Vi kan ikke glemme det, vi helst vil glemme. Hvis vi først er blevet bevidste om negative hændelser, så tyder ny forskning på, at vi ikke kan skubbe dem væk igen.
En dansk forskergruppe med adjunkt, Ph.d. Simon Nørby i spidsen har besvaret spørgsmålet: Kan vi glemme erindringer ved viljens kraft?
Resultatet er, at vi kan glemme neutrale erindringer som erindringen af ordet balkon, men ikke negative erindringer som erindringen af ordet incest.
»Det giver mening, at folk har svært ved at skubbe ubehagelige erindringer væk, fordi de har stor betydning for deres identitet og selvforståelse. Det er også typisk vigtigt at huske ubehagelige oplevelser, så man kan undgå sådanne i fremtiden,« siger Simon Nørby fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
Kunne ikke glemme de negative ord
I studiet lærte forsøgspersonerne først at associere en række ord parvis. Det kunne f.eks. være vane-balkon og jungle-incest. Derefter skulle deltagerne træne i at huske nogle af ordene og glemme andre ord.
Hvis forskerne f.eks. præsenterede deltagerne for ordet ‘vane’, skulle deltagerne træne sig i at huske ordet ‘balkon’, og når de blev præsenteret for ordet ‘jungle’, skulle de undertrykke erindringen af ordet ‘incest’ eller forsøge at huske det.
Til sidst i forsøget blev deltagerne præsenteret for alle stimulus-ord som ‘vane’ og ‘jungle’ og bedt om at erindre alle svar-ord. Også de svar-ord, de havde forsøgt at glemme.
\ Fakta
VIDSTE DU
Det nye danske studie var en opfølgning på et meget omtalt forsøg, der blev publiceret af den amerikanske forsker Michael Anderson og kollegaer i tidsskriftet Nature i 2001.
Alle stimulus-ordene i undersøgelsen var neutrale, men halvdelen af svar-ordene var negative.
Deltagerne huskede de ord, de var blevet trænet i at huske. Det interessante resultat havde at gøre med de ord, som deltagerne søgte at glemme. Deltagerne havde glemt en del af de neutrale ord, men ikke de negative ord.
»Resultatet viser, at man kan bestemme sig for at glemme neutrale, men åbenbart ikke negative, erindringer. Dette giver mening, fordi mange undersøgelser viser, at ting, der er emotionelle, typisk erindres særligt godt. Dette burde samtidigt gøre sådanne ting svære at glemme,« siger Simon Nørby.
Kan erindringer undertrykkes over tid?
For at undersøge hvad der skete med erindringerne over tid, bestemte forskerne sig for igen at teste forsøgspersonernes hukommelse efter et stykke tid.
Dette skete ved, at deltagerne blev bedt om at møde op igen efter en uge for tilsyneladende at være med i et helt nyt forsøg.
Nu viste det sig, at glemselseffekten på de neutrale ord var forsvundet, og at der stadig ikke var nogen glemselseffekt i forhold til de negative ord.
»Dette resultat viser, at selvom man kan glemme ting, der ikke har nogen værdimæssig ladning, altså er neutrale, så er det ikke en effekt, der varer ved. Dette kunne tyde på, at den type glemsel, der er tale om i et forsøg som dette, mere har at gøre med kortvarigt at kontrollere sin opmærksomhed end sin langtidshukommelse,« siger Simon Nørby.
Freudiansk fortrængning
Resultatet viser, at man kan bestemme sig for at glemme neutrale, men åbenbart ikke negative, erindringer. Dette giver mening, fordi mange undersøgelser viser, at ting, der er emotionelle, typisk erindres særligt godt. Dette burde samtidigt gøre sådanne ting svære at glemme.
Simon Nørby
Studiet fulgte op på et meget omtalt forsøg, der blev publiceret af den amerikanske forsker Michael Anderson og kollegaer i tidsskriftet Nature i 2001.
I det oprindelige studie mente man at have vist noget, der mindede om freudiansk fortrængning. I det studie forholdt deltagerne sig dog ikke til negative ord, som ellers ville have fortalt mere om evnen til at fortrænge ubehagelige oplevelser.
»Vores undersøgelse ville følge op på det oprindelige resultat og se, om man viljemæssigt kunne glemme ting, der var ubehagelige. Eftersom vores resultat er, at det er svært at glemme ubehagelige ord som incest og leukæmi, så kan man hævde, at det må være endnu sværere at glemme virkelige begivenheder, der er negative, fordi sådanne vil have meget større personlig betydning for den enkelte og derfor være vigtigere at huske på,« siger Simon Nørby.
Kan incest glemmes?
Det interessante spørgsmål er selvfølgelig, hvad der ville ske, hvis man bad folk om at prøve at glemme erindringer fra deres eget liv, og ikke erindringer de har formet i et laboratorium.
Ville de være i stand til at glemme nogle af disse? Og ville man igen se den forskel, at neutrale erindringer kan glemmes, mens negative erindringer ikke kan.
»Selvom vi mener at have vist nogle basale forhold vedrørende vores evne til at glemme, så skal man passe på at generalisere fra et laboratoriestudie som dette til forhold i dagligdagen. Det er vigtigt, at man i fremtiden direkte tester, om mennesker er i stand til at kontrollere og glemme selvoplevede erindringer,« siger Simon Nørby og fortsætter:
»Dette gælder særligt med hensyn til voldsomt negative erindringer, som der har været meget debat om. Man kan ikke generalisere direkte fra et studie som vores til forhold, der vedrører f.eks. erindringer af traumer. Det skal undersøges direkte.«
Simon Nørby ønsker nu at fortsætte sine undersøgelser med netop at undersøge, om mennesker er i stand til at glemme dagligdags erindringer. Særligt ønsker han at se nærmere på, i hvilket omfang personer, der har været udsat for voldsomme begivenheder, er i stand til at kontrollere deres erindringsprocesser.