Ryger eller ej, så har du sandsynligvis set dem hænge rundt i bybilledet: Store plakater af sorte rygerlunger og unge mænd, der ikke kan få den op at stå.
Et nyt dansk studie antyder, at disse kampagner slet ikke virker, fordi rygerne har et meget individuelt syn på rygestoppet. Derfor kræves der ifølge forskerne en mere personlig tilgang end plakater for at få rygere til at kvitte smøgerne.
»Vores studie viser, at rygere ikke kan genkende sig selv i de nuværende kampagner og i den app-teknologi, der er til rådighed i dag,« siger lektor Jeni Paay ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet, og uddyber:
»De apps, der er til rådighed, er designet ud fra et behov til alle rygere, men rygere ser det mere som en personlig opgave at stoppe med at ryge, og derfor har vi netop involveret rygerne i vores undersøgelse for at udvikle en mere individuel app til brug i deres rygestop.«
I løbet af undersøgelsen opdagede forskerne blandt andet, at rygerne i fokusgrupperne følte, at antirygningskampagnerne ikke henvendte sig til dem og udtalte blandt andet om billedet af de sorte lunger: “de der lunger tilhører jo ikke mig.”
Derfor mente forskerne, at det var vigtigt at få talt med rygerne personligt for at undersøge, hvad der egentlig kan få dem til at stoppe med at ryge.
Personlig involvering er unikt
Ifølge forskerne er det nye og unikke i deres studie, at de netop havde personlige samtaler med rygerne, og at de baserede udviklingen af deres app på videnskabelig litteratur og studier, der allerede var lavet på området.
På Københavns Universitet sidder professor Finn Diderichsen ved Afdeling for Social Medicin og forsker i blandt andet forebyggelsesstrategier mod rygning. Han synes, at undersøgelsen lyder interessant.
»Antirygningskampagner er allerede blevet mere opsøgende og proaktive - og undersøgelser viser, at de faktisk virker - men det kan selvfølgelig altid gøres bedre. Jeg synes at idéen om personlige og individuelle antirygnings-apps lyder som en rigtig god idé,« lyder det fra Finn Diderichsen.
Rygestop er en ensom kamp
Rygestop-apps i dag virker ikke efter hensigten og er i nogle tilfælde ligefrem med til at få rygere til at tage en cigaret, når de konstant blev mindet om at bruge deres app
Jeni Paay, lektor ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet.
Undersøgelsen blev helt konkret udført ved, at forskerne i studiet samlede en gruppe af forskellige slags rygere til interviews og workshops.
-
18 rygere blev efter et online-spørgeskema nøje udvalgt og inviteret ind som en del af undersøgelsen baseret på forskellige faktorer som:
- Alder og køn
- Hvor lang tid, de havde røget, og
- om de tidligere havde prøvet at stoppe med at ryge
-
Rygerne blev derefter inddelt i fire forskellige fokusgrupper.
-
I åbne diskussioner skulle rygerne diskutere, hvad de for eksempel godt kunne lide ved at ryge, og hvorfor de i sin tid begyndte at ryge.
- Til sidst skulle rygerne svare på en masse spørgsmål, der omhandlede både deres personlige forhold til rygning og deres forhold til smartphones og brug af apps.
Forskerne kunne i deres studie konkludere, at der er flere faktorer, der påvirker rygere i deres rygestop. Ud over mere kendte faktorer som folks rygevaner (for eksempel rygning efter maden og i busskuret) og rygerens personlighed, var der også andre faktorer, som ifølge forskerne aldrig har været berørt på området før. Eksempler på disse faktorer er for eksempel fleksibiliteten af rygestop-tilbud og rygernes følelse af at stå alene i kampen mod deres rygetrang.
Rygerapp’en skal kunne tænke selv
Til forskel fra de nuværende apps, hvor man ifølge Jeni Paay selv skal indtaste det antal cigaretter, man har røget, og hvor man konsekvent bliver mindet om at bruge sin app - så man dermed kan risikere, rygeren tænker på cigaretter og bliver fristet til at ryge - så vil de nye apps være mere ‘selvstændige’ og ‘usynlige.’
»I stedet for at man får en besked om at bruge sin rygerapp, skal den nye software selv kunne registrere dit forbrug og være fleksibel ved blandt andet at kunne give en mere personlig advarsel eller godbid,« siger Jeni Paay.
Ud over at kunne registrere dit forbrug af cigaretter, er en af idéerne også, at:
- App’en har en tidslinje med personlige mål, som rygeren kunne opnå i sit eget tempo.
- App’en er forbundet med en blodtryksmåler, som registrerer, hvornår man har røget.
Man dermed kunne følge med i tidslinjen og se både negative konsekvenser og positive gevinster ved sin rygning - eller mangel på samme.
Ifølge forskerne bag studiet er målet, at rygestop-app’en vil være 100 procent personlig og fleksibel, men uden at gøre opmærksom på sig selv, som kan lede til øjeblikke som: “Nå ja, jeg har egentlig også lyst til en cigaret nu.”
»I Danmark er vi meget berømte for det, der hedder participatory design, som går ud på at involvere alle i udviklingsforløbet, så man i sidste ende står med et produkt, der rent faktisk kan bruges til noget- og det er det, vi har gjort her,« siger Jeni Paay.
Projektet, der blev til i samarbejde med de to specialestuderende, Lars Lichon og Stephan Rasmussen, vil blive præsenteret af forskerne 21. april for deres kolleger til verdens største konference inden for forskningsområdet Human Computer Interaction (HCI) i Seoul, hvor de håber på at kunne få støtte til et endnu større forsøg af sin slags.
