Rygning er et kæmpe problem blandt danske unge. Især de unge erhvervsskole-studerende, hvor 37 procent af eleverne ryger dagligt mod for eksempel 12 procent af gymnasieeleverne.
Men hvad der næsten er endnu væsentligere: Hele 73 procent af de erhvervsskole-elever, der ryger dagligt, har et ønske om at stoppe.
De unge beder faktisk selv om vores hjælp, så kan vi andet end at lade være?
Vi har i Vidensråd for Forebyggelse netop udgivet en rapport, som, udover at gennemgå forskningen på området, også giver ordet til erhvervsskole-eleverne selv, så de kommer på banen med deres synspunkter om rygning og rygestop.
Til brug i rapporten afholdt vi fire fremtidsworkshops med 200 erhvervsskole-elever og spurgte dem, hvorfor de røg, og hvad der skulle til, for at de holdt op.
Noget af det mest overraskende ved de workshops er, at de unge efterlyser fastere rammer fra de voksnes side og en skrappere håndhævelse af de regler, der er på området.
\ Læs mere
Strammere regler og en helt anden rygekultur
De unge efterlyser blandt andet en strammere rygepolitik på skolen og en skærpet lovgivning på området. Og vel at mærke regler og politikker, der håndhæves.
De er unge, og de er i deres følelsers og impulsers vold, og derfor er det de voksne, der skal skabe nogle rammer, så det er let at lade være med at ryge og let at stoppe, hvis man er begyndt.
Det gælder for eksempel håndhævelse af forbuddet mod salg af tobak til unge under 18 år i detailhandelen. Og i skole-regi: Et totalt rygeforbud på skolen, der håndhæves, for ellers kan det være ligegyldigt, siger de.
\ Sådan må der ryges på erhvervsskolerne
- Elever må ryge på skolens grund på to ud af tre erhvervsskoler.
- På 92 procent af skolerne, hvor der må ryges, må lærerne også gerne ryge med eleverne.
- På 19 procent af skolerne sælges tobak.
- På 61 procent af afdelingerne må elever holde rygepauser i løbet af undervisningen.
De efterlyser også et kig på rygekulturen på skolen, ikke mindst blandt lærerne. Det er vigtigt, at lærerne tager aktivt del i de indsatser, der igangsættes, og det er vigtigt, at lærerne bakker op om at sætte alternative aktiviteter i søen.
Og så er det selvfølgelig helt grundlæggende svært for eleverne at holde sig fra cigaretterne, hvis skolens lærere ryger, eller hvis lærerne opfordrer eleverne til rygepauser.
De unge spejler sig i andres rygevaner
De unge efterlyser samtidig let tilgængelige og gratis rygestopkurser på skolen, og meget gerne, at skolen aktivt opsøger dem og ansporer dem til at hoppe med på et rygestopkursus.
Det kunne samtidig følges op af en rygestop-hjemmeside og app, ligesom det kunne hjælpe at arrangere konkurrencer og belønninger til ikke-rygere.
Hjemmet og forældrene har også en stor betydning for de unges ryge-adfærd. Det er helt afgørende, at forældrene tydeligt signalerer, at de ikke ønsker, at deres børn begynder at ryge, og det gælder faktisk både forældre, der ryger, og forældre, der ikke selv ryger.
De unge spejler sig i høj grad i forældrenes og vennernes rygevaner.
\ Læs mere
Rygning giver let adgang til fællesskabet
Men hvad er det, de unge får ud af at ryge?
Noget af det væsentligste, eleverne peger på, er rygningens betydning for fællesskabet.
Rygningen fylder ekstremt meget i det sociale liv på erhvervsskolerne, fordi det giver status, popularitet og adgang til fællesskaber.
Rygning er simpelthen måden, man er sammen på, og måden, man kommer i snak med hinanden og lærerne på.
Det er en let indgangsvinkel at lære hinanden at kende gennem rygningen, fortæller de, og faktisk fortæller ikke-rygerne, at de har sværere ved at få venner ved skolestarten, fordi man som ikke-ryger står lidt i et hjørne og ikke ved, hvor man skal gå hen.
Der er et fællesskab omkring rygningen, som ikke-rygerne føler sig snydt for.
Flere ikke-rygere føler sig faktisk presset til at begynde at ryge for at være en del af fællesskabet, og derudover har rygerne typisk en højere social status i gruppen. Det er simpelthen cool og giver prestige.
Eleverne efterspørger selv alternativer til rygningen, som kan fylde det store sociale behov ud, og foreslår blandt andet spille- og aktivitetsrum med bordfodbold, brætspil, Playstation og poolbord.
Det kunne også være gode rammer for hygge i form af at se film, høre musik, spise sammen og drikke kaffe. Og endelig peger de på flere arrangerede fælles aktiviteter som klassequiz, bagedag osv. som alternativer til fællesskabet omkring rygningen.
Rygning som en pause fra undervisningen
De unge erhvervsskole-elever taler også om en psykisk afhængighed af rygningen. At ryge giver dem simpelthen en mental pause og en mulighed for at komme væk fra den krævende undervisning.
Mange af dem kæmper med skoletræthed, og selv lærerne har forståelse for deres behov og kan finde på at sige: »Tag lige en smøg« midt i undervisningen.
Nogle gange går læreren sågar med ud og får en cigaret, og det er med til at legitimere rygningen.
Eleverne føler, at de bliver bakket op i behovet for en rygepause, det er fuldstændig legitimt at bruge rygning som en mulighed for at stresse af i løbet undervisningen.
Det får omvendt ikke-rygerne til at føle, at de bliver snydt for pauser, og det oplever de som uretfærdigt.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Alternative måder at koble af på
Eleverne efterspørger selv hjælp til at finde alternative måder at koble af og få en pause og foreslår for eksempel fitness-rum eller sportshal til at dyrke motion eller et puderum til afstressning.
De peger også på, at der er behov for at udfylde deres fritid med andet end rygning – altså, ikke aktiviteter, der handler om rygestop eller rygeforbud, men sociale aktiviteter, der fjerner fokus fra rygning og giver en samværsfølelse.
Faste rammer og gode alternativer
Helt grundlæggende efterspørger erhvervsskole-eleverne i vores undersøgelse mindre tilgængelighed til cigaretterne i form af en håndhævet rygepolitik på skolerne og en skærpet lovgivning.
De giver udtryk for, at de hverken kan stoppe deres rygning helt eller begrænse det, så længe deres omgivelser ryger.
Derfor er lærere og forældres opbakning og engagement helt afgørende.
Og sidst, men ikke mindst, har de unge brug for sociale alternativer til rygefællesskaberne. Der skal være noget, som erstatter den sociale og psykiske funktion, som rygningen udfylder lige nu.
\ Udvalgte citater fra de unge, vi har interviewet
Til grund for rapporten har vi som nævnt holdt fremtidsworkshops med 200 unge.
Her kommer et par udvalgte citater, der illustrerer de konklusioner, vi har lavet ovenfor:
»Det er irriterende, at det er nemt at falde i snak med andre, hvis man ryger. Når man starter på en ny skole, står man som ikke-ryger i hvert sit hjørne og ved ikke, hvor man skal gå hen. Det er altså nemmere at få venner, hvis man er ryger, når man starter på skolen.«
»Der er et socialt pres, altså, hvis du har en gruppe i klassen, som er stærk, og som man ser op til, har den indflydelse på, om du ryger, fordi du gerne vil være en del af den stærke gruppe.«
»Han (red. læreren) siger hele tiden: 'Tag lige fem minutter, og gå ud, og tag en smøg'. Så lærerne skal opfordre til noget andet end at gå ud og ryge, når man skal have et break.«
»Da jeg var 12 år, var det standard at ryge. Min far og min bror røg, og de er jo mine rollemodeller.«
»Selvom man skal være 18 år, så kan man stadig gå i kiosken og købe cigaretter (selvom man er under 18, red.).«
»Det er irriterende, at man ikke overholder reglerne, i forhold til hvornår man må få lov til at ryge. Aldersgrænsen er for høj, og folk overholder den ikke alligevel.«
»Hvis man har nogle venner, der er over 18 år, så køber man bare af dem.«
