Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Sådan vil forskere snyde sunde kostfibre i din mad
Vi danskere er alt for dårlige til at få kostfibre nok i vores daglige diæt. Sikkert fordi fibrene giver maden en dårligere tekstur og en bitter smag. Derfor laver forskerne nu 'snyde-fibre', som kan det samme – uden de dårlige sideeffekter.

Danskerne får for få kostfibre - det vil forskere lave om på ved at skabe fødevarekomponenter, der opfører sig som kostfibre, men er nemmere at indtage. (Foto: Colourbox)

Danskerne får for få kostfibre - det vil forskere lave om på ved at skabe fødevarekomponenter, der opfører sig som kostfibre, men er nemmere at indtage. (Foto: Colourbox)

 

For meget kød og for få kostfibre giver din tyktarm meget lidt at arbejde med – alligevel er det kosten i mange danske hjem. Og er det en vane, man fortsætter med over længere tid, kan det ende med, at man får en meget ubehagelig betændelsestilstand ved navn IBD (Inflamataory Bowel Disease). I værste tilfælde kan det udvikle sig til tyktarmskræft.

Det kan være svært at indtage den mængde kostfibre, der egentlig er bedst for vores tyktarm.

Tina Skau Nielsen, postdoc ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, vil undersøge, hvorvidt man kan kompensere for manglen på kostfibre i vores mad – ved at designe mad, der kan det samme som de sunde kostfibre, men som ikke har de negative egenskaber, som kostfibrene kan bringe med sig: en bitter smag eller en dårligere tekstur.

»Vi vil gerne udvikle fødevarekomponenter, som opfører sig som kostfibre, men er nemmere at indtage enten via andre fødevarer eller som kosttilskud. Man kunne måske putte det i brød som en erstatning eller som et supplement til fuldkorn, så det var nemmere at spise,« siger Tina Skau Nielsen, der netop har påbegyndt sit forskningsprojekt, støttet af Det Frie Forskningsråd.

Vi spiser for meget rødt kød og fedt

Fakta

Tina Skau Nielsen har modtaget 3.318.686 kroner fra Det Frie Forskningsråd til projektet 'Starch based nutraceuticals - Can starch improve colonic health?'

Men hvorfor er det, at vi danskere ikke får kostfibre nok igennem vores mad? Formentlig, mener Tina Skau Nielsen, fordi vi spiser for meget rødt kød, for meget fedt og for mange letfordøjelige kulhydrater, såsom sukker og hvidt mel.

Alt det er en farlig cocktail for tyktarmen.

»Man kunne forebygge rigtig meget ved blot at spise flere kostfibre. Men det kan være svært at indtage den nødvendige mængde kostfibre, blandt andet fordi de har nogle negative effekter på den sensoriske kvalitet af fødevarer.«

»De kan smage lidt bittert og påvirke teksturen af fødevaren negativt, hvilket gør det udfordrende for fødevareproducenterne at blande mange kostfibre i produkterne,« forklarer Tina Skau Nielsen.

Kan manipuleres til at opføre sig som kostfibre

Fakta

Kostfibre er ufordøjelige kulhydrater, som ikke nedbrydes af enzymer i tyndtarmen, men i stedet fortsætter ned til tyktarmen, hvor de så nedbrydes af mikrober og bakterier. Denne proces kommer der blandt andet 'kortkædede fedtsyrer', eksempelvis smørsyre (Butyrate), ud af, og det er afgørende for tyktarmens sundhed. Kilde: Tina Skau Nielsen

Helt ubehandlet består stivelse, som er det Tina Skau Nielsen og hendes kollegaer arbejder med for at gøre vores kost sundere, af lange glukosemolekyler sat sammen i lange kæder. Men når forskerne modificerer stivelsen i et laboratorium, kan de manipulere den til at opføre sig som kostfibre.

Det kan man gøre ved en såkaldt enzymatisk behandling, hvor man tilsætter enzymer, som ændrer den molekylære struktur. Fremfor at være én lang kæde, bliver molekylet mere forgrenet, og det forhindrer enzymerne i tyndtarmen i at fordøje det - altså klippe molekylet i stykker.

I stedet fortsætter det hele vejen ned til tyktarmen, hvor mikroberne kan nedbryde det og danne smørsyre.

Tina Skau Nielsen vil også sætte smørsyre på sit modificerede stivelsesmolekyle, da den blandt andet hjælper til at opretholde tyktarmens slimlag. Det er et lag, som beskytter mod optagelsen af uønskede mikroorganismer.

Hvordan skal fibrene snydes i os?

Fakta

Tyktarmskræft, også kendt som coloncancer, er den tredje hyppigste kræftform. Der er omkring 2.700 nye tilfælde hvert år, og det rammer kvinder og mænd ligeligt. Det kan ramme folk i alle aldre, men ses oftest hos personer på over 50 år. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Manipulationen af stivelsesmolekylet og tilsætningen af smørsyre kommer til at foregå i laboratoriet. Herefter skal det afprøves på rotter, hvoraf nogle skal på en diæt med masser af fedt og proteiner - som ligner mange danskeres usunde kost - for at fremprovokere forstadier til tyktarmskræft.

»Bagefter vil vi give dem vores fødevarekomponent, for at se om det kan modvirke de her negative effekter, som den høje kød- og proteindiæt har på tyktarmen,« fortæller Tina Skau Nielsen.

Hvis alt går, som det skal, så bliver næste skridt at teste det på mennesker. Og her handler det ikke alene om virkningen eller eventuelle bivirkninger, men også om anvendeligheden og ikke mindst smagen.

»Så skal man finde ud af, hvordan skal det her indtages af mennesker. Skal det være en pulver, eller er det mere praktisk at inkorporere det i fødevarer? Og smager det godt?«, siger Tina Skau Nielsen. Hun understreger dog, at menneskeforsøg af denne art i hvert fald ligger omkring fem år ude i fremtiden.

Inflammatory bowel disease

IBD (Inflammatory bowel disease): Dækker over flere forskellige tarmsygdomme, hvor tarmen er i en form for betændelsestilstand. Cirka 15.000 danskere lider af Colitis Ulcerosa, mens færre bliver ramt af Crohns sygdom, som til gengæld er kronisk.

»Betændelsestilstande i tarmen er noget, der påvirker livskvaliteten meget. Man skal hyppigt på toilettet, og der er mange gener forbundet ved det, så hvis vi kunne finde nogle kostkomponenter, som kunne forebygge de her sygdomme, så vil vi gerne det,« siger Tina Skau Nielsen.

Kilde: Patient og lægehåndbogen
 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk