Angst kan måske være et tidligt tegn på Alzheimers (demens), før man kan måle sygdommen i hjernen, foreslår en række forskere bag et nyt studie, udgivet i The American Journal of Psychiatry.
Det skriver Sicencealert.com.
Forskerne har undersøgt sammenhængen mellem psykiske lidelser og demens og kan konkludere, at angst medfører en forøget mængde af skadelige proteiner i hjernen.
»Når man sammenligner med symptomer på depression såsom tristhed eller manglende interesse, er angst, der øges over tid, forbundet med højere amyloid beta-nievauer i hjernen,« forklarer Nancy Donovan, der er psykiater på Brigham og Women’s Hospital i Boston til Sciencealert.com.
Amyloid beta-proteinerne ødelægger nerveforbindelserne i hjernen, hvilket senere kan føre til demens, og proteinerne udløses i højere grad hos personer, der lider af angst, forklarer hun videre.
Resultaterne er frembragt på baggrund af forskernes analyse af data fra hjernestudiet The Harvard Ageing Brain Study, der er et 5-års observationsstudie med 270 raske mænd og kvinder i alderen 62 til 90 år.
»Hvis videre forskning bekræfter, at angst er en tidlig indikator (for demens, red.), vil det være vigtigt at identificere personer med angst og behandle og sløve deres sygdom, sådan så man kan forhindre, at den udvikler sig til Alzheimers,« siger Nancy Donovan.
Hun understreger dog, at der er meget, der endnu bør undersøges omkring sammenhængen mellem angst og demens.
ie