Rejsningsproblemer? Motion kan være løsningen
21 marts 2023
Mange mænd oplever problemer med at få rejsning. Ja, faktisk er rejsningsproblemer den hyppigste seksuelle udfordring hos mænd.
I et forskningsprojekt på Syddansk Universitet gennemgik vi samtlige internationale undersøgelser fra de seneste 10 år, hvor fysisk inaktive mænd med rejsningsbesvær havde fået professionel hjælp til at blive fysisk aktive.
Resultaterne viste, at man i mange tilfælde kan afhjælpe rejsningsproblemer med fysisk aktivitet. Det er godt nyt for de mænd, der har problemet.
Hvad vil det sige at have rejsningsproblemer?
Et rejsningsproblem kan defineres som vedvarende eller tilbagevendende besvær med at opnå og/eller vedligeholde en erektion, der er tilstrækkelig til at gennemføre den seksuelle aktivitet, man ønsker.
Eller sagt på godt dansk: Gentagne problemer med at få den op at stå og/eller få den til at blive stående under samleje eller onani.
Rejsningsproblemer (herunder svækket nat- og morgenrejsning) kan være et tidligt tegn på livsstilsrelaterede helbredsproblemer og i nogle tilfælde et symptom på begyndende åreforkalkning.
Rejsningsproblemer optræder således med større hyppighed hos mænd, der:
- er rygere
- er fysisk inaktive
- er overvægtige
- har forhøjet blodtryk
- har hjertekarsygdomme.
Nogle gange er rejsningsproblemer ligefrem det første tegn på, at der er noget galt. Og uforklarligt rejsningsbesvær bør altid diskuteres med en læge.
Hvor mange går så rundt med problemet?
Forekomsten hos fysisk inaktive mænd er cirka 23 procent, mens det hos overvægtige mænd er cirka 23-40 procent.
Hos mænd i behandling for forhøjet blodtryk er det cirka 40 procent, mens det hos mænd med fuldt udviklet hjertekarsygdom er helt op til 75 procent.
Til sammenligning er det 'blot' knap 18 procent af mænd i normalbefolkningen, der har (eller har haft) et rejsningsproblem, og hyppigheden øges stærkt med alderen.
Rejsningsproblemer skyldes oftest åreforkalkning
Når mænd bliver seksuelt ophidsede, øges blodtilførslen til penis. Den øgede blodcirkulation i svulmelegemerne er afgørende for, at man kan få rejsning.
Med alderen bliver rejsningsproblemer som sagt mere hyppige, men risikoen forøges kraftigt af livsstilsfaktorer som overvægt, fysisk inaktivitet og rygning.
For omtrent tre ud af fire mænd skyldes rejsningsproblemer åreforkalkning, som gør, at blodkarrene til og i penis bliver snævre og ueftergivelige. Åreforkalkning er typisk forårsaget af ovennævnte livstilsfaktorer.
Oplever man rejsningsbesvær uden en nærliggende forklaring (for eksempel samlivsproblemer, stress eller livskriser), bør man tale med sin læge om, hvorvidt problemerne kan være forårsaget af (begyndende) åreforkalkning.
Motion 4 gange 40 minutter hjælper
Som tidligere nævnt gennemgik vi de seneste 10 års forskning på området i et såkaldt systematisk review for at se, hvor meget fysisk aktivitet der skal til for at forbedre rejsningen.
Gennemgangen viste, at fysisk aktivitet med moderat til høj intensitet 4 gange 40 minutter om ugen i 6 måneder resulterede i, at mændene opnåede en betydelig bedring eller ligefrem en normalisering af deres rejsningsfunktion.
Nogle af mændene havde således været ude af stand til at onanere eller have samleje, men kunne efter et halvt års systematisk træning genoptage seksuel aktivitet.
Figuren nedenfor viser nogle af de studier, vi har kigget på.
Figuren viser (på en skala fra 0-30) den gennemsnitlige rejsningsfunktion hos mændene i en række forskellige studier før (blå) og efter (rød) studiernes intervention, som er fysisk aktivitet. (Figur: Gerbild, Josefsson og Graugaard)
I alle studierne opnår mændene en forbedret rejsningsfunktion, og i det første studie af Maio et al. fra 2010 opnår de fysisk aktive mænd en gennemsnitlig erektions-score på 27 point (ud af maximalt 30 point), hvilket for alle praktiske formål svarer til normal rejsningsfunktion.
Den gode nyhed er derfor, at fysisk aktivitet i form af intensiv motion kan forbedre hjertekar-funktionen og dermed standse eller vende udviklingen hos mænd, der er begyndt at opleve rejsningsbesvær.
Tag dig god tid til at komme i form
Hvad er det så for en slags fysisk aktivitet, der skal til?
Det handler om konditionstræning. Og hvis man er fysisk inaktiv og i dårlig form, er det vigtigt, at man tager sig tid til at komme i form – ellers kan det resultere i skader, der vanskeliggør træning og nedsætter motivationen til fysisk aktivitet.
Loading...
Man kan for eksempel begynde med daglige gå-, svømme- eller cykelture, hvor man uge for uge øger tempo og distance.
Efter nogle uger kan man gå over til for eksempel jogging, dans, gymnastik, tennis, bordtennis, fodbold, håndbold eller løb.
For at træningen kan styrke kredsløbet (i hele kroppen og i penis), skal træningsintensiteten være moderat til høj. Konkret vil det sige, at man får varmen, sveder, bliver rød i hovedet, øger sin puls, trækker vejret hurtigere og har svært ved at tale i lange sætninger.
Har man problemer med (begyndende) rejsningsproblemer, der er forårsaget af åreforkalkning, vil 160 minutters træning om ugen i seks måneder med stor sandsynlighed forbedre ens evne til at få rejsning betydeligt.
Den fysisk aktive livsstil bør naturligvis ses som begyndelsen til en mere permanent livsstilsændring. Er man overvægtig, kan træningens effekt øges af vægttab. Og er man ryger, bliver træningseffekten højere i samspil med et rygestop.
Få hjælp til din træning
At ændre livsstil fra at være fysisk inaktiv til at være fysisk aktiv er lettere sagt end gjort, og man kan derfor med fordel opsøge professionel hjælp.
Fysioterapeuter har specifikke kompetencer til at vurdere ens konditionsniveau og træningspotentiale, og de er desuden uddannet til at supervisere til en struktureret træningsintervention.
Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
De kan derfor hjælpe med vejledning og støtte – og de kan fortælle, hvilken motionsform der passer til ens livssituation, og hvordan man gradvist kan øge den fysiske aktivitet på en hensigtsmæssig måde.
Når man skal forandre sin livsstil grundlæggende, er det af stor betydning at have en kvalificeret person at sparre med – nogen, som viser interesse og opmuntrer én til at rejse sig igen, når man er ved at give op.
Motion er ofte sjovere sammen med andre – og ligesom det er godt at have en fagperson at støtte sig op ad, kan det en god idé at invitere sin partner eller sine venner til at være en del af den fysiske træning.
For selvom det er sundt, skal det jo også gerne være både hyggeligt og sjovt.
