Skal nyt våben mod lungekræft bruges, før effekten er dokumenteret?

Jyllands Posten bragte i sidste uge en artikel om, hvordan forskere og læger på den ene side og direktionen på Regionshospital Silkeborg og Region Midtjylland på den anden side ikke kan blive enige om, hvorvidt og hvornår lav-dosis CT-skanninger skal tages i brug til patienter med mistanke om lungekræft.

Forskningsprofessor Peter Vedsted fra Aarhus Universitet og lægerne fra Regionshospital Silkeborg mener, at metoden bør overvejes som erstatning for røntgen af lungerne, allerede inden resultater fra en videnskabelig undersøgelse om metodens effekter ligger klar.

Årsagen er, at, de mener, lav-dosis CT-skanninger kan være med til at hjælpe læger med at stille kræftdiagnoser i tidligere stadier af sygdommen og dermed redde menneskeliv.

Direktionen på hospitalet og i Region Midtjylland siger dog nej.

Sagen fik desuden Kræftens Bekæmpelse og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) på banen i forsvar for lægerne på Regionshospital Silkeborg og Peter Vedsted.

»De resultater, vi kan se fra Silkeborg, bør få de øvrige hospitaler til at spærre øjnene op,« udtalte Ellen Trane Nørby til Jyllands Posten.

Forsker: teknologi bør bredes ud til resten af landet

Men bør vi tillade læger at bruge nye undersøgelsesmetoder på patienter med mistanke om lungekræft, før videnskabelige undersøgelser af deres effekt og eventuelle bivirkninger er klar?

Vi har taget fat i Peter Vedsted for at finde ud af, hvad det er for en metode, de benytter på Regionshospital Silkeborg, og hvorfor, han mener, man ikke bør vente to til tre år på, at de videnskabelige undersøgelser er klar.

For som han siger til Jyllands Posten:

»Resultaterne er signifikante, og det skal offentligheden vide nu, så resultaterne straks kan komme patienterne i resten af landet til gode.«

Brugt teknologi på patienter siden 2016

Før vi kommer til den videnskabelige problemstilling, skal vi dog lige slå fast, hvilken type undersøgelse de siden januar 2016 har fået lov at foretage på Regionshospital Silkeborg på forsøgsbasis.

Traditionelt undersøger læger lungekræftpatienter med røntgen af lungerne for at kunne vurdere udbredelsen af deres sygdom.

• Problemet med denne type undersøgelse er for det første, at lægerne ser eventuelle kræftsvulster i lungerne i 2D. De kan med andre ord ikke se kræftsvulsternes rummelige form.
• For det andet er opløsningen i en røntgenundersøgelse dårlig, så læger kan let overse tidlige stadier af kræft.

På den baggrund indledte et forskerhold, anført af Peter Vedsted, en videnskabelige undersøgelse, hvor de bad læger i Silkeborg om at undersøge patienter, som de tidligere ville have brugt røntgen af lungerne på, med lav-dosis CT-skanning i stedet for (du kan læse mere om CT-skanninger i boksen til højre).

Det er de indledende resultater af denne undersøgelse, som får forskerne til at gøre opmærksom på, at de kan se en effekt af den ændrede praksis.

Dansk Lunge Cancer Gruppe laver en årlig statistik over tilfælde af lungekræft i de forskellige regioner i Danmark. Deres undersøgelse viste, at der i Silkeborg blev opdaget mange flere tilfælde af tidlig lungekræft og færre tilfælde af fremskreden lungekræft end i de andre dele af landet.

»Vi overvejer, om den positive udvikling skyldes de tiltag, som vi har implementeret i vores undersøgelse,« forklarer Peter Vedsted.

Teknologi er ikke ny

Ifølge Peter Vedsted er det muligt, at lægerne i Silkeborg hurtigere opdager lungekræft, fordi de henviser til lav-dosis CT-skanninger tidligt i udredningen.

De har som sådan ikke ’opfundet’ en ny metode til at undersøge for kræft, men blot benyttet en allerede eksisterende teknologi, som alle danske hospitaler har til rådighed, og som i forvejen bliver brugt bredt internationalt.

I deres undersøgelser benytter lægerne fra Silkeborg sig af en lav-dosis CT-skanning for at nedsætte stråledosis og dermed minimere risikoen for strålingsskader på patienterne.

Resultatet er mere detaljerede billeder af patienternes lunger i 3D, som i tillæg kan vise lungetumorer, som læger ikke ville opdage med røntgen.

Ifølge Peter Vedsted overser røntgen op til 25 procent af alle lungetumorer.

»Ved at opdage sygdommen så tidligt som muligt, kan vi tidligere gå i gang med en udredning og forbedre patienternes overlevelsesmuligheder. Summa summarum er, at vi allerede har teknologien og apparaterne til at opdage lungekræft tidligere, end vi gør i dag, så hvorfor ikke overveje at opgradere?« spørger Peter Vedsted.

Forskerkollega er uenig

Selvom der tilsyneladende er mange fordele ved at skifte fra røntgenundersøgelser af lungekræftpatienter til lav-dosis CT-skanninger, får det ikke alle forskere til at klappe i hænderne.

»Jeg er lidt skeptisk. På papiret lyder det fantastisk, men, jeg mener, man bør fremlægge den videnskabelige dokumentation til kritik, inden man skifter håndtering af patienterne,« siger klinisk professor og kræftforsker Stig Egil Bojesen fra Herlev-Gentofte Hospital.

Stig Egil Bojesen mener ikke, at man bør ændre praksis, før den samlede kræftlægestand har haft mulighed for at se nogle resultater, der dokumenterer en effekt, og at undersøgelse med lav-dosis CT-skanner ikke er forbundet med nogle yderligere bivirkninger.

Blandt andet fortæller han, at et videnskabeligt studie i det meget velansete videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine i 2013 viste, at man kan formindske den samlede lungekræftdødelighed ved at screene højrisiko-rygere med årlige lav-dosis CT-skanninger, men at man samtidig finder mange andre ting på lungerne, som man endnu ikke har afklaret, hvad man skal gøre ved

»Jeg afviser slet ikke, at det her kan være guld værd for patienterne, og jeg bifalder forsøg på at gøre noget for patienter med denne underprioriterede sygdom, men vi er nødt til at gå videnskabeligt frem, så vi ikke havner i en situation, hvor vi indfører nogle praksisser, der senere hen viser sig ikke at være så gode, som vi troede,« siger Stig Egil Bojesen.

Kræftforskeren fra København påpeger desuden, at hvis man mener noget alvorligt med evidensbaseret medicin, kan man ikke ændre klinisk praksis for en stor patientgruppe på baggrund af en artikel i Jyllands Posten.

»Hverken sundhedsministeren eller Kræftens Bekæmpelse eller nogen anden har haft mulighed for at studere materialet, og før vi har set nogle videnskabelige data, ved vi ikke, om der er en positiv effekt af lav-dosis CT-skanninger uden bivirkninger. Vi ved heller ikke, hvilke personer der har mest gavn en undersøgelse, og hvilke symptomer der bedst kan hjælpe os med at udvælge personerne.«

CT-skanninger er allerede gennemanalyseret

Peter Vedsted er enig med Stig Egil Bojesen i, at ændringer på sundhedsområdet skal understøttes af videnskabelige beviser.

Det mener han dog også, at der er en forskel i denne sammenhæng, da CT-skanninger er meget udbredt i hele verden – også til screeninger for lungekræft.

»Metoden bliver allerede brugt i Danmark, efter folk har fået konstateret små forandringer i lungerne eller følges op på anden vis, eksempelvis efter en røntgenundersøgelse. Det er ikke sådan, at det ikke er blevet gjort før. Men jeg er helt enig i, at min opgave ikke er at lave politik på sundhedsområdet, men i stedet lave forskning og systematisk indsamling af data, så andre kan reproducere vores resultater,« siger Peter Vedsted.

Peter Vedsted forklarer også, at det er helt normal procedure, at forskere i et projekt med løbende overvågning gør opmærksom på særlige fund

»Det håber jeg, at alle gør, så man også kan afbryde studier,« siger Peter Vedsted.

Økonomien deler vandene

Et andet spørgsmål er desuden økonomien i at udbrede lav-dosis CT-skanninger til lungekræftpatienter i hele landet.

Her er de to forskere ikke helt enige om, hvorvidt økonomien hænger sammen i et sådan forslag.

Peter Vedsted fortæller, at alle hospitaler allerede har CT-skannere og den software, der skal til for at analysere billederne.

»Teknologien bliver hele tiden billigere at bruge, og der er ikke behov for at investere i en masse nyt udstyr,« siger Peter Vedsted.

Stig Egil Bojesen er dog af en anden holdning.

»I den perfekte verden havde vi måske allerede indført det, men vi har hverken ressourcerne eller lægerne til at benytte CT-skanninger til at undersøge alle patienter, som vi mistænker for at have lungekræft. Vi har simpelthen ikke tilstrækkeligt med radiologer til at kigge på billederne,« siger han.