Muligheden for at bruge stamceller til at behandle sygdomme med blev første gang luftet i starten af 1990'erne.
Efter mange års venten, fulgt af mere venten, ser det nu endelig ud til, at forskere er ved at være klar til at lave de første kliniske forsøg på mennesker; og disse forsøg kan meget vel komme til at involvere danske sklerosepatienter.
Københavns Universitet og Rigshospitalet har i hvert fald etableret en forskningsgruppe, der er bygget op omkring nogle af verdens førende forskere på området. Blandt andet er den internationalt anerkendte hjerne- og stamcelleforsker professor Steve A. Goldman blevet hentet ind fra USA til at lede forskningsgruppen.
Målet er, at forskerne inden for de nærmeste par år skal lave de første forsøg på at hjælpe sklerosepatienterne ved at behandle dem med hvid substans (den ene af hjernens to komponenter), som er lavet af patientens egne stamceller.
Forsker håber på forsøg i 2015
Lykkes det for forskerne at hjælpe sklerosepatienterne, vil det gøre stamcelleterapi til en længe ventet realitet.
»For to år siden lykkedes vi med at indsætte stamceller, der kan danne hvid substans, i hjernen på mus. Nu er tiden kommet til mennesker, og vi håber på, at de første forsøg vil være undervejs allerede i 2015. Håbet er, at vi med stamcelleterapi kan reparere en masse af den skade, som sygdommen har forårsaget,« fortæller Steve A. Goldman om målet for den nyetablerede forskningsgruppe.
At stamcelleterapi er lige på trapperne understreges af, at Steve A. Goldman sammen med en håndfuld andre internationale topforskere netop har publiceret en 10 sider lang artikel (det er en meget lang artikel, red.) om emnet i det velansete videnskabelige tidsskrift Science.
I artiklen gør forskerne status over, på hvilke områder stammecelleterapi er klar til at blive afprøvet på mennesker, og hvilke forhindringer forskerne skal overkomme for at nå dertil.
Stamcelleterapi kan bruges mod mange sygdomme
I artiklen i Science peger forskerne på forskellige områder, hvor det vil være muligt at lave kliniske forsøg med stamcelleterapi inden for de næste to år.
Områderne er sygdomme i:
- Lever
- Blod
- Hjerte
- Knogler
- Muskler, samt
- Diabetes og nerve-/hjernesygdomme
Her er forskningen så langt fremme i dag, at der ifølge Steve A. Goldman allerede er lavet talrige succesfulde forsøg på dyr, og det næste naturlige skridt vil være forsøg på mennesker.
Forskerne peger desuden på forhindringer, der skal overkommes, før målet kan realiseres.
Forhindringerne involverer blandt andet:
- Godkendelser fra de relevante myndigheder
- Godkendte faciliteter til at lave celler til at bruge i mennesker
- Ændring i procedure for at kunne dyrke menneskeceller fremfor dyreceller.
Forhindringerne er af praktisk, ikke videnskabelig, karakter
Det er dog på ingen måde uoverkommelige udfordringer, mener professoren:
»Generelt må man sige, at vi har så meget forståelse af stamceller og stamcelleterapi i dag, at forhindringerne er mere af praktisk end videnskabelig karakter,« siger Steve A. Goldman, der i artiklen har stået for den del, der beskæftiger sig med mulighederne for stamcelleterapi til at behandle hjerne- og nervesygdomme.
'Hjerne- og nervesygdomme' dækker over blandt andet Parkinsons, Huntingtons, epilepsi og sklerose, mens sygdomme som Alzheimers ikke umiddelbart ser ud til at kunne blive behandlet med stamcelleterapi i den nærmeste fremtid på grund af sygdommens natur.
Forsøg i Danmark på trapperne
Inden for Steve A. Goldmans forskningsområde er en detaljeret plan allerede lagt for de næste års forskning, der altså gerne skulle munde ud i forsøg på danske sklerosepatienter.
Først skal forskere lave forsøg, hvor de indsætter fosterstamceller - stamceller taget fra et foster - der kan lave hvidsubstans, i hjernen på sklerosepatienter. Dette forsøg, der skal foregå i New York, afventer lige nu grønt lys fra de relevante amerikanske myndigheder, som skal gennemgå hele forsøgsprotokollen, før godkendelse til de kliniske forsøg kan gives.
Hvis forsøget får det ønskede og forventede udfald, og patienterne får det bedre, er forskerne klar til at gå videre med forsøg, hvor de opdyrker patienternes egne stamceller, så de kan lave hvid substans, som forskerne derefter vil indsætte i hjernen på patienterne.
Denne del af forsøget kan blive en realitet i Danmark inden for de nærmeste år.
»I mange år har folk forventet, at stamcelleterapi var lige på trapperne. Pressen har nok forsømt at få formidlet, at det ville tage en hel del år, før vi ville komme dertil, hvor vi er i dag. Men nu er vi for enden af tunnelen og kan forvente, at stamcelleterapi vil blive brugt til behandling af en lang række sygdomme om meget få år,« siger Steve A. Goldman.
Dansk forsker er skeptisk
Professor og sundhedsdekan ved Aarhus Universitet Allan Flyvbjerg har fulgt stamcelleforskningen i mange år.
Allan Flyvbjerg mener også, at stamcelleforskning har mange spændende perspektiver, og han håber, at de nye forskningstiltag opnår succes, men han er alligevel skeptisk.
»Der er ikke noget, jeg hellere vil, end at vi bliver i stand til at kurere de her sygdomme, men jeg tror, at der kommer til at gå nogle flere år endnu, da der stadig er mange forhindringer, der skal overkommes, inden stamcelleterapi bliver en realitet. Blandt andet rammer mange af sygdommene, som eksempelvis sygdomme i hjernen og nervesystemet, et utroligt komplekst væv, hvilket gør det meget svært for forskerne,« siger Allan Flyvbjerg.
Mere realistisk at skabe knogler og brusk med stamceller
Sundhedsdekanen tror derfor, at de første landevindinger inden for stamcelleterapien kommer inden for sygdomme som eksempelvis type 1-diabetes (Allan Flyvbjerg er tidligere formand for Diabetesforeningen), hvor det kun drejer sig om at skabe én celletype fra stamceller, mens det i hjernen drejer sig om flere forskellige celletyper.
»Det ligger ikke umiddelbart til højrebenet at kunne kurere komplekse sygdomme som det første med stamcelleterapi. Det er måske mere realistisk, at vi til at starte med kan erstatte knogler eller brusk, som eksempelvis menisken, med kunstigt fremstillede vævstyper, der er lavet af stamceller,« vurderer Allan Flyvbjerg, der også fortæller, at det blandt andet er noget af det, de arbejder med på Aarhus Universitet.
