Revolution på vej i diagnosticering af lungekræft

Der er en mindre revolution i diagnosticering af lungekræft under opsejling.

To nye studier i to af verdens førende videnskabelige tidsskrifter viser, at læger via en blodprøve kan forudsige risikoen for, at lungekræft vender tilbage efter kirurgisk kræftbehandling og desuden opdage tilbagefald, op til et år før det ellers kan opdages med normale undersøgelsesmetoder.

Det gør, at læger kan planlægge behandlingsforløb meget bedre og forhåbentlig øge både tiden, patienter kan leve med canceren, og forhåbentlig også chancerne for, at patienterne overleve sygdommen.

»Vi kan på baggrund af vores opdagelse meget mere målrettet designe behandling til den enkelte lungekræftpatient. Det her er ’cutting edge’-teknologi, for med vores metode kan vi følge udviklingen i lungekræft i realtid og på få dage sige, om en given behandling virker eller ej,« fortæller ph.d. og forsker Nicolai Birkbak fra Translational Cancer Therapeutics Laboratory ved The Francis Crick Institute i London.

»Det kan formentlig markant forbedre behandlingen og forhåbentlig øge chancerne for at overleve lungekræft.«

De to nye studier er offentliggjort i henholdsvis New England Journal of Medicine og Nature.

Oplagt at udvikle nye undersøgelsesmetoder

Den nye opdagelse er ’høj-interessant’. Den rammer lige ned i midten af diagnostik og behandling af kræft og kan lede til store fremskridt inden for behandling.

Det mener Peter Hokland, overlæge og professor på Hæmatologisk Afdeling på ved Aarhus Universitetshospital. Han forsker blandt andet i diagnosticering af ondartede sygdomme ved hjælp af blodprøver.

»Det er meget positivt, at man kan se spor efter lungekræft i en blodprøve. Og så er det interessant, at forskerne kan vise en forskelligartethed i tumorerne. Her og nu kan man begynde at udvikle undersøgelser, hvor man kan følge kræftens udvikling meget tættere end hidtil,« siger Peter Hokland, som ikke har deltaget i de nye studier, men læst dem.

Kan lede til store fremskridt

Ifølge professoren kan sådanne undersøgelsesmetoder gøre, at læger får et meget større tidsmæssigt vindue, hvori de kan afprøve forskellige behandlinger for at finde ud af, hvad der virker bedst på den enkelte patient.

Peter Hokland mener også, at de nye opdagelser kan lede til store fremskridt inden for behandling af lungekræft, i samme stil med hvad man har gjort inden for leukæmi de seneste 20 år.

»Man har på baggrund af lignende opdagelser udviklet behandlingsformer til nogle former for leukæmi, som har ryddet banen for alle andre lægemidler, fordi de har været så effektive. Det håber jeg, at vi kan komme til at overføre til lungekræft, som på mange punkter har været en overset kræftsygdom. Det her er et skridt på vejen,« siger Peter Hokland.

\ Læs mere

Ny metode afslører din risiko for lungekræft

Ekstremt detaljeret forskning

Peter Hokland er ikke ene om at være begejstret for de nye studier.

Stig Egil Bojesen, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, har også læst dem, og han er også dybt imponeret over, hvad forskerne bag dem har bedrevet.

Stig Egil Bojesen bider især mærke til, at forskerne med brugen af avancerede genetiske teknikker har fået en meget dybere forståelse af kræfttumorers udvikling.

»Det er på så detaljeret et niveau, at man kan bruge det til at beskrive udviklingen af den enkelte tumor som et stamtræ. Det minder næsten om studier af menneskets forfædre, så grundigt er det. Det er helt uhørt detaljeret og meget grundigt,« fortæller Stig Egil Bojesen.

Professoren synes dog, at artiklen i Nature er den klinisk mest spændende.

»For én som mig, der lever af at analysere blodprøver, er det ekstremt opmuntrende, hvor meget information omkring tidlig udvikling af lungekræft man kan hive ud af en blodprøve. Det er sådan noget, som gør, at vi på sigt kan få nok information ud af blodprøver til, at vi ikke længere behøver skære folk op eller tage biopsier, når vi skal undersøge kræftudviklingen,« siger Stig Egil Bojesen.

Mest detaljerede undersøgelse af kræftknudes genetik

I de nye studier har forskerne fulgt 100 lungekræftpatienter, fra de blev diagnosticeret med lungekræft, til de enten blev helbredt eller døde af sygdommen.

Alle patienterne undergik som en del af deres behandling en kirurgisk fjernelse af lungekræfttumorerne, og dem har forskerne meget detaljeret genomsekventeret for at få indsigt i, hvordan sygdommen udvikler sig under et kræftforløb.

Ved at genomsekventere forskellige dele af tumorerne og se på større ændringer i kromosomerne mellem dem, kunne forskerne se, hvordan tumorerne havde udviklet sig over tid.

Det er første gang, at forskere laver så detaljeret en undersøgelse af kræftknuders genetik.

Netop variation i arvematerialet i tumorerne kan ifølge Nicolai Birkbak bruges til at fastslå risikoen for, at sygdommen vender tilbage efter endt behandling.

»Vi kan se, at der er stor forskel på, hvor meget forskellige tumorer ændrer i arvematerialet over tid. Nogle er meget homogene, det vil sige genetisk ensartede, mens andre er meget heterogene – altså indeholder mange forskellige variationer i arvematerialet de forskellige dele af tumoren imellem,« forklarer Nicolai Birkbak.

»Vores forskning viser, at hvis en lungekræfttumor er meget heterogen, er risikoen meget større for, at kræften vender tilbage efter kræftbehandling.«

Muterende kræftknuder øger risiko for død

Patienter, som har meget stor variation i kræftcellernes kromosomer, har ifølge det nye studie fire gange højere risiko for, at lungekræften vender tilbage i forhold til andre lungekræftpatienter.

Deres risiko for at dø af sygdommen er også højere.

Det skyldes, at genetisk varierede kræftknuder har højere sandsynlighed for at udvikle sig, sprede sig yderligere og blive resistente, hvilket gør dem sværere at behandle.

På baggrund af blodprøver og analyser af den genetiske variation kunne forskerne med 90 procents præcision afgøre, om lungekræftpatienterne ville opleve et tilbagefald til sygdommen eller ej.

Opdagelsen kan ifølge Nicolai Birkbak bruges til at planlægge behandlingsforløb til de enkelte patienter.

»Ved man, at kræftknuden er meget heterogen, kan man i hvert fald tage med i betragtningen, at patientens chancer for at blive sygdomsfri er dårligere. Derfor kan det være, at de skal i gang med eksperimentel behandling tidligere end ellers,« siger Nicolai Birkbak.

»På sigt kan opdagelsen også bruges til at designe nye former for behandlinger, som målrettet går efter de dele af lungekræfttumorens arvemateriale, der er ens i alle dele af tumoren. Så sidder man ikke tilbage med dele af tumoren, der er resistent overfor den form for behandling, man benytter sig af.«

Forskere arbejder allerede på at lave denne form for målrettet behandling, hvor medicin angriber specifikke kræftgener. Her er det bidende nødvendigt, at denne nye form for medicin virker mod alle dele af en kræftknude, og det kan det nye forskningsresultat være med til at afgøre.

Kræftgener findes i blodet

Med udgangspunkt i deres opdagelse undersøgte forskerne, om de kunne finde de kræftspecifikke ændringer i generne i en blodprøve.

Kræftceller ligner på de fleste punkter kroppens egne celler, men ændringer i forskellige gener gør dem netop til kræftceller.

Når en lungekræftcelle dør, bliver dele af den desuden fragtet ud i blodet, og ved at lave en meget grundig genomsekventering af arvematerialet i en blodprøve kunne forskerne finde de kræftgener, som de havde identificeret ved en analyse af kræfttumoren i den enkelte patient.

»Ved at finde kræftgener i en blodprøve får vi et direkte vindue ind i kræftforløbet og behandlingen. Vi kan blandt andet se, med betydelig højere sikkerhed end tidligere, om patienten fortsat har kræft, eller om en behandling har virket,« forklarer Nicolai Birkbak.

Kan lynhurtigt se om behandling virker

Blodprøverne har ifølge Nicolai Birkbak et stort diagnostisk potentiale.

Når en patient bliver behandlet for kræft, fjerner læger kræftknuden kirurgisk.

Det vil sige, at indenfor få timer forsvinder sporet af kræftknuden også fra blodet.

Har kirurgerne til gengæld ikke fået hele kræftknuden væk, kan forskerne stadig se spor fra den i blodet efter 48 timer, og det er en mindre revolution i cancerdiagnostik.

»Normalt tager det op til adskillige måneder, før man med traditionelle metoder, hvilket vil sige en CT-skanner, kan se, om kræftbehandling har virket. I dag har vi ikke metoderne til at kunne sige det før. Den forskel er virkelig noget, der batter, for nu kan vi i en blodprøve næsten med det samme se, hvorvidt der stadig er en betydelig mængde kræftceller tilbage,« siger Nicolai Birkbak.

Kan følge behandling ’live’

Opdagelsen gør, at læger kan følge behandling af patienter i realtid.

De kan med det samme finde ud af, om der er dele af kræfttumoren tilbage, hvilket vil indikere, om der skal følges op med kemoterapi.

De kan også øjeblikkeligt se, om kemoterapi og eventuelt andre behandlingsformer, såsom potentiel immunterapi, virker, eller om kræftformen er resistent overfor behandlingen.

Hvis en behandling virker, falder indholdet af kræfttumorgener i blodet inden for få dage, og hvis det ikke falder, kan læger øjeblikkeligt afprøve en anden form for behandling.

»Det gør, at man kan sætte ind med behandling langt tidligere, end vi kan i dag, og når det gælder kræftbehandling, er tid den mest afgørende faktor for, om folk overlever eller ej. Det er et fantastisk redskab til at lave individualiseret behandling,« fortæller Nicolai Birkbak.

\ Læs mere

Malariavaccine bremser kræftcellers bevægelse

Viser om behandling virker

Opdagelsen gør også, at læger kan se på forskellige behandlingsmetoder til de forskellige dele af tumorerne.

Nogle tumorgener er måske resistente overfor givne behandlinger, og det vil forskerne kunne se i en række blodprøver fra en patient, der er i behandling.

Her vil der måske komme flere af nogle tumorgener, mens andre vil forsvinde, hvilket tyder på, at behandlingen virker godt på dele af tumoren, men ikke på andre.

Finder lægerne, at en behandling kun virker mod dele af tumoren, er det et tegn på, at de skal se sig om efter en anden behandlingsform, som virker bedre.

På sigt kan forskere måske også udvikle medicin, som er målrettet de dele af kræfttumoren, som er ansvarlig for tilbagefald til sygdommen efter behandling.

»Det er en helt ny måde at se på behandling til patienter med lungekræft, hvor 50 procent oplever et tilbagefald, efter tumoren er kirurgisk fjernet,« siger Nicolai Birkbak.

\ Læs mere

Dansk gennembrud: Blodprøve kan afsløre tarmkræft

Viser størrelse på kræftknude

Endelig kan opdagelsen også bruges til at fortælle noget om, hvor stor lungekræfttumoren er.

I et separat forsøg viser forskerne bag de nye studier, at koncentrationen af lugekræftgener i blodet afspejler tumorens masse.

Jo større tumoren er, des flere gener er der i blodet.

»Vi har ikke tidligere vidst, at det hang så præcist sammen. Håbet er, at vi på lang sigt kan designe blodprøveanalyser, som personer i risikogruppen kan få foretaget hvert år, og som fortæller, om personen har lungekræft, hvor aggressiv den er, hvor stor tumoren er, og hvilken behandling der egner sig bedst til den enkelte patient,« siger Nicolai Birkbak.

Forskeren fortæller også, at før vi kommer dertil, hvor læger kan begynde at benytte sig af den nye opdagelse til lungekræftpatienter, skal der laves flere kliniske forsøg. Dem skal forskerne bag de nye studier i gang med at sætte op nu.

\ Læs mere

Danske forskere bag nyt våben mod kræft