintawar, Universite Libre de Bruxelles)
Udsnit af rottes tindingelap. (Foto: Dr C. De Cabo De La Vega, Albacete University)
To bugspytkirtelceller. Øverste celle har fået inkorporeret et gen, der får cellen til at danne unaturlige udvækster. (Foto: Dr P. Boissier, Inselspital Nephrology, Schweitz)
Farvning af celler fra verdens ældste menneskelige cellestamme, HeLa. Stammen stammer fra kvinden Henrietta Lacks, der døde af kræft i 1951. (Foto: Dr I. Coupienne, University of Liège)
Nerveceller i bananfluelarves centralnervesystem. (Foto: Dr G. Juhasz, Eotvos Lorand University)
Grønt celleskelet hos nyrecelle. Forskerne har forstyrret celleskelettets vækst, og det kan ikke forgrene sig videre fra de røde områder. Den blå struktur er cellekernen. (Foto: A. Wasik, University of Helsinki)
Nyreceller fra en cellestamme, der oprindeligt er udvundet fra et menneskefoster (Foto: Dr L. Francelle, Commissariat d'Energie Atomique)
Magnetisk gummikugle dækket med antistof og nanopartikler. Farverne er en fortolkning af, i hvor høj grad den magnetiske kraft påvirker de biologiske stoffer. (Foto: Dr M. Martins, University of Aveiro)
Nerveceller i hjernebarken hos mus. (Foto: Dr G. Pani, Studiecentrum voor Kernenergie-Centre d'Etude d'Energie Nucleaire (SCK-CEN))
Et såkaldt Western-blot. Koderne nederst respræsenterer forskellige slags celler, hvis dna er blevet udtrukket. Tilstedeværelsen af de sorte streger angiver, om en række bestemte gener findes i cellernes dna. (Foto: Dr N. Fradejas, Charité-Universitätsmedizin, Berlin)
