Vægttab forlænger ikke livet for patienter med diabetes

Alle officielle anbefalinger til overvægtige patienter med type 2-diabetes lyder på, at de skal tabe sig.

Men det er et tvivlsomt råd, og lægernes behandlingsvejledning bør laves om, mener en gruppe forskere fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

De står bag et nyt befolkningsstudie, der viser, at når patienterne opnår et planlagt vægttab, sænker det ikke deres risiko for at få hjertekarsygdomme, og de lever ikke længere end tilsvarende patienter, der holder deres vægt.

»Vi stirrer os blinde på vægttab, som vi død og pine vil have alle overvægtige diabetespatienter til at opnå, men faktisk har vi ikke dokumentation for, at det er sundt. Vores studie tyder på, at det i bedste fald ikke har nogen effekt.«

»Man bør flytte fokus i behandlingen af patienter med type 2-diabetes fra vægttab til andre ting, som vi ved virker på overlevelsen og hjertekarsygdomme. For eksempel fysisk aktivitet og middelhavskost med grøntsager, fisk, et glas vin, frugt og masser af olivenolie og nødder - uden vægttab for øje,« siger læge Rasmus Køster-Rasmussen fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet.

Rasmus Køster-Rasmussen har ført an i studiet som led i sin ph.d.-afhandling. Han fortæller, at en række tidsskrifter per refleks nægtede at publicere studiet på grund af dets kontroversielle resultat, men efter to års venten er forskernes videnskabelige artikel nu udgivet i Plos One.

»Studiet er absolut solidt«

Den nye undersøgelse er lavet ved at granske et dansk kohortestudie, der begyndte for 25 år siden – dengang type 2-diabetes stadig blev kaldt gammelmandssukkersyge.

761 danske diabetespatienter blev målt løbende i de første seks år, efter de havde fået stillet deres diabetesdiagnose. Hver tredje måned blev patienterne set af deres praktiserende læge, hvor de blev vejet og fortalte, om de ville forsøge at tabe sig inden næste kontrolbesøg. Efter yderligere 13 år slog forskerne op i nationale registre og så på, hvilke patienter der overlevede, og hvilke sygdomme de fik.

Det viste sig, at de overvægtige patienter, der prøvede at smide de ekstra kilo, men som ikke lykkedes med det, levede lige så længe som dem, der lykkedes med at tabe sig.

»Studiet er absolut solidt,« siger diabetesforsker Henning Beck-Nielsen, der er professor ved forskningsenheden Medicinsk Endokrinologi på Syddansk Universitet, og som ikke har været involveret i det nye studie.

»Det bekræfter, hvad andre studier tidligere har vist. Det tyder på, at vægttab ikke har så stor en effekt på hjertekarsygdomme, som man troede.«

Ekspert: Vægttab har andre positive effekter

For tre år kom amerikanske forskere med et stort randomiseret forsøg kaldet Look AHEAD frem til samme konklusion (se boksen under artiklen).

Men selvom det danske og det amerikanske forskningsresultat peger i samme retning, betyder det ikke, at man bare skal spise og gøre, som man vil, understreger Henning Beck-Nielsen.

»Jeg mener stadig, at man skal anbefale, at man taber sig, fordi det har andre positive effekter.«

»Det afgørende er, at man lever et godt liv. Jeg tror, at de patienter, der taber sig, får et bedre liv, end hvis de ikke gør det, fordi vægttab er afgørende for at få styr på sin diabetes og derved undgå øjenproblemer og nyresygdomme,« siger Henning Beck-Nielsen.

Forening bag lægevejledning vil bevare råd om vægttab

I Danmark er det Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin, der i fællesskab laver vejledningen til praktiserende læger og specialister i diabetesbehandling.

Formanden for Dansk Endokrinologisk Selskab, Peter Rossing, har ikke været med til at lave det nye studie, men han har læst det. Han mener ikke, at et befolkningsstudie er stærkt nok til at ændre ved de nuværende anbefalinger.

»Det passer med fundet i Look AHEAD-studiet. Det danske studie har nok inkluderet en mere repræsentativ gruppe patienter, men fra en tid hvor behandlingen af diabetes var ganske anderledes end i dag. Der er ikke tale om et randomiseret studie, men et kohortestudie, hvorfor det nok kan skabe hypoteser, men det giver ikke anledning til at overveje at ændre vores anbefalinger,« siger Peter Rossing, der også er forskningsleder hos Steno Diabetes Center.

Han erkender dog, at der ikke er dokumentation for, at vægttab fører til færre hjertesygdomme og dødsfald hos diabetikere.

»Det kan godt være, at vi skal passe på ikke at være for fikserede på, at folk skal tabe sig. Det kan godt være, at det ikke er det vigtigste. Vi skal erkende, at hverken vægttab eller motion er vist at reducere hjertekarsygdom eller død hos diabetespatienter. Men derfra og til at sige, at det er ligegyldigt, der tror jeg ikke, at vi er,« siger Peter Rossing.

Til gengæld mener han ligesom Henning Beck-Nielsen, at der kan være andre gevinster for diabetespatienter ved at smide de overflødige kilo.

»Uanset om et studie viser, at et vægttab ikke gør, at man lever længere, så kan der være andre effekter. Det kan være, at de lever et bedre liv eller bliver gladere, og det er der noget, der tyder på. Det amerikanske Look AHEAD-studie viste, at vægttab og motion ikke reducerede hjertekarsygdom. Til gengæld havde det gode effekter på sekundære endepunkter som for eksempel nyresygdom og depression. Så derfor tror jeg ikke, at det nye studie vil have betydning for vores anbefalinger,« siger Peter Rossing.

Forskere efterlyser mere viden om effekten af vægttab

Rasmus Køster-Rasmussen fastholder, at vægttab ikke bør være en del af standardbehandlingen til diabetespatienter i almen praksis, men at der bør fokuseres på andre ting, der er nemmere at opnå, og som har en dokumenteret positiv effekt.

»Man kan få styr på sin type 2-diabetes og undgå øjenproblemer og nyresygdomme uden et vægttab. Man kan også få styr på sin sygdom med kost, medicin og motion.«

»Jeg tror personligt, at vægttab ikke er noget, der øger folks livskvalitet på lang sigt. Tværtimod tror jeg, at det skader folks livskvalitet, hvis man konstant punker dem for at opnå et vægttab, for det er enormt svært for mange mennesker at vedligeholde det. Mange af dem tager på igen efterfølgende, og deres livskvalitet, når de har fejlet deres vægttab, tror jeg ikke er blevet bedre, end den var, før de gik i gang med deres vægttab,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Alle tre forskere efterlyser mere forskning i, hvordan vægttab påvirker diabetespatienters livskvalitet og risiko for at udvikle følgesygdomme.