Ny forskning viser, at et stærkt socialt fællesskab kan være nøglen til at få flere håndværkere til at gennemføre en uddannelse på de danske erhvervsskoler.
Samtidig kan det stærke sociale fællesskab afholde elever fra at begynde at ryge, ligesom håndværkeraspiranterne i langt højere grad bliver gladere for at gå i skole.
Det danske forskningsresultat peger på, at erhvervsskolerne med relativt simple tiltag kan bremse det tårnhøje frafald blandt deres elever og samtidig give dem et skub i retning af en sundere livsstil.
\ Forskning søger løsninger
Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.
Interventionsforskning kaldes det.
Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.
Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives.
Læs mere om aftalen her.
»Op imod 50 procent af alle elever, der starter på en erhvervsskole, falder fra i løbet af deres uddannelse. Desuden ved vi, at der er et stort forbrug af cigaretter på erhvervsskolerne, og at der er en helt klar kobling mellem at føle sig som en del af fællesskabet på erhvervsskolerne og det at ryge,« fortæller Susan Andersen, der er forsker og postdoc ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.
»Derfor har vi udviklet et indsatsprogram, som på samme tid samler eleverne i et socialt fællesskab og gør det uden om rygningen, hvilket har en effekt på både rygekulturen og frafaldet.«
Forskningen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Social Science & Medicine
Bordfodbold fjerner fokus fra rygning
Indsatsprogrammet, der blev implementeret på forsøgsbasis på fire store danske erhvervsskoler i 2011 og 2012, har fokus på at skabe en stærkere social kultur på skolerne med relativt simple midler.
Forskerne fokuserede i udviklingen af programmet især på tre områder:
- For det første satte forskerne fokus på, at erhvervsskolerne i højere grad skulle byde eleverne velkommen på skolerne, end det var tilfældet førhen. Det drejede sig blandt andet om velkomstmøder, rundtur på skolen, møde med faglærere og møde med gamle elever, allerede inden de nye elever begyndte på deres håndværksuddannelse.
- For det andet opfordrede forskerne skolerne til at give eleverne bedre muligheder for sociale aktiviteter, der ikke var centreret omkring rygepauser. Det kunne være et sofahjørne med nogle aviser eller et bordfodboldbord, hvor eleverne kunne skabe et fællesskab uden cigaretter. Det kunne også dreje sig om faste morgenmøder, hvor eleverne fik mulighed for at snakke løst og fast og på den måde skabe stærkere sociale bånd.
- For det tredje opfordrede forskerne lærerne til ikke at kalde pauser i løbet af dagen for ’rygepauser’ og til kun at holde faste pauser, så den enkelte elev ikke gik udenfor alene og røg en cigaret, når han eller hun var færdig med en opgave eller lignende.
Færre elever blev faste rygere
Susan Andersens forskning viser, at de simple tiltag har en effekt på eleverne.
For det første kunne eleverne i højere grad lide deres skole og deres nyvalgte faguddannelse.
I en spørgeskemaundersøgelse rapporterede eleverne på indsatsskolerne således højere trivsel end eleverne på seks udvalgte kontrolskoler, som forskerne sammenlignede indsatsskolerne med.
\ Om studiet:
I studiet har forskerne fået fire erhvervsskoler til at implementere tiltag, som skulle skabe stærkere sociale bånd blandt eleverne for at få dem til at blive i deres uddannelsesforløb.
Samtidig skulle tiltagene fjerne det sociale fællesskab omkring rygning.
Forskningen foregik under navnet Trivsel, Fællesskab og Faglighed, som du kan læse mere om her.
Frafaldet faldt også på indsatsskolerne. 36 procent af eleverne faldt fra på indsatskolerne, mens tallet var 40 procent på kontrolskolerne.
Til sidst, men ikke mindst, fandt forskerne, at antallet af elever, som gik fra at være ’sociale’ rygere til ’faste’ rygere kun var 8 procent på indsatsskolerne, mens det var 16 procent på kontrolskolerne.
Hundredvis flere elever gennemfører uddannelse
Susan Andersen er udmærket tilfreds med resultatet af indsatsen, selvom hun gerne havde set en mere markant effekt.
»Et fald fra 40 procent til 36 procent svarer til, at vi med de her tiltag forhindrer én ud af 31 i at falde fra uddannelsen. Når det drejer sig om så mange elever, der falder fra, bliver det potentielt til mange hundrede elever over et enkelt år. Det viser, at vi går den rigtige vej med vores tiltag,« siger hun.
Også rygetiltagene er ifølge forskeren positive.
Selvom tiltagene ikke fik eleverne til at holde op med at ryge, afholdt de mange elever fra at gå fra at være sociale rygere til faste rygere, hvilket Susan Andersen betegner som en succes.
Specielt er det en succes, fordi der proportionalt er mange flere rygere på erhvervsskoler end andre steder i samfundet.
Eksempelvis røg 12 procent af unge i gymnasierne i 2014, mens tallet var 37 procent på erhvervsskolerne.
\ 6.000 elever indgik i studiet
I alt har forskerne undersøgt 10 erhvervsskoler (4 indsatsskoler og 6 kontrolskoler) med 6.000 elever i alt i deres undersøgelse.
Eleverne udfyldte spørgeskemaer omkring rygevaner, trivsel, uddannelsesvalg med mere i starten af deres uddannelse og i slutningen af uddannelsens grundforløb, som varer 10 til 20 uger afhængigt af uddannelsen.
Ved at lave statistisk analyse af svarene, kunne forskerne se, hvor stor en del af eleverne, som var gået fra at være sociale til faste rygere henover grundforløbet i deres uddannelse, og hvordan de selv oplevede deres trivsel.
Forskerne brugte også CPR-registre til at finde ud af, hvor stor en del af eleverne på både indsatsskolerne og kontrolskolerne der gennemførte deres uddannelse.
»Rygning er et stort problem på erhvervsskolerne, og det er et rigtig godt sted at sætte ind, hvis man vil gøre unge mennesker og danskerne generelt røgfrie på både den korte og lange bane,« siger Susan Andersen.
»På erhvervsskolerne har vi samlet mange af de mennesker, som bliver rygere senere i livet, og alle tiltag, der kan holde eleverne fra at blive faste rygere, kan have en stor gavnlig effekt,« mener Susan Andersen.
\ Læs mere
Vil have unge til at stoppe med at ryge
I Susan Andersens fremadrettede forskning bygger hun videre på de resultater, som hendes første studie kastede af sig.
Hun vil blandt andet gå videre med rygestoptiltag for at se, om hun ved yderligere interventioner kan få elever på erhvervsskoler til helt at holde op med at ryge fremfor 'kun' at undgå at blive faste rygere.
Susan Andersen vil fokusere på de tiltag, som blandt andet hendes eget studie har vist fungerer, ligesom hun vil gøre brug af andre værktøjer med veldokumenteret effekt.
»Vi er i gang med at finde ud af, hvad der fungerer for den her gruppe unge mennesker i forhold til rygestop. Når vi har det på plads, vil vi lave yderligere tiltag og se, om vi kan opnå endnu mere i forhold til at få de her unge mennesker til at holde sig fra cigaretterne,« siger Susan Andersen.
Skrappere midler skal i brug
Charlotta Pisinger mener, at man godt kan tage skrappere midler i brug for at forhindre unge mennesker i at starte med at ryge, både på erhvervsskolerne og på uddannelser generelt.
Blandt andet fortæller hun, at man i Norge har haft stor succes med at forbyde rygning i skoletiden helt og holdent. Det gælder både på skolens områder og udenfor matriklerne.
»Des mere strikse regler, og des hårdere de bliver håndhævet, jo bedre virker det. Det er der meget tydelig evidens for,« siger hun.
Forskningsoverlægen mener også, at eksempelvis underviserne på erhvervsskolerne har et ansvar.
»De unge mennesker spejler sig i de voksne. Børn er ikke akvariefisk, der lever inde i en bowle. De gør som de voksne omkring dem, og så længe der er voksne omkring dem, som ryger, vil de også begynde at ryge. Derfor skal rygetiltag på erhvervsskolerne ikke bare gælde eleverne, men også underviserne,« siger Charlotta Pisinger.
