Når en ryger bestemmer sig for at skodde cigaretten for evigt, er den sandsynlige årsag et 'rygestop-virus', som har spredt sig i familien eller i det sociale netværk. Hvis ægtefællen stopper, reduceres chancerne med 67 procent for, at du fortsætter med at ryge. Stopper en ven, en bror/søster eller en kollega på en lille arbejdsplads, falder chancerne med henholdsvis 36, 25 og 34 procent.
Undersøgelsen har stået på i 32 år, og opdagelserne er publiceret i tidsskriftet'New England Journal of Medicine.
Ved at rekonstruere det sociale netværk for 12.067 personer har forskere fra Harvard Medical School, USA, fundet ud af, at rygeren ofte ikke har taget beslutningen på egen hånd, selvom vedkommende måske føler det sådan.
Et omslag i netværket
Den mest slående opdagelse er, at folk ser ud til at stoppe i grupper, ikke som enkeltpersoner. De behøver heller ikke være nære venner.
»Vores analyse af store sociale netværk viser, at grupper med folk, som måske ikke engang kender hinanden, stopper samtidigt,« siger professor Nicholas Christakis, fra Harvard Medical School.
Årsagen kan ifølge Christakis være et kulturelt omslag i netværket; at tidsånden forandrer sig. Christakis er forfatter til undersøgelsen sammen med James Fowler fra University of California, San Diego. Christakis illustrerer opdagelserne ved at beskrive et lille netværk af tre rygere, personerne A, B og C. Den første person A er ven med B, og B er ven med C. A og C kender ikke hinanden. Hvis C stopper med at ryge, vil A's chancer for at kvitte tobakken tage et spring på 30 procent, uafhængig af om B ryger eller ej. Det ser altså ud, som om B bliver en slags bærer af en social norm.
Uddannelse har betydning
Uddannelse ser også ud til at have betydning for en persons evne til at holde op med at ryge. Ifølge undersøgelsen bliver vi mere påvirket til at stoppe af mennesker, som er højt uddannet. Og du påvirkes mere af andre, hvis du selv har haft mange år på skolebænken. De sidste fem år har Christakis og Fowler analyseret data fra 'Framingham Heart Study', som begyndte i 1948. Med disse informationer er det lykkedes dem at genskabe sociale mønstre for at kunne se, hvordan en persons helbred hang sammen med vedkommendes sociale netværk.
Christakis og Fowler har tidligere brugt de samme data i en anden undersøgelse for at vise, hvordan fedme spreder sig i sociale netværk, oplyser Harvard Medical School. Det var efter denne undersøgelse, at forskerkollegerne bestemte sig for at studere rygestop-trends med samme datagrundlag som udgangspunkt.
Marginaliseret i netværkene
Christakis og Fowler har også fundet ud af, at rygere i stadig større grad bliver socialt marginaliseret i sociale netværk. »Hvis vi ser tilbage til 1971, befandt både rygere og ikke-rygere sig i centrum af sociale netværk. Rygning var ikke noget tema for virksomhedsledere og festarrangører. Men i løbet af 1980'erne og 1990'erne ser vi et dramatisk omslag, hvor rygere skubbes ud i periferien i sociale netværk,« skriver forskerne i en pressemeddelelse.
»I modsætning til hvad man troede på som teenager, er rygning blevet en yderst dårlig strategi, hvis man vil være populær,« påpeger de. Ifølge pressemeddelelsen kan social marginalisering føre til dårligere helbred, således at rygning ikke bare bliver et problem for vores fysiske tilstand, men også den sociale.
Dagens individualisme-kultur
»Det, som denne undersøgelse klart peger på - noget forfatterne også har gjort opmærksom på i forbindelse med fedme-undersøgelsen - er at individer ikke opfører sig som atomer, men som dele af et netværk. Selvom det virker banalt at sige dette, så er konsekvenserne langt mere dybtgående,« siger sociologiprofessor Duncan Watts fra Columbia University i en kommentar til undersøgelsen.
»Dagens individualisme-kultur er så stærk, at vi nogle gange glemmer den styrke, som sociale netværk og folk omkring os har, og hvordan dette påvirker vores helbred,« siger direktør Richard Suzman fra National Institute on Aging's Division of Behavioral and Social Research.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
