Svensk undersøgelse: Juleaften er højtid for hjerteanfald

Julen er hjerternes fest.

En tidløs juleklassiker indenfor citater, som ofte forbindes med det at vise kærlighed overfor sine næste i december. Men et nyt svensk studie, udgivet i det videnskabelige tidsskrift BMJ’s jule-special, tilfører den gamle traver et lidt andet budskab.

For julen har nemlig vist sig at være den periode på året, hvor der sker flest hjerteanfald. På en almindelig dag i perioden omkring jul registrerede forskerne i gennemsnit 50,3 hjerteanfald. Det tal steg til 69,1 juleaften.

»Den samlede risiko for jul og nytår var 15 procent højere end en almindelig decemberdag. Juleaften er den dag på hele året, hvor vi observerede den højeste rate af hjerteanfald med 37 procent flere end gennemsnittet«, siger David Erlinge til Videnskab.dk

Han er professor i kardiologi og afdelingschef ved Kardiologi på Skånes Universitetssygehus, og en af forskerne bag det nye studie, der bygger på data fra det nationale svenske hjerte-register SWEDEHEART.

Men ro på – er du generelt et sundt og rask menneske, der endnu ikke har rundet de 75 år, kan du godt tage en slapper. Vi vender tilbage til, hvem der egentligt er i risiko, og hvad de kan gøre.

Kl. 22.00 peaker hjerteanfald

Forskerne har analyseret det præcise tidspunkt for ikke mindre end 283.014 hjerteanfald, og det betyder, at de med stor sikkerhed kan pege på meget specifikke datoer og klokkeslæt for, hvornår flest mennesker rammes af hjerteanfald.

»Det er et velgennemført studie med et statistisk solidt grundlag, som beskriver, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem en stigning i hjerteanfald og julen. De bruger data fra et register, hvilket er en anerkendt metode, og det er svenskerne lige så gode til som danskerne,« siger Hans Erik Bøtker, der er klinisk lærestolsprofessor ved Aarhus Universitet.

Han arbejder til dagligt med patienter med hjerteanfald, og har læst og vurderet det nye svenske studie for Videnskab.dk.

Risikoen for et hjerteanfald peaker juleaften omkring kl. 22.00, og udover at være en noget speciel dag for mange, stikker tidspunktet også ud, hvis man ser på, hvornår folk ’normalt’ får et hjerteanfald.

»Interessant nok er mønstret for forhøjet risiko for hjerteanfald om morgenen, som dominerer hele året rundt, vendt på hovedet juleaftensdag. Her er risikoen højere om aftenen, og det indikerer, at stress og mad i løbet af dagen trigger hjerteanfaldene,« fortæller David Erlinge.

Nu er det måske oplagt at tænke, at hvis juleaften er en risikobombe for hjerteanfald, så må nytårsaftensdag da ligge lige i hælene. Men nej…

Nytårsmorgen giver ikke kun tømmermænd

Faktisk er risikoen lavere nytårsaften end normale dage resten af året. Det er først morgenen efter, at mange ikke kun rammes af moralske og fysiske tømmermænd, men desværre også af hjerteanfald.

»Man kan tænke, at man ofte er tidligt i gang juleaften, og her kommer hjerteanfaldene allerede om aftenen. Nytårsaften starter man senere og fester til langt ud på natten, så her kommer hjerteanfaldene først morgenen efter,« siger David Erlinge.

I Sverige får omkring 50,3 mennesker et hjerteanfald om dagen. Juleaften stiger tallet til 69,1, mens det 1. januar ligger på 60,4. Nytårsaften er risikoen faktisk mindre end normalt, her rammes kun omkring 46,3 personer af hjerteanfald.

Men Hans Erik Bøtker fra Aarhus ser også en anden grund til, at nytårsdag boner ud, fremfor selve nytårsaften.

»Forskerne har set på tidspunktet for, hvornår hjerteanfaldet er indtruffet. Hvis nu patientens anfald er registreret fem minutter over midnat, vil det formentligt se ud som om, at det er sket 1. nytårsdag og ikke nytårsaften,« siger han.

I den videnskabelige artikel har forskerne lavet en grafik, som viser, at der er størst risiko for et hjerteanfald omkring kl. 22.00 juleaften. Men samme model er ikke med for 1. nytårsdag, påpeger Hans Erik Bøtker.

»Det fremgår ikke helt tydeligt i den videnskabelige artikel, hvornår anfaldene sker 1. nytårsdag.«

Det er ældre og syge, der er i risikogruppen

Og nu er det tid til at tage en dyb indånding. For det er selvfølgelig ikke alle, der er udsat for den forhøjede risiko.

Sunde og raske børn, unge og voksne behøver ikke bekymre sig, når de står op til en begivenhedsrig dag 24. december, men til gengæld er det godt at holde et vågent øje med familiens ældre og syge.

»Mennesker over 75 år, diabetespatienter eller folk, som tidligere har haft hjertesygdomme, er mere udsat for den højere risiko henover julen. De kan med fordel tage den med ro, og så er det vigtigt, at de husker deres hjertemedicin,« siger David Erlinge.

Så har de ældre i familien ikke allerede fripas til at springe over juleforberedelserne, er her måske en god grund til at lade dem tage en ekstra morfar i lænestolen.

Julemenuen sætter hjertet på overarbejde

En lækker juleand, brun sovs og konfekt er ikke kun smørelse for julehjertet. Sandsynligvis har det også den modsatte effekt.

Forskerne understreger i studiet, at de ikke kan drage nogle faste konklusioner om årsagerne til den højere risiko i juledagene, men peger på, at det store indtag af mad og alkohol muligvis kan have betydning.

Den forklaring kan Hans Erik Bøtker nikke genkendende til.

»For stort indtag af mad, herunder fedt, salt, sukker og alkohol kan virke belastende. Jeg kan ikke sætte tal på det, men indtrykket hos os er, at vi får en del ind i juletiden, som har spist for meget og fået et hjerteanfald,« siger Hans Erik Bøtker.

Alkoholen er formentligt også en faktor, som spiller ind på den højere risiko 1. januar – og her er det ikke reperationsbajeren, vi tænker på. Men alkoholen betyder muligvis, at man ikke opdager eller mærker symptomerne før næste morgen.

»Man skal passe på med at springe til konklusionerne. Men mangel på søvn, at man udsætter sig for kulde midt om natten og sent mad- og alkoholindtag kan være årsagen til den højere risiko nytårsmorgen,« siger David Erlinge.

Følelserne spiller også ind

Udover ændrede livsstilsvaner i form af federe og mere mad og ikke mindst alkohol, peger forskerne bag det nye studie også på intensiveret følelsesmæssig stress som en trigger-faktor.

»Mange mekanismer kan være involveret, herunder emotionel ulykke med intense oplevelser af vrede, angst, tristhed, sorg og stress,« siger David Erlinge.

Selvom det ikke er til at sige med sikkerhed, at følelserne også har betydning for den forhøjede risiko for hjerteanfald, så er det en anerkendt faktor, ifølge Hans Erik Bøtker.

»Det er et velkendt fænomen, at øget emotionel stress kan udløse hjertetilfælde, så det kan bestemt ikke afvises at have en betydning,« siger han.

Hans Erik Bøtker nævner, at det også kan have betydning, at familien er opmærksom, som en anden af de mange mekanismer, der påvirker risikoen.

»Har man ikke set hinanden længe og så mødes til jul, kan man blive helt overrasket, hvis et familiemedlem sidder i lænestolen og ser syg ud, fordi der er sket et skift, siden man så hinanden sidst. Så tager familien hånd om sagen, og det kunne jo også betyde, at flere bliver indlagt,« foreslår Hans Erik Bøtker.