Den praktiserende læge bør overveje, om det er på tide at ændre rolle. Det tyder nemlig på, at han eller hun ofte fejlfortolker patientens behov, og at resultatet skaber unødvendig utryghed.
Det viser en ny ph.d.-afhandling, som Heidi Bøgelund Frederiksen fra Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet netop har afsluttet. Den fokuserer på forholdet mellem patienten og den praktiserende læge, og undervejs i sin forskning har Heidi Bøgelund Frederiksen blandt andet overværet en række konsultationer og efterfølgende interviewet patienterne om deres oplevelse.
»Mine resultater går imod den gængse opfattelse af, at man i dag kan sammenligne patienter med en slags moderne forbrugere, der er gode til at stille krav. Tværtimod viser det sig, at patienterne ofte er sårbare og handler irrationelt,« fortæller Heidi Bøgelund Frederiksen og tilføjer:
Derfor er det en misforståelse, når nogle læger nu tror, at de nærmest skal fungere som en slags coach, og at de undervejs i samtalen kan spørge patienten: »Hvad tror du selv, at du fejler?«. Heidi Bøgelund Frederiksen har allerede fået sine resultater publiceret i flere fagtidsskrifter, og hun håber, at de kan være med til at give et mere nuanceret billede af den moderne patient.
»Problemstillingen ligger i, at den syge på den ene side forventer, at konsultationen skal foregå som en ligeværdig dialog mellem to parter. Men samtidig ønsker vedkommende, at lægen påtager sig ansvaret som eksperten, der tager stilling til, hvilken medicin og behandling der skal sættes ind med. Det giver nye udfordringer, som lægen skal være bevidst om,« siger hun.
Patienter føler sig alene
Ifølge SDU-forskeren er der sket en udvikling, hvor patienter generelt har fået flere rettigheder, og hvor sundhedsmyndighederne i stigende grad opfatter dem som ressourcestærke borgere, der kræver at blive hørt, og som har ret til at vælge selv.
»Et langt stykke er det jo også rigtigt nok. I hvert fald er vi ikke nær så autoritetstro mere. Men det viser sig altså, at det er en misforståelse, når vi begynder at betragte patienterne som jævnbyrdige partnere i behandlingen,« vurderer Heidi Bøgelund Frederiksen.
Hun henviser til, at patienterne ganske vist har stort behov for at føle sig inddraget, men at lægen ofte overvurderer deres ønsker om at være med i selve beslutningerne.
»Det er her, at kundebegrebet kikser. Når du bliver syg, tænker du ikke rationelt som en køber, der skal vælge mellem to typer musikanlæg. Her har du brug for, at lægen træffer beslutningerne,« siger Heidi Bøgelund Frederiksen, der er uddannet etnolog.
Hun tilføjer, at de utilfredse patienter i hendes undersøgelse giver udtryk for at være ladt alene med en række valg. Samtidig påpeger hun, at styrkeforholdet i en konsultation er meget komplekst. På den ene side vil parterne gerne gøre mødet jævnbyrdigt, men samtidig er der en indbygget magtbalance, fordi patienten opsøger lægen og lægger sine problemer i dennes hænder.
»Udfordringen for lægen er derfor fortsat at informere mere, end man tidligere gjorde. Og samtidig turde træffe beslutningerne,« siger Heidi Bøgelund Frederiksen og tilføjer:
Når du bliver syg, tænker du ikke rationelt som køber, der skal vælge mellem to typer musikanlæg
Heidi Bøgelund Frederiksen
»Når jeg spurgte patienterne, hvad der var vigtigt i samtalen, var svaret, at lægen skulle lytte og tage dem alvorligt. Men også turde være ekspert.«
Skiftede først læge efter 20 år
Heidi Bøgelund Frederiksen har også undersøgt, hvad det betyder for patienten at have en fast praktiserende læge. Og her er svarene ikke så entydige, som man måske umiddelbart kunne tro. Ganske vist er det meget værdifuldt for alvorligt syge eller kroniske patienter at komme til den samme læge, fordi de føler sig mere sårbare. De knytter sig mere til en fast læge, og kendskabet giver dem tryghed. Men mange af de patienter, der henvender sig med mindre alvorlige problemer, har ikke noget imod at blive tilset af en læge, de ikke kender.
»Da jeg analyserede svarerne fra patienterne nærmere og sammenlignede deres kommentarer med dem, som netop ikke havde fast læge, viste det sig, at de fleste faktisk er enige om, at det er respekt og anerkendelse fra lægen, der betyder noget,« fortæller Heidi Bøgelund Frederiksen.
Ifølge hende er det i selve dialogen mellem lægen og patienten, at tilfredsheden skabes. Derfor er det langt vigtigere, at lægen er nærværende og tager klientens udsagn alvorligt, end at de har kendt hinanden længe.
»Alligevel beholder mange deres læge i årevis, selv om de er utilfredse. En skiftede først efter 20 år, og det skyldtes en tilfældighed, hvor hun var nødt til at opsøge en anden. Så fandt hun ud af, hvordan læger også kan være,« siger Heidi Bøgelund Frederiksen og uddyber:
»Når mange alligevel ikke skifter læge, selv om de føler sig utilfredse, er det blandt andet fordi, de ikke har noget at sammenligne med. Men en del af forklaringen skal også findes i den kendsgerning, at vi ikke opfører os rationelt, når det handler om sygdom, og derfor agerer vi ikke som almindelige forbrugere. Desuden skaber det en vis tryghed at blive genkendt. Men hvis lægen ikke bruger den fordel aktivt, resulterer det i stedet i en frustration hos patienten, som det er vigtigt at være opmærksom på.«
»Derfor må lægerne ikke tro, at deres patienter er tilfredse, blot fordi de har været hos dem i lang tid,« siger Heidi Bøgelund Frederiksen.
Lavet i samarbejde med magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.
