En 75-årig herre, der bestiller take-away-sushi? Eller en 21-årig studine, der spiser hakkebøf med løg?
Det er selvfølgelig ikke utænkeligt, at menuen på to danske middagsborde en aften vil se sådan ud. Men der er forskel på, hvilke fødevarer vi danskere overordnet set foretrækker at sætte tænderne i.
Om vi kaster os over bøf eller babymajs, afhænger eksempelvis af vores køn og alder. Og dét faktisk i en grad, så vores kostvaner nu kan bruges i detektivarbejdet med at opsnuse fødevarer, der er skyld i udbrud af madforgiftning.
Vores kostvaner er forudsigelige
Seniorforsker Anne Wingstrand fra Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, leder et forskningsarbejde, som beskæftiger sig med den nye sporingsmetode. Hun forklarer, at de fleste kan være med, når det kommer til at bruge den nye metode:
»Alt, det kræver, er et Excel-ark med en opgørelse af danskernes kostvaner. På omkring en time kan vi bestemme, hvilke fødevarer vi især bør have under luppen, når vi prøver at identificere den madvare, der står bag et udbrud af en fødevarebåren sygdom,« fortæller hun. »Vi skal blot indsætte alder og køn på de sygdomsramte personer. Så kan vi se, hvilke fødevarer de smittede især har tendens til at spise.«
\ Fakta
Forskerne har taget udgangspunkt i den danske befolknings demografi – dvs. vores køns- og aldersmæssige fordeling. Denne viden knyttede de til en stor undersøgelse af danskernes kostvaner. På den måde blev de klar over, hvilke befolkningsgrupper der især spiste bestemte fødevarer. Ved at undersøge hvem der under et udbrud af en fødevarebåren sygdom især er blevet syge, er det muligt at komme med forslag til, hvilke fødevarer der med størst sandsynlighed står bag udbruddet. Er mange unge kvinder eksempelvis blevet syge, skal man måske kaste sit blik på salater og grøntsager. Det spiser denne del af befolkningen nemlig særligt meget af.
At det kan gøres så nemt, skyldes især, at vi i Danmark ved rigtig meget om, hvad vi går og putter i munden. Fødevareinstituttet har i årene 2003 til 2008 indsamlet detaljerede oplysninger om fødevareindtaget hos næsten 3000 danskere i alderen fire til 75 år. Derfor kan vi sige, hvordan en 15-årig drengs kost statistisk set adskiller sig fra, hvad en ældre dame spiser.
Babymajs er for unge kvinder
Da forskerne koblede disse oplysninger om danskernes kostvaner til en række fødevarebårne sygdomsudbrud, var der et tydeligt mønster, forklarer Anne Wingstrand: »Vi kiggede på udbrud af fødevarebårne sygdomme, hvor vi i forvejen vidste, hvilken fødevare der var skyld i smittespredningen. F.eks. vidste vi på forhånd, at over 50 personer tilbage i 2007 blev syge af at spise babymajs. Her var mere end 70 % af de syge kvinder, og gennemsnitsalderen på de smittede var godt og vel 35 år. Overordnet kan vi sige, at det især var forholdsvis unge kvinder, der blev smittet af babymajsene.«
Resultatet er helt i tråd med, at yngre kvinder ifølge statistikken spiser flere grøntsager end den øvrige befolkning. Andre gange er det hovedsageligt ældre eller mænd, der ligger underdrejet på grund af et uheldigt måltid. Patienternes alder har f.eks. vist sig ofte at være ret høj i udbrud, som stammer fra fersk svinekød.
Metoden kan ikke stå alene
Metoden bliver særligt interessant, når forskerne kan bruge den som hjælp til at identificere hidtil ukendte smittekilder. Det er håbet, at teknikken kan bruges, allerede efter at man har fundet ret få sygdomstilfælde i befolkningen. Det forventes, at metoden på den måde kan være med til hurtigere at udpege kilden til udbruddet og dermed begrænse yderligere spredning af smitten.
Idéen er nemlig, at man kigger på, hvad patienternes køn og aldersgruppe spiser oftere end resten af befolkningen for at få et praj om, hvilke fødevarer man bør mistænke.
Selv om metoden ikke giver et entydigt svar på, hvilket parti fødevarer, der har spredt maveondet i befolkningen, kan den give særdeles nyttige oplysninger i efterforskningen, forklarer Anne Wingstrand: »Når vi i testeksemplerne dannede en liste over de 25 fødevarer, som de sygdomsramte havde spist mest af, fik vi et ret tydeligt signal om, hvilke fødevaregrupper vi skulle lede blandt for at finde den skyldige fødevare. Det indsnævrede jo feltet meget.«
»I sagen med de smittede babymajs fra 2007 var der eksempelvis blandt de 25 fødevarer eller retter, som de syge havde spist mest af, forskellige salater der kan indholde rå babymajs. De smittede havde selvfølgelig også spist mange andre fødevarer, men vi er ret sikre på at kunne finde et tegn på udbrudskilden blandt patienternes foretrukne 25 fødevarer.«
Viden om sæson og geografi kan måske gøre modellen endnu bedre
Selv om vi kan få mange oplysninger om befolkningsgruppers kostvaner ved blot at se på deres alder og køn, er der dog plads til at forbedre modellen, fortæller Anne Wingstrand: »Der er selvfølgelig mange andre parametre, der har betydning for, hvilken mad vi vælger at spise. Etnicitet, geografi, årstid, socioøkonomi og meget andet spiller eksempelvis også en rolle.«
Det er dog særligt to variable, som forskningsgruppen påtænker at arbejde videre med i fremtiden: »To parametre, som vi overvejer at inkorporere i modellen, er udbruddets tidsmæssige placering i året og patienternes bopæl. Borgere i Nordjylland spiser f.eks. ikke det samme som borgere i København, og man spiser ikke det samme en varm sommerdag som en råkold efterårsdag,« slutter hun.
