Se, hvad der sker i en beatboxers mund
En human beatboxer kan lyde som en trommemaskine kun ved hjælp af sin mund. Nu har forskere undersøgt, hvordan lyd-kunstnerne rent faktisk laver de utrolige lyde.

Hvad kan man få ud af at MR-scanne en human beatboxer? En hel del åbenbart, viser det sig.

Forskere fra University of Southern California har nemlig scannet en unavngiven 27-årig human beatboxer fra Los Angeles.

Og det gjorde de ikke kun for at lave en sej video af, hvad der sker inde i en beatboxers mund, når han laver, hvad der - for de fleste - virker som umenneskelige lyde.

Formålet var nemlig at undersøge de paralingvistiske mekanismer, der sættes i gang i beatboxerens kæft. Paralingvistiske mekanismer har at gøre med særlige bevægelser i munden, som signalerer forskellige sindsstemninger - det kan være læspen, stammen, mumlen og lignende.

Desuden ville forskerne finde ud af, hvorvidt beatboxerlydene i forvejen eksisterer i menneskelige sprog.

Scannet fra spiserør til læber

Ved hjælp af MR-scanneren kunne de følge samtlige bevægelser fra spiserør over tungen til læberne. På den måde kunne de få en større forståelse for, hvordan luften blev flyttet rundt, og hvordan lydene blev frembragt.

Desuden kunne de sammenligne lydene med lyde fra det internationale fonetiske alfabet (IPA). Her kunne de se, at mange af de skarpe lilletrommelyde blandt andet fandtes i flere afrikanske sprog. Sprog, som beatboxeren end ikke kendte til.

Nu er planen, at forskerne vil lave flere scanninger af beatboxere.

Du kan læse forskernes rapport på University of Southern Californias hjemmeside.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk