Kan børns drømme forudsige hændelser, der vil finde sted næsten 40 år ud i fremtiden?
Ifølge resultaterne af mit seneste studie, offentliggjort i The Lancet-tidsskriftet eClinicalMedicine, så er svaret 'Ja'.
Mere specifikt viste studiet, at børn, der regelmæssigt har onde drømme og mareridt, når de er mellem 7 og 11 år, kan have næsten dobbelt så stor risiko for at udvikle kognitiv svækkelse (det mest afgørende træk ved demens), når de er omkring 50 år.
Desuden er der op til 7 gange større risiko for, at netop de blive diagnosticeret med Parkinsons sygdom omkring 50-års-alderen.
Baggrunden for disse opsigtsvækkende fund var en opdagelse fra 2022, hvor jeg fandt ud af, at midaldrende og ældre voksne, der ofte har onde drømme og mareridt, kan have mere end dobbelt så stor risiko for at udvikle demens eller Parkinsons i fremtiden.
Både mareridt som børn og voksne
Da jeg opdagede, at den store andel af personer, der regelmæssigt har mareridt som voksne, også rapporterer at de regelmæssigt havde mareridt, da de var børn, fik det mig til at spekulere på, om dét ofte at have onde drømme i barndommen kunne forudsige udviklingen af demens eller Parkinsons sygdom senere i livet.
For at finde svaret på spørgsmålet brugte jeg data fra det velkendte britiske fødselskohortestudie fra 1958, som følger alle børn født i England, Skotland og Wales fra 3. til 9. marts 1958.
Da børnene var 7 (1965) og 11 (1969), svarede deres mødre på en række spørgsmål om deres helbred, herunder om de havde oplevet onde drømme i de foregående tre måneder (ja/nej).
Jeg inddelte de 6.991 børn i grupper alt efter, hvor regelmæssigt de havde onde drømme i en alder af 7 og 11 år: ’Aldrig’, ’Lejlighedsvis’ eller ’Vedvarende’.
Tydelige resultater
Jeg brugte derefter statistisk software til at bestemme, om børn, som mere regelmæssigt havde onde drømme, var mere tilbøjelige til at udvikle kognitiv svækkelse eller blive diagnosticeret med Parkinsons, når de fyldte 50 (2008).
Resultaterne var tydelige: Jo mere regelmæssigt, børnene oplevede onde drømme, desto større sandsynlighed var der for, at de udviklede kognitiv svækkelse eller blev diagnosticeret med Parkinsons sygdom senere.
Det er bemærkelsesværdigt, at sammenlignet med børn, der aldrig havde onde drømme, var de, der vedvarende havde onde drømme, 76 procent mere tilbøjelige til at udvikle kognitiv svækkelse og var 640 procent mere tilbøjelige til at udvikle Parkinsons.
Dette mønster var ens for både drenge og piger.
\ Læs også
Mulighed for at afværge begge lidelser?
Disse resultater indikerer, at regelmæssigt at have onde drømme og mareridt i barndommen kan øge risikoen for at udvikle progressive hjernesygdomme som demens eller Parkinsons sygdom senere i livet.
Resultaterne åbner også op for den spændende mulighed, at en reduktion af dårlige drømmefrekvenser tidligt i livet måske kan afværge begge tilstande.
Yderligere studier vil være nødvendige for at finde ud af, om onde drømme og mareridt virkelig forårsager disse tilstande.
Genetik spiller stor rolle
Hvor ofte, vi oplever mareridt som børn, er i høj grad bestemt af vores genetik.
Et gen, der er kendt for at øge vores risiko for regelmæssigt at have mareridt (PTPRJ), er også forbundet med øget risiko for at udvikle Alzheimers sygdom i en høj alder.
Så det er muligt, at mareridt og progressive hjernesygdomme begge er forårsaget af et fælles sæt gener.
Min fornemmelse er, at begge teorier kan være sande. Det vil sige, at mareridt og progressive hjernesygdomme er forbundet af fælles genetik, såvel som gennem mareridt, der direkte forårsager hjernesygdomme ved at forstyrre de hjernegenskabende elementer i søvnen.
Ingen grund til panik!
Selvom disse resultater lyder alarmerende, så er der faktisk ingen grund til panik - vi skal bare lige sætte dem i kontekst.
Af de omkring 7.000 børn, der var inkluderet i min undersøgelse, havde kun 268 (4 procent) ifølge deres mødre vedvarende onde drømme .
Blandt disse børn havde kun 17 udviklet kognitiv svækkelse eller Parkinsons sygdom ved 50-års alderen (6 procent).
Så det er sandsynligt, at langt de fleste mennesker, der har vedvarende onde drømme i barndommen, ikke kommer til at udvikle tidligt indsættende demens eller Parkinsons.
Risikoen for at udvikle fremadskridende hjernesygdomme stiger imidlertid betydeligt med alderen.
Enkle strategier
Opmærksomhed på, at onde drømme i barndommen kan signalere en højere risiko for demens eller Parkinsons senere i livet, indikerer, at der muligvis er et vindue, hvor man kan implementere simple strategier for at mindske risikoen.
For unge med hyppige foruroligende drømme, som bliver vedvarende over tid, kan en sådan strategi være at få hjælp til mareridt.
\ Læs også
Det næste skridt i min forskning er at bruge elektroencefalografi - eller EEG - der er en teknik, som måler hjernebølger. Med denne kan vi bedre undersøge de biologiske årsager til onde drømme og mareridt hos børn.
På længere sigt vil målet være at bruge denne viden til at udvikle nye behandlingsmetoder til alle, der er plaget af onde drømme og mareridt.
Det ultimative mål er at forbedre søvnkvaliteten og det mentale helbred samt reducere risikoen for at udvikle demens eller Parkinsons sygdom senere i livet.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
