Nyt antistof får kroppen til at klare kræften
Et nyt antistof, der blokerer for kræftens forsvarssignaler, er blevet opfundet af et forskerhold i USA. Behandlingen testes på mennesker næste år.

Dette er en makrofag. Det er en celletype, der findes i vores immunsystem, som rydder op i gamle og syge celler. Når det nye antistof sprøjtes ind i kræftcellerne, kan makrofagerne opdage dem og sørge for, at de ubudne gæster bliver angrebet.(Foto: Wikimedia Commons).

Dette er en makrofag. Det er en celletype, der findes i vores immunsystem, som rydder op i gamle og syge celler. Når det nye antistof sprøjtes ind i kræftcellerne, kan makrofagerne opdage dem og sørge for, at de ubudne gæster bliver angrebet.(Foto: Wikimedia Commons).

Det lyder næsten for godt til at være sandt:

Et forskerhold fra Stanford University i USA har opfundet et antistof, der blokerer for kræftens forsvarsmekanismer og derved gør vores egen krop i stand til at bekæmpe sygdommen.

Kræftcellerne benytter sig af et molekyle kaldet CD47, som signalerer til vores immunsystem, at de er sunde og raske celler, der ikke skal fjernes.

Antistoffet virker ved at blokere for CD47, og immunsystemets detektorer, 'makrofagerne', kan derfor genkende kræftcellerne og tilkalde celler, der angriber dem. (Se billedtekst)

»Det her er uden tvivl en mere præcis behandling end kemoterapi, der er en forfærdelig behandling, fordi den slår alle celler, der deler sig, ihjel. Det er derfor, man taber håret og får dårlig mave af behandlingen,« siger Bo Porse, der er molekylærbiolog og forsker i kræft på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Antistoffet blokerer også for raske celler

Behandlingen skal testes på mennesker i år 2014.

Der er dog et problem, som forskerne endnu ikke helt har løst. Der er nemlig flere af vores raske celler, som også benytter sig af signalstoffet CD47, og de risikerer derfor også at blive angrebet, når antistoffet sprøjtes ind.

Derfor ved man ikke helt, hvor meget ’skade’ behandlingen gør på de raske celler, når man behandler mennesker med antistoffet.

Forsøg med mus viser dog positive tegn.

»Helt tilbage i 2009 foretog man lignende behandlinger på mus, hvor det lykkedes forskerne at helbrede musene for leukæmi,« siger Bo Porse.

Mus tager ikke skade af behandlingen

Siden da er det lykkedes forskerholdet fra Stanford University at behandle andre kræftformer i mus uden at gøre nogen bemærkelsesværdig skade på de raske celler.

For selvom behandlingen beskadigede sunde blodceller, så var det kun for en midlertidig periode. Musenes produktion af blodceller steg nemlig kort tid efter for at kompensere for behandlingen. Hos ni ud af ti mus forsvandt kræftsvulsten endda helt.

Dette studie blev udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences tidligere i år.

Det er lykkedes amerikanske forskere at udrydde menneskelige svulster i mus ved hjælp af et antistof, som blokerer kræftcellernes forsvar. (Foto: Wikimedia Commons)

Der er dog forskel på mænd og mus, og derfor må vi vente til 2014 med at se, hvordan behandlingen virker på mennesker.

Danske forskere arbejder også på immunbehandling

På Herlev Hospital arbejder danske forskere på en anden speciel behandling af modermærkekræft, der også bygger på vores eget immunsystem.

»Vi tager et lille stykke kræftvæv ud af patienten, og mellem kræftcellerne ligger der nogle immunceller, kaldet lymfocytter, som faktisk er i stand til at bekæmpe kræftcellerne,« forklarer Inge Marie Svane, der er professor i klinisk cancer immunterapi, og leder af Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital.

Lymfocytterne var inaktive, da de lå begravet mellem kræftcellerne, men når forskerne dyrker dem i laboratoriet, bliver de aktive og opformeret i massevis. Herefter sprøjtes mange milliarder af lymfocytter tilbage i patientens blodbaner, hvor de kan finde frem til kræftcellerne og ødelægge dem.

»De kan godt selv finde tilbage, fordi de er målrettet imod nogle bestemte proteiner, der sidder i kræftcellerne,« siger Inge Marie Svane.

Læs mere om behandlingen i artiklen: Modermærkekræft slået ned af kroppens eget forsvar

Succesfuld behandling uden kommerciel opbakning

Herlev Hospital har foretaget deres behandlinger med patientens eget kræftvæv siden august 2009, og de giver gode resultater, når man sammenligner med den almindelige behandling af modermærkekræft.

Det er således halvdelen af patienterne, der har oplevet succesfulde behandlinger og hele 20 procent har oplevet, at kræften er forsvundet fuldstændigt.

»En af vores patienter har nu været fuldstændig rask i fire år uden et eneste tilbagefald,« siger Inge Marie Svane.

Men spørger man om, hvornår behandlingen kommer videre og bliver udbredt til andre hospitaler, begynder den positive historie at halte.

»På det område er vi ikke rigtigt kommet videre, fordi der er ikke er nogen kommerciel interesse for projektet. Vi behandler jo med patientens egne celler, så derfor er der ikke noget produkt at sælge,« siger Inge Marie Svane.

Derfor er projektet på Herlev Hospital også stadigvæk på et forsøgsstadie.

»Regionen har på baggrund af vores gode resultater valgt at støtte os, så vi kan blive ved med at foretage forsøgsbehandlinger, men vi kan ikke rigtig lave det store europæiske studie, der ville kunne gøre behandlingen til en standardbehandling, uden at finde forskningsmidlerne til det,« slutter Inge Marie Svane.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk