Plattenslagere plager hjerneforskning

Elektroder på hovedbunden og gigantiske hjerneskannere kan muligvis give os svar på en lang række af livets gåder om, hvorfor vi mennesker egentlig handler, som vi gør.

Hjerneforskningen er i hastige fremskridt, og neurologernes nye viden om hjernen vækker stor opsigt og bliver ædt råt især i markedsføringskredse. Men succesen er næsten blevet for stor.

»Efterhånden kan du bare vise en hjerne med nogle lysende pletter på, og så tror folk mere på det, du siger. Så det er blevet et salgsargument, og det er altid farligt for en videnskab,« siger hjerneforskeren Thomas Z. Ramsøy, der er tilknyttet både Hvidovre Hospital og Copenhagen Business School (CBS).

Her undersøger han sammen med sine kolleger i Decision Neuroscience Research Group alt fra hjernens udvikling hos børn over det neurale grundlag for ludomani til den hjernemæssige baggrund for vores præferencer og beslutninger. Og fremover vil Thomas Z. Ramsøy fortælle om forskning i hjernens mysterier her på videnskab.dk i den nye hjerneblog.

For meget varm luft om hjernevidenskab

Den danskgifte nordmand er uddannet neuropsykolog og har taget en ph.d. i kognitiv hjernevidenskab. Han har en bred og dybfølt interesse for hjerneforskning, og derfor falder det ham naturligt at protestere, når han føler, at hans forskningsfelt bliver udnyttet kommercielt af smarte plattenslagere.

Da videnskab.dk møder ham på kontoret på CBS, er han lige vendt tilbage fra en fotosession, hvor han skulle have boksehandsker på.

»Det er simpelthen, fordi jeg er den person, der slår igen og siger: Vi skal ikke bruge det til det her. Der er alt for meget varm luft om hjernevidenskab. Der er mange, der prøver at tjene penge på det uden at være berettiget til det,« siger han tydeligvis irriteret.

»Man kan læse nogle artikler og nogle populærvidenskabelige bøger og måske udgive en bog selv, og så kan man kalde sig selv hjerneforsker. Det samme som terapeut. Det er ikke nogen beskyttet titel. En bager kan tage et weekendkursus og kalde sig psykoterapeut. Det er jo skræmmende,« siger Thomas Z. Ramsøy.

Savner kritiske spørgsmål

Den hårdtslående hjerneforsker langer ud efter en række personer, der profilerer sig selv og udbreder myter om hjernen på baggrund af tvivlsom forskning.

Det gælder f.eks. påstanden om, at pige- og drengehjerner er så forskellige, at piger skal begynde tidligere i skole end drenge. Men det er noget sludder, mener Ramsøy, for forskellen på børns hjerner i det hele taget er langt større end forskellene kønnene imellem.

Og så kritiserer han i skarpe vendinger bølgen af folk, der på en meget poppet og usaglig måde forsøger at smelte markedsføring og hjernevidenskab sammen.

Neuromarketing hedder den kommercielt interessante cocktail, som der bliver skrevet storsælgende bøger om, og som blæses op i medierne som guds gave til reklamebureauerne.

Men meget af det, som markedsføringsguruerne siger, når de sælger deres viden om neuromarketing, er baseret på et utroværdigt grundlag, mener Ramsøy.

Masser af firmaer påstår således, at de kan måle folks købspræferencer, eller hvad de synes om en reklame, uden at selskaberne fremlægger dokumentation for deres resultater, siger hjerneforskeren fra CBS.

Han mener, at firmaerne slipper godt fra det, fordi dem, der køber undersøgelserne, ikke har forstand på hjerneforskning, og fordi de ikke stiller de nødvendige, kritiske spørgsmål.

»I marketingbranchen er de ikke vant til at have den kritiske tilgang. Der er de vant til at følge guruerne. Så det er en farlig branche, og der bliver spildt ufatteligt med millioner på det,« siger Ramsøy.

Ny blogger på videnskab.dk

Plattenslagerne er problematiske, fordi de dels udvander hjernevidenskaben med deres opportunistiske tilgang til faget, men også fordi de snyder folk, og derfor føler Ramsøy sig forpligtet til at råbe op. »Lad os nu sige, at der kom en eller anden og påstod, at han havde astronomiske data, som viste, at jorden skulle gå under i morgen, eller han vidste, hvilke koordinater en komet skulle falde ned på, og at han ville sælge dem til højestbydende. Så ville astronomer rejse sig op af stolen og sige: 'Prøv lige at høre, det passer ikke!',« fastslår Thomas Z. Ramsøy.

»Det er på samme måde her. Folk prøver at tjene penge. De slår plat på, at folk tror på hjerneforskningen. Jeg kan se, at det er forkert, og så synes jeg, at jeg har en moralsk forpligtigelse til at sige fra,« siger hjerneforskeren.

Og det får han så fremover mulighed for på Hjernebloggen, hvor nogle af emnerne netop vil omhandle, hvad en hjerneforsker egentlig er, og om neuromarketing er reel videnskab eller bare varm luft.

På bloggen vil den passionerede forsker også søge dybt inde i hjernen for at finde svar på, hvorfor vi mennesker opfører os, som vi gør, hvilken rolle følelser spiller for vores beslutninger, og om vi i virkeligheden er langt mindre rationelle, end vi går rundt og tror.