»Det lyder jo lidt flippet ikke? Men det ser faktisk ret interessant ud.«
Sådan lyder reaktionen fra en af Danmarks førende forskere i behandling af ADHD, professor på Aarhus Universitet Per Hove Thomsen, da han bliver præsenteret for et nyt dansk forskningsprojekt, der skal undersøge naturens effekt på børns koncentration.
Projektet køres i samarbejde med University of Otago i New Zealand og har særligt fokus på børn med ADHD.
Forskerne fra Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling på Københavns Universitet er lige nu i gang med at sende newzealandske skolebørn med ADHD ud i omgivelserne i 30 minutter om dagen. Børnene skal enten opholde sig i naturlige omgivelser eller i bymiljøet.
Efterfølgende vil forskerne undersøge, om de børn, som har opholdt sig i naturen, har forbedret deres koncentration mere, end de børn som har opholdt sig i bymiljøet.
Forskningsprojektet har modtaget 1,2 millioner kroner fra TrygFonden.

Hjernen slapper af i naturen
I New Zealand har 18 skolebørn med ADHD allerede deltaget i forsøget og været ude i naturen. Forskerne skal nu i gang med at undersøge naturens effekt på børnenes opmærksomhedsforstyrrelser og sammenligne med ADHD-medicins effekt.
»Noget tyder på, at natur bliver oplevet på en anden måde i hjernen end menneskeskabte ting. Naturen lader hjernen slappe af på en anden måde, som gør, at ens koncentration og opmærksomhed bliver genoprettet i naturen,« siger ph.d.-studerende på Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling på Københavns Universitet Matt Stevenson.
Han er hovedansvarlig for forskningsprojektet, som bygger videre på tidligere forskning fra USA.
Her blev 17 skolebørn med ADHD sendt ud på en 20 minutter lang gåtur enten i den lokale park eller i det lokale bymiljø.
Forskerne fandt frem til, at de børn, som gik tur i parken, koncentrerede sig bedre bagefter sammenlignet med de børn, som gik tur i bymiljøet. Størrelsen af effekten på børnenes opmærksomhed svarede til effekten af en dosis ADHD-medicin.
Virker naturen som medicin?
Det amerikanske studie er rigtig interessant, mener professor på børne- og ungdomspsykiatrisk Center Risskov Per Hove Thomsen.
\ Opmærksomhedstest
Opmærksomhedstesten hedder The Attention Network Task og udføres på computer. Den består af nogle opgaver, som giver børnene en score i opmærksomhed.
I en af opgaverne ser man for eksempel billeder af en lille flok fisk, som svømmer på række. Børnene skal svare på, i hvilken retning den midterste fisk svømmer.
Alle børn vil være længere om at svare rigtigt, hvis de andre fisk svømmer i modsat retning, og har man ADHD, vil man i endnu højere grad blive forstyrret af de omgivende fisk. Se grafik.
»Fra psykiatrien kender vi allerede til helbredende haver, som kan være positive for patienter med angst og depression. Det er spændende, at der tilsyneladende også er en effekt på ADHD,« siger han.
Resultaterne fra USA betyder dog ikke, at man bare kan erstatte en dosis medicin med en gåtur i parken, siger han.
»For at kunne sige det, skulle man have givet nogle børn ture i parken, og nogle børn medicin og sammenlignet deres resultater i opmærksomhedstestene. Man skulle også have mange flere med i undersøgelsen,« siger han.
\ Læs mere
Opmærksomhedstest før og efter
Forskerne fra Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling håber at få 30 børn med i deres undersøgelse. Børnene har en ADHD-diagnose med opmærksomhedsforstyrrelser og tager ADHD-medicin.

Alle børnene vil møde op fire gange til gåtur i kombination med medicin eller placebo og test. På den måde skal alle børn prøve fire kombinationer:
- Gåtur i natur og placebo
- Gåtur i natur og medicin
- Gåtur i bymiljø og placebo
- Gåtur i bymiljø og medicin
Når de møder i testlokalet, tager børnene først en pille. Hverken forskere eller børn ved, om det er placebo eller medicin. Så bliver de sat til at løse en skriftlig opgave, som kræver opmærksomhed for at trætte børnenes opmærksomhed.
Herefter udfører de en opmærksomhedstest.
Efter testen skal de ud at gå tur i enten natur eller bymiljø. Efter gåturen bliver deres opmærksomhed testet igen.
På den måde vil forskerne undersøge:
- Om naturen har lige så god effekt som en dosis ADHD-medicin.
- Om naturen øger effekten af medicinen.
»Vores hypotese er, at forbedringen af opmærksomheden vil være størst hos de børn, som har været i naturen, sammenlignet med bymiljøet. Og vi forventer, at den allerbedste kombination er medicin kombineret med natur,« siger Matt Stevenson.
Ligeglad med omgivelser
Det nye forskningsprojekt bygger videre på tidligere forskning fra USA, Holland og Spanien.
Et hollandsk studie fra 2010 fulgte to grupper børn med ADHD og testede deres opmærksomhed efter en skovtur og en tur til byen.
I alt 12 børn var med i undersøgelsen, som viste, at begge grupper klarede opmærksomhedstesten bedst, når de havde opholdt sig i naturen.
Det interessante i denne undersøgelse var, at i den ene gruppe var børnene gladest for at være i naturen, men den anden gruppe var fuldstændig ligeglad med omgivelserne. Alligevel virkede naturen bedst til at genoprette alles opmærksomhed.
»Vi ved, at det ikke er alle børn, som har gavn af medicin. Det hollandske studie tyder på, at alle har gavn af naturen, også selv om man ikke føler, naturen gør noget særligt for en,« siger Matt Stevenson.
\ Læs mere

Raske børn har også gavn af natur
Forskningsprojektet, som er Matt Stevensons ph.d.-projekt, skal også undersøge naturens effekt på ‘almindelige’ danske skolebørn.
Denne del af forskningsprojektet foregår på danske skoler, som udvælges efter, at de har noget natur, for eksempel en lokal park, i nærheden.
Det er planen at rekruttere mindst 100 skolebørn, som får testet deres trivsel og kognitive udvikling. Halvdelen skal herefter tilbringe morgen og frokostfrikvarteret i naturen, mens den anden halvdel bliver i skolegården. Efter 30 uger måler man igen trivsel, adfærd og kognitiv udvikling.
Er du skolelærer? Så klik her, hvis du og dine elever er interesserede i at deltage i projektet.
En nem og billig måde at ændre skoledagen
Forskningen bygger videre på et spansk studie fra 2015, som fandt frem til, at skolebørns kognitive udvikling forbedres, hvis de opholder sig i og har adgang til naturen. De bliver bedre til at koncentrere sig og fungere i skolen.
»Vi regner ikke med at se en kæmpestor forskel. Men hvis man ser en lille effekt i stor gruppe børn, er det en nem og billig måde at lave ændringer i skoledagen på, som gavner mange,« siger seniorforsker på Steno Sundhedsfremmeforskning, Steno Diabetes Center Copenhagen, og ekstern lektor på Københavns Universitet Peter Bentsen, som er vejleder på ph.d.-projektet.
Professor på Aarhus Universitet Per Hove Thomsen mener klart, at der er perspektiver i den nye forskning.
»Det er interessant. Også i hele denne diskussion vi har om børns opmærksomhed i institutionsmiljøer med lange skoledage og stigende krav om at præstere kognitivt,« siger han.
\ Kilder
- Matthew Stevensons profil (KU)
- Peter Bentsens profil (KU)
- Per Hove Thomsens profil (AU)
- Om det nye forskningsprojekt
- Green spaces and cognitive development in primary schoolchildren, PNAS 2015, DOI: 10.1073/pnas.1503402112
- Children With Attention Deficits Concentrate Better After Walk in the Park, Journal of Attention Disorders 2009, DOI: 10.1177/1087054708323000
- A comparison of children with ADHD in a natural and built setting, Child Care Health and Development 2010, DOI: 10.1111/j.1365-2214.2010.01172.x
- Invitation til lærere: Forskningsprojekt: Kan ophold i naturen forbedre børns kognitive udvikling?