2. marts 1985 godkendte de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration, en helt ny test for HIV. Testen var resultatet af en masse forskeres arbejde gennem ni måneder, 24 timer i døgnet. Amerikansk Røde Kors og andre institutioner tog den straks til sig, og blodtesten markerede begyndelsen på en ny æra for HIV-medicin.
Ingen anede, hvad der skete, da HIV ramte i 80'erne
I begyndelsen af 1980’erne døde homoseksuelle mænd og stiknarkomaner i kystområderne i USA af usædvanlige infektioner, og ingen vidste hvorfor. Kliniske sjældenheder som Pneumocystis pneumonia, Toxoplasma encephalitis og Kaposis sarkom blev inden for en kort årrække almindelige størrelser.
Forskere kæmpede for at finde svar, læger bekæmpede en omskiftelig række af bizarre diagnoser, og aktivister prøvede at beskytte en temmelig marginaliseret gruppe patienter mod systematisk forsømmelse.
Patienter med HIV, fanget i krydsilden mellem højpandede forskere og lavpandede politikere, spekulerede over, hvad det næste ville blive, og i næsten alle tilfælde var oplevelsen, at det ikke var godt. Deres partnere og venner spekulerede på, om også de skulle indlægges med en mystisk lungebetændelse eller udvikle de stigmatiserende lilla mærker på huden fra Kaposis sarkom.
Da den første HIV-test endelig kom i 1985, kunne patienter og læger finde ud af, hvem der var smittet, og hvem der ikke var. Vi kunne i det mindste give vores virale fjende et navn.
AIDS-aktivisterne i Act Up proklamerede de berømte ord, ”Stilhed = Død”, i modsætning til den fundamentale ide om, at det at tale om HIV-diagnosen ville give noget kontrol tilbage til de magtesløse. På den anden side blev et positivt resultat dengang anset for at være en identitetsforandrende dødsdom. Som Susan Sontag skrev i sin bog 'AIDS and Its Metaphors': »Frygt for seksualitet er universets nye, sygdomssponsorerede register over frygt, som alle nu lever i.«
HIV-teknologien har udviklet sig
Vi er kommet langt siden da. Over 70 millioner mennesker er blevet diagnosticeret med HIV på verdensplan, og den engang politiserede HIV-test er blevet en rutinemæssig statslig sundhedsanbefaling.
I USA anbefaler US Preventive Services Task Force for eksempel HIV-tests til alle USA’s unge og voksne. Verdensomspændende HIV-testning driver og former fordelingen af snesevis af milliarder af dollars til finansiering af HIV-behandling og forebyggelsesprogrammer.
De teknologier, der bruges i HIV-tests, har også udviklet sig gennem årene. Trods sensitivitets- og nøjagtighedsvurderinger på over 99 procent, kunne de første generationer af HIV-tests godt give en falsk negativ i flere måneder efter den første smitte.
Det betød, at nyligt smittede patienter var afskåret fra livreddende muligheder for forebyggelse og behandling og ofte ikke vidste, hvor vigtigt det var for dem at ændre på risikabel adfærd, som kunne resultere i videreførelse af smitten.
Fjerdegenerations HIV-tests giver svar på få timer
Heldigvis er HIV-tests blevet bedre og bedre gennem årene.
De seneste fjerdegenerationstests kan spore næsten alle tilfælde af HIV inden for de første få uger, efter en person er smittet, og de kan gøre det på få timer. Det betød, at sundhedsmyndighederne i Centers for Disease Control and Prevention i 2014 ajourførte deres retningslinjer og anbefalede en ny testalgoritme, som bruger fjerdegenerations HIV-tests.
Teknologien, der bruges til HIV-tests, er ikke det eneste, som har udviklet sig betydeligt i løbet af de sidste 30 år.
Forskningen inden for HIV-behandling og forebyggelse har også udviklet sig, hvilket medfører en ændring i opfattelsen af en positiv HIV-test.
HIV-smittede lever lige så længe som folk uden HIV
Den måske mest afgørende forandring har været udviklingen af sikker og effektiv HIV-behandling.
Mennesker med HIV, som omgående går ind i HIV-behandling, lever nu lige så længe som mennesker uden HIV-smitte, og de er mindst hundrede gange mindre tilbøjelige til at føre smitten videre, end de var uden behandlingen. Det er enorme resultater for en smittefarlig sygdom, som man ikke kendte til for 35 år siden.
Det er aldrig en god nyhed at få at vide, at man har HIV, men i det mindste har HIV-smittede i dag muligheder. Ud over HIV-behandling, er der også såkaldt serosorting, hvor personer med en positiv HIV-test vælger kun at have sex med andre, der har den samme serostatus, og derved reducerer risikoen for at sprede smitten yderligere. Det er endnu et eksempel på, hvordan HIV-tests kan give mennesker med HIV styrke til at holde epidemien under kontrol.
Patienter har det så godt, at de glemmer HIV
Årtier med offentlig sundhedsformidling og aktivisme har også ændret HIV-testens samfundsmæssige kontekst. Da man første gang blev opmærksom på HIV-epidemien, blev især offentlig omtale af homoseksualitet stigmatiseret, og statslig berøringsangst overfor HIV og AIDS anses for at have forværret situationen i den tidlige fase af USA’s AIDS-epidemi.
Vi er stadig langt fra at tilbyde den optimale behandling til alle, der har brug for det, men hver gang jeg ser HIV-smittede patienter på en klinik, bliver jeg mindet om, hvor langt vi er kommet. En gift homoseksuel patient fortalte mig for nylig, at bortset fra de få sekunder, det tager ham at sluge sin aftenpille, »har jeg fuldkommen glemt, at jeg overhovedet har hiv.«
I 2015 er der håb om, at vi vil overvinde HIV. Fra en delvist aktiv vaccine til Timothy Ray Brown, den eneste person der nogensinde er kureret for HIV, er mange på HIV-området igen begyndt at håbe på en kur mod HIV for alle. Indtil den dag kommer – og det gør den! – er HIV-testen et af vores bedste værktøjer i kampen mod AIDS. Nu på 30. år og fremover.
Timothy P. Lahey hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
