Få sendt blide chokbølger mod underlivet, og få en bedre seksuel sundhed.
Sådan lyder det fra flere alternative behandlere, blandt andre Maria Stigaard, som er blevet kendt i medierne som ‘Testikelmassøren fra Mors’.
»Jeg har gode resultater i min klinik, og det er derfor, at folk kommer,« udtaler hun til TV Midtvest om behandlingen med såkaldt 'shockwave-terapi'.
Terapiformen er også kendt under det videnskabelige navn ‘Low-intensity shockwave therapy’ (LISWT) eller 'Extracorporeal shockwave therapy' (ESWT), og den bliver ofte udråbt til at kunne udbedre alt fra rejsningsproblemer til vaginal slaphed.
Men passer det? Er der videnskabeligt belæg for at sige, at små chok fra lydbølger kan genoplive underlivet?
\ 'Shockwave'-terapi - blide bank mod underlivet
Low-intensity shockwave therapy (LISWT) er blandt andet rettet mod en forbedring af den seksuelle funktion.
- Behandling med et shockbølgeapparat består af et håndstykke, der overfører lavenergi-lydbølger via gel til kroppen, samt en kontrolenhed til at indstille styrke og frekvens.
- Princippet er, at bølgerne skaber en mild, kontrolleret vævsskade, som sætter gang i kroppens egen helings- og regenerationsproces. Målet er at forbedre blodcirkulationen i kønsområdet.
- Forsøgsdeltagere beskriver behandlingen som små, blide ‘bank’ mod underlivet, og en session varer typisk 15 til 30 minutter. I ét forsøg fik deltagerne to sessioner om ugen i tre uger i træk.
- Inden for videnskaben er LISWT blevet afprøvet til behandling af seksuel dysfunktion hos både mænd og kvinder - uden at man har kunnet påvise særligt overbevisende effekter.
Kilder: Mikkel Fode og Andrology, ‘Impact of extracorporeal shockwave therapy for erectile dysfunction and Peyronie's disease on reproductive and hormonal testicular function’
Nej, der er ikke stærk evidens for en god effekt af at få sendt chokbølger mod underlivet. En række kontrollerede studier har ikke fundet utvetydige tegn på en god effekt, og på grund af en for svag virkning har flere sexologiske klinikker i Danmark faktisk droppet behandlingen igen, efter man i første omgang tog den op.
Udviklingen fortæller en historie om, at man gennem forskning bliver klogere på forskellige behandlingers effekt, siger to klinikere til Videnskab.dk.
De to forskere, Videnskab.dk har spurgt, er:
- Mikkel Fode, urolog, cheflæge og klinisk professor ved Københavns Universitet samt Herlev og Gentofte Hospital
- Astrid Højgaard, gynækolog og cheflæge ved Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital
‘Low-intensity shockwave therapy’ (LISWT) er tidligere - og uden stor succes - blevet afprøvet på både Herlev Hospital og Aalborg Universitetshospital.
I 2010 indkøbte man på Herlev særligt udstyr, der kunne sende blide chokbølger ind i penis for at behandle rejsningsbesvær.
Men behandlingen blev hurtigt droppet igen, fortæller Mikkel Fode fra hospitalet.
»Problemet med de her ‘shock’-bølger er, at de ikke virker. Til gengæld er det udstyr, man bruger til at sende dem afsted, både meget dyrt og tidskrævende at anvende,« siger han til Videnskab.dk.
Noget lignende siger Astrid Højgaard fra Sexologisk Center i Aalborg. Her afprøvede man LISWT efter at have hørt om lovende resultater i mindre studier, men heller ikke her havde behandlingen nogen imponerende effekt.
»Det kan godt være, at pionerer er i stand til at vise gode resultater, men som forsker kigger man især efter effekten blandt de 'rugbrødsbehandlere', som tager metoden i brug - og her er der ikke mange positive tegn at komme efter.«
\ Videnskab.dk faktatjekker påstande
I artikler med mærkatet 'Kan det virkelig passe?' undersøger Videnskab.dk påstande, som har spredt sig i den offentlige debat, og som kan efterprøves videnskabeligt.
Formatet kan enten være lavet af vores journalister, som har spurgt uafhængige forskere med en relevant baggrund til at kunne svare på spørgsmålet. Eller også er artiklen skrevet af forskerne selv.
Dansk forsøg med chokbølge-terapi
På Herlev Hospital har Mikkel Fode været med til at lave et lodtrækningsforsøg, hvor nogle fik LISWT, mens andre ikke gjorde.
\ Om lodtrækningsforsøg (randomiserede kontrollerede forsøg)
Lodtrækningsforsøg er den bedste metode, der findes, når forskere vil teste, om noget har en effekt på mennesker.
Lodtrækningsforsøg – også kendt som randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) – bliver brugt til at teste såkaldt kausalitet, altså om noget forårsager noget andet – for eksempel at et lægemiddel virker mod en sygdom.
I lodtrækningsforsøg bliver forsøgsdeltagerne tilfældigt (ved lodtrækning) inddelt i grupper:
Den ene får den behandling, forskerne vil teste effekten af, mens en eller flere kontrolgrupper får enten placebo (eksempelvis en pille uden effekt), en anden type behandling, eller de fortsætter med at leve, som de altid har gjort.
Ved at fordele forsøgsdeltagerne tilfældigt – ved lodtrækning – sikrer forskerne, at de grupper, de sammenligner, i gennemsnit er så ens som muligt.
Men forsøget viste - som andre lignende forsøg - en mangel på solide resultater, fortæller han med henvisning til forskning på området.
»I omkring halvdelen af de studier, der er foretaget, ser man en beskeden effekt af behandlingen, mens man i den anden halvdel slet ikke ser nogen virkning - og så stor en forskel skal der altså helst ikke være i den her slags studier.«
En væsentlig udfordring er, at folk godt kan mærke, om de får behandling eller ej, og derfor er der formentlig tale om en placeboeffekt i de positive studier, siger cheflægen.
Det samme gælder det potentiale, som shockwave bliver forbundet med hos kvinder.
Men hvad gør man så, hvis man har besvær med at få rejsning?
Her er to råd fra forskerne:
- Tag piller med sildenafil eller tadalafil, populært kendt som Viagra. Pillerne er ikke længere patenterede og er derfor blevet langt billigere end tidligere.
- Hvis tabletterne ikke virker, findes flere effektive behandlinger, som man kan tale med sin læge om, fortæller Mikkel Fode. Nogle af behandlingerne er beskrevet i denne artikel på dr.dk. En anden mulighed, som Videnskab.dk tidligere har beskrevet, er at dyrke motion.
Videnskab.dk har rakt ud til Maria Stigaard, som tilbyder 'shockwave-terapi' mod blandt andet erektil dysfunktion og impotens.
Hvad siger hun til forskernes udsagn om en manglende effekt?
»ESWT er et redskab, ikke en mirakelkur,« svarer hun på mail.
»Når det ikke virker, handler det måske ikke om, at behandlingen fejler – men at vi fejler i at kombinere og målrette den rigtigt.«
Maria Stigaard henviser blandt andet til en videnskabelig gennemgang, som rent faktisk finder en effekt af shockwave-terapi mod rejsningsbesvær. Og så tilføjer hun:
»Hvis man ikke ser virkning, bør vi måske kigge mere holistisk på patienten. Mennesket er ikke er en maskine, men et komplekst bio-psykosocialt system, hvor berøring, muskler, nerveimpulser og blodtilførsel skal spille sammen for reelle resultater. Og derfor har jeg gode resultater i min klinik.«
