Norge var i 2009 først ude i Norden med at tillade ægteskab mellem homoseksuelle. Ægteskabsloven giver også ret til at adoptere børn, men folk har delte meninger om, hvorvidt dette er godt for børnene.
I et nyt studie er 1.246 nordmænd blevet spurgt om, hvad de tænker om dette.
Lidt over halvdelen af dem ville ikke give fuld støtte til lige adoptionsrettigheder for homoseksuelle og heteroseksuelle ægtepar.
»Der er stor støtte til lige ægteskabsrettigheder i vores udvalg, men der er noget mindre støtte til lige forældrerettigheder,« siger forsker Ragnhild Hollekim, som har ledet studiet.
»En forskel er, at mens ægteskab er en aftale mellem to voksne, er der et barn med i billedet, når det gælder spørgsmål om adoption.«
Bekymret for mobning
60 procent af de, som svarede på undersøgelsen, mener, at seksuel orientering ikke har nogen betydning for om folk bliver gode forældre.
Mange mener alligevel, at lige adoptionsrettigheder for alle par vil kunne have negative konsekvenser for børnene.
»Mange er bekymrede for, at børnene bliver mobbet, og mange spørger, om samfundet er klar til homoseksuelle forældre,« siger Ragnhild Hollekim.
Kun 40 procent af de adspurgte mener, at samfundet er klar til at børn vokser op med homoseksuelle forældre. 60 procent mener enten, at samfundet ikke er klart, eller at dette er et spørgsmål, de ikke kan svare på, fordi de er usikre eller ikke har en mening om det.
Et dyk ned i forskningslitteraturen kan bidrage til at reducere flere af bekymringerne om børn, som vokser op med homoseksuelle forældre.
»Der er relativ meget forskning i, hvordan børn med homoseksuelle forældre klarer sig. Og hovedtendensen er, at de klarer sig lige så godt, som andre børn.«
Homoseksuelle fædrepar
Ragnhild Hollekims studie viser, at folk er mest skeptiske over for homoseksuelle mænd som forældre.
Cirka en tredjedel af mændene, som blev spurgt i undersøgelsen mener, at homoseksuelle mænd i parforhold børn have lige adoptionsrettigheder som heteroseksuelle par, mens næsten halvdelen af de adspurgte mener, at de ikke bør have lige rettigheder.
16 procent sagde, at de er usikre eller uvillige til at tage stilling til spørgsmålet.
Kvinderne, som blev spurgt, var mere positive over for homoseksuelle mænds adoptionsrettigheder. 57 procent sagde, at homoseksuelle mænd i parforhold bør have de samme adoptionsrettigheder som heteroseksuelle par, mens 27 procent var uenige.
Mere positive over for lesbiske mødre
Både mænd og kvinder er mere positive over for lesbiske pars adoptionsrettigheder, og Ragnhild Hollekim siger, at dette er i tråd med international forskning.
Et flertal på 61 procent af de adspurgte kvinder støttede lesbiske pars ret til at søge om adoption, mens en fjerdedel var uenige.
Også her er mænd mere skeptiske. Mens 40 procent mener, at lesbiske par bør kunne søge om adoption på lige linje med heteroseksuelle, så mener 44 procent at dette ikke bør være lov.
Stigende støtte
Relativt mange af de som var med i studiet, er usikre på, hvad de mener, og det kan tyde på en stigende støtte til homoseksuelle pars rettigheder, siger Ragnhild Hollekim.
»En del af den udtalte bekymring knyttet til, hvordan børn med homoseksuelle forældre har det, synes at være blevet erstattet med en mere afventende eller usikker holdning til spørgsmålet. Denne bevægelse har vi tolket som mere åbenhed.«
En sammenligning af Ragnhild Hollekims studie med en anden undersøgelse fra 1998 viser, at nordmænd bliver stadig mere positive over for forældrerettigheder for homoseksuelle par.
Kun 25 procent af de, som var med i 1998-studiet mente, at rette til at adoptere ikke bør handle om forældrenes seksuelle orientering. I Ragnhild Hollekims studie er antallet fordoblet til næsten halvdelen af alle mænd og kvinder, som blev spurgt.
»Vores fund indikerer, at der er mindre bekymringer for børn, som vokser op med homoseksuelle forældre. Der ser derfor ud til at være en bevægelse i befolkningen, når det gælder disse spørgsmål,« afslutter hun.
© sciencenordic.com Oversættelse: Julie M. Ingemansson
