Et nyt studie med dansk deltagelse har undersøgt sølv-nanopartikler, som findes i hverdagsting som tøj, medicin, tandpasta, maling og indpakninger. Det skriver ScienceDaily.com.
Studiet, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature Communications, fokuserede på det lag af proteiner, som omslutter nanopartiklerne, når de er i vores kroppe.
Laget påvirker nemlig, hvor gode nanopartiklerne er til at opløse sig under en proces kaldet oxidation, og danne ionerne ag+, der har en bakteriedræbende effekt.
»Samtidig er der forskningsdata i laboratorier, som viser at sølvnanopartiklernes giftige egenskaber findes i forskellige organer, herunder lever, hjerne og lunger. Derfor er det vigtigt at studere, hvilke processer der forekommer i biologiske miljøer, og hvilke faktorer der påvirker deres toksicitet,« siger Vladimir Bochenkov, der er hovedforfatter på studiet til ScienceDaily.com.
Forskerne fandt ud af, at proteinerne på nanopartiklerne påvirker deres evne til at trænge ind i bestemte celletyper, deres fordeling mellem organerne, samt deres opløsning i kroppen.
Ifølge den seneste forskning, kan laget af proteiner på nanopartikler deles op i to lag; et hårdt med proteiner bundet til nanopartiklerne, og et blødt lag af proteiner, der virker med opløsningen.
»Uden det bløde lag af proteiner virker sølv-iongrupperne med sulfur i aminosyrer i det biologiske materiale (...) og udfældes som nanokrystaller kaldet Ag2S i det hårde proteinlag,« siger Vladimir Bochenkov til ScienceDaily.com.
Nanokrystallerne Ag2S gør det sværere for Ag+ ionerne at undslippe nanopartiklerne og blande sig med det biologiske materiale i kroppen, og det reducerer ifølge forskerne den giftige effekt af partiklerne til nul.
Hvis der derfor er nok sulfur fra aminosyrer tilgængeligt, så kan det muligvis forvandle det potentielt giftige sølv til ikke-giftigt sulfur, lyder konklusionen.
