Sørgende kan blive afhængige af deres sorg
Nogle mennesker kommer sig aldrig over sorg. De kan være blevet afhængige, antyder en ny undersøgelse.

Nogen kan ikke holde op med at sørge. Gang på gang vækkes de ubehagelige følelser til live. En sådan, såkaldt kompleks sorg-reaktion, kan skyldes en form for afhængighed, ifølge den nye undersøgelse. (Foto: Colourbox)

Nogen kan ikke holde op med at sørge. Gang på gang vækkes de ubehagelige følelser til live. En sådan, såkaldt kompleks sorg-reaktion, kan skyldes en form for afhængighed, ifølge den nye undersøgelse. (Foto: Colourbox)

I løbet af livet oplever de fleste perioder med dyb sorg. De mørkeste øjeblikke kommer gerne, når nogen i familien eller nære venner dør.

Men evnen til at tackle denne sorg virker meget forskellig fra menneske til menneske.

 

Kaster skygger

Nogle bearbejder tabet på en måde, som gør at det lykkedes dem at komme videre med deres eget liv. Andre føler at de bliver hængende i sorgen, og de kan ikke længere finde glæde i tilværelsen.

 

Nu antyder en ny undersøgelse, at disse mennesker med såkaldt kompleks sorg (complicated grief), kan have udviklet en form for afhængighed. Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet 'NeuroImage'.

 

Sorgen vækkes til live

Hos mange med kompleks sorg, vil et billede eller en situation som minder dem om den afdøde, gang på gang kunne vække en stærk, sjælelig smerte til live. Paradoksalt nok mener forskerne, at denne sorgfølelse også bærer i sig en form for belønning.

 

Udgangspunktet er følelsen af glæde vi føler, når vi er sammen med mennesker vi er glade for. Så udskilles der samtidigt belønningssignaler i visse dele af hjernen.

Forskerne tror at hjernen hos dem, som tilpasser sig tabet af et andet menneske, holder op med at udsende disse belønningssignaler, når de tænker på den afdøde.

 

Afhængighed

Hos andre, derimod, vil hjernen forsætte med at udsende disse signaler, for eksempel udløst af et fotografi. Forskerne fra University of California understreger, at dette sker helt ubevidst, og på ingen måde er ønsket. Men effekten kan altså være, at sorgen også giver en afhængigheds-skabende belønning.

 

I undersøgelsen deltog 23 kvinder, som alle havde mistet en mor eller en søster med brystkræft. Elleve af kvinderne viste tegn på at være i en kompleks sorg. De øvrige tolv kvinder blev defineret som havende en lettere sorg-reaktion.

 

Så på billeder

I undersøgelsen blev alle kvinderne bedt om at se på billeder af deres afdøde mor eller søster, mens forskerne analyserede deres hjerneaktivitet i en MR-scanner (magnetisk resonans).

 

Hos alle kvinderne registrerede forskerne tydelige udslag i områder af hjernen, som er knyttet til fysisk og psykisk smerte (dorsal anterior cingulate cortex og insula). Men kun kvinder som på forhånd var kategoriseret med kompleks sorg, viste også øget hjerneaktivitet i området som er knyttet til belønning (nucleus accumbens).

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk