Ny rapport: Nordisk mad ser ud til at forebygge sygdomme – og gavne klimaet
Men hvad skal få os til at spise grønnere og sundere, end vi plejer?
Nordisk mad, forskning, kost, sundhed, sygdomme, diabetes, hjertekarsygdomme

Hvis du spiser godt med bær, svampe og grønt, som du kan finde eller dyrke i Norden, ser det ud til, at din risiko for diabetes og hjertekarsygdom daler. (Foto: Shutterstock)

Hvis du spiser godt med bær, svampe og grønt, som du kan finde eller dyrke i Norden, ser det ud til, at din risiko for diabetes og hjertekarsygdom daler. (Foto: Shutterstock)

Hvis du sørger for at stille din sult i sund, lokal mad som:

Fuldkornsrugbrød, rodfrugter, bær, frugt, bælgfrugter, nødder, svampe, fisk, rapsolie, fedtfattige mejeriprodukter og grøntsager som kål, løg, porre, spinat, persille, dild og purløg

…er du sandsynligvis godt på vej til at styre uden om alvorlige folkesygdomme som type 2-diabetes og hjertekarsygdomme.

Måske kan du endda undgå visse typer kræft, overvægt og for tidlig død.

Sådan lyder konklusionen fra en gruppe danske forskere i en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse om nordisk mad.

»Afbalanceret konklusion«

Videnskab.dk har bedt to ernæringsforskere forholde sig til rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse:

Sektionschef og professor Ulla Toft fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, samt Christina C. Dahm, lektor på Institut for Folkesundhed – Epidemiologi ved Aarhus Universitet, som desuden har været inde ovre et tidligt stadie af rapporten.

Vurderingerne fra begge forskere lyder, at rapporten er et solidt stykke arbejde, lavet med gode metoder af dygtige folk, der når til en afbalanceret konklusion.

»Vi har gennemgået litteraturen og de studier, der er lavet de seneste 10-15 år, og de viser, at nordisk kost bestående af fødevarer, man nærmest kan hente ude i baghaven, har forebyggende potentiale over for de virkeligt store kostrelaterede folkesygdomme,« siger formand for arbejdsgruppen bag rapporten, Kjeld Hermansen, til Videnskab.dk.

Svag evidens peger i én retning

Når artiklen her bruger ord som »potentiale«, »sandsynligvis« og »måske«, skyldes det, at det videnskabeligt set er meget svært at lave studier, der viser en sikker sammenhæng mellem fraværet af sygdom og udvalgte fødevarer eller en særlig kost, man har spist tidligere i livet.

Forskere ser i stedet på flere forskellige typer undersøgelser for at få et indtryk af, hvordan verden hænger sammen.

Når det kommer til nordisk mad, har især to projekter lavet grundige forsøg, såkaldte lodtrækningsforsøg og interventionsstudier. Her har deltagerne fået nordisk mad gennem længere tid og er blevet sammenlignet med en periode, hvor de har spist deres normale kost.

Forsøgene har vist, at nordisk kost for eksempel får blodtrykket til at dale og nedsætter indholdet af kolesterol i blodet.

Det er effekter, som sænker risikoen for hjertekarsygdomme.

Parrer man fund i den type studier med andre typer studier - hvor man ser på, om folk i høj eller lav grad har spist nordisk mad over mange år og sammenholder med, hvilke sygdomme de senere får (observationsstudier) - begynder man at kunne trække nogle linjer mellem kost og forskellige typer sygdomme med en større grad af videnskabelig sikkerhed.

Den slags befolkningsstudier er lavet både herhjemme og især i de 18 lande omkring Middelhavet, hvor man spiser den berømmede middelhavskost, der blandt andet består af meget fisk, grønt, frugt og olivenolie. På den måde minder middelhavskosten om nordisk mad, der består af meget grønt og rapsolie.

Tilsammen får det de danske forskere bag Vidensrådets rapport til at vurdere, at evidensen for, at nordisk mad er god for din sundhed, er svag til moderat.

»Det er vigtigt at sige, at svag evidens ikke betyder, at der ikke er nogen effekt, men at der endnu ikke er tilstrækkeligt med videnskabelige undersøgelser til at konkludere mere sikkert,« lyder det fra Kjeld Hermansen, adjungeret professor på Institut for Klinisk Medicin – Diabetes og Hormonsygdomme ved Aarhus Universitet.

Ny Nordisk Hverdagsmad: Sporene skræmmer

Det er nok de færreste, der for alvor vil sætte spørgsmålstegn ved, om en kost bestående af grøn, lokal mad fra de nordiske lande virkelig kan være sund.

Definition af nordisk kost

I rapporten fra Vidensrådet er nordisk kost defineret som »et konstrueret kostmønster, der er baseret på traditionelle og lokalt producerede fødevarer og nordiske måltidskulturer, der er af høj kvalitet, giver mest mulig velsmag, mindre spild og har et stærk fokus på sundhed.«

»Nordisk kost har et højt indhold af plantebaserede fødevarer (særligt fuldkorn, grøntsager og rodfrugter, bær og frugt), moderate mængder af nødder, bælgfrugter, kål, rapsolie, fisk og skaldyr og et mindre indhold af animalske fødevarer samt begrænsninger på forarbejdede fødevarer, samt tilsætning af sukker og salt,« skriver forskerne.

Nordisk mad flugter godt med de nationale kostråd, der også anbefaler at skære ned på kød og salt og i stedet skrue op for fisk og alt det grønne.

Det store spørgsmål er nok nærmere, hvordan man får folk til at spise decideret nordisk.

Tidligere måtte forskerholdet bag af én af de to omfattende undersøgelser af nordisk mad konstatere, at det i praksis var umuligt at få danskere over en bred kam til at spise såkaldt Ny Nordisk Hverdagsmad; en kost med lækre retter sat sammen af blandt andre tv-kokken Claus Meyer.

Det var ganske enkelt for besværligt at skaffe de lutter nordiske råvarer til at lave den velsmagende mad, og det tog for lang tid at sætte retterne sammen, berettede deltagerne i det 100 millioner kroner store projekt kaldet OPUS, der var ledet af professor Arne Astrup fra Københavns Universitet.

Det kan du læse mere om i artiklen Nedtur for millionprojekt: Vi gider ikke lave Ny Nordisk mad.

Nordisk mad skal være velsmagende, ikke gastronomi

Det var også et problem, at man rundt om i landet oplevede nordisk mad som noget, der var opfundet af lidt for smarte københavnere. Maden blev kædet sammen med elitære vaner og dyre restauranter som Noma, der for nylig fik tre Michelin-stjerner for sit nordiske køkken.

Rapport i tråd med WHO-ønske

I 2018 samlede WHO eksisterende viden om netop Ny Nordisk Mad og middelhavskost i en rapport om de gavnlige egenskaber – og med bemærkningen om, at der var brug for mere viden om både maden, og hvordan man kan oversætte resultater fra forskning til sundhed i virkeligheden.

»De konkluderer, at den videnskabelige dokumentation kan danne grundlag for politiske beslutninger og handlingsplaner, som fremmer nordisk kost. Det er en sag, vi bør gå videre med i det politiske system,« mener Kjeld Hermansen.

Hvis nordisk mad skal bredes ud og være med til at gøre befolkningen sund, skal vi i stedet have skubbet synet på nordisk mad i retning af, at det er både er rimelig let at lave og til at betale, mener Kjeld Hermansen.

»Med nordisk kost mener vi ikke elitær gastronomi, som de kokke kom med. Det er essentielt, at det skal være velsmagende, men det skal ikke tage timer at lave, og det skal ikke blive for bøvlet,« mener Kjeld Hermansen.

Kjeld Hermansen stod selv i spidsen for den danske del af en stor nordisk undersøgelse af effekterne af nordisk mad, kaldet SYSDIET.

Her fik deltagerne udleveret tæt på halvdelen af de madvarer, de skulle bruge, men uden fancy opskrifter.

Ifølge Kjeld Hermansen blev det ikke oplevet som et problem at lave retter ud af ingredienserne – og det har det heller ikke været, hvis man ser længere tilbage i danmarkshistorien.

Læge fik danskere til at spise sundt

I rapporten fra Vidensrådet fremhæver forskerne historien om lægen Mikkel Hindhede.

I starten af 1900-tallet havde Mikkel Hindhede stor succes med at fortælle, at helt basale fødevarer som kartofler, kål og fuldkornsbrød var både billige og sunde og gjorde det overflødigt at spise dyrere mad som kød.

Budskabet fik han spredt til befolkningen blandt andet gennem en kogebog med titlen »Økonomisk kogebog«.

Mikkel Hindhede, kostpyramider, madpyramide, klima, nordisk kost, mad

Mikkel Hindhede lavede to kostpyramider, der illustrerede fortidens »forkerte« syn på mad (øverste pyramide) og fremtidens »rigtige« kostsammensætning (nederste pyramide). Pyramiderne blev udgivet i »Økonomisk kogebog« i 1907. (Foto fra rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse)

»Nordisk mad er sådan set ikke noget, vi har opfundet i vores studier. Tidligere har det været en naturlig dansk kost, og det er der, vi skal hen igen,« mener Kjeld Hermansen.

Du kan læse mere om Mikkel Hindhedes arbejde i artiklen Gamle ernæringsråd kan afhjælpe fødevarekrise.

Aktuelle kroge kan måske sættes i danskerne

To særlige omstændigheder lige nu kan måske være med til at skubbe vores madvaner i sundere retning:

  1. Ligner nye kostråd i simpel form: Nordisk mad-anbefalingerne – spis mere grønt, mere lokalt, mindre kød – er måske grundlæggende lettere at forstå og gå til end de mere specifikke officielle kostråd fra 2021, der for eksempel anbefaler 100 gram bælgfrugter om dagen, bemærker lektor Christina C. Dahm fra Aarhus Universitet over for Videnskab.dk.

»Kostrådene og nordisk mad er jo på ingen måde konkurrenter, men måske tilgangen til at spise nordisk kost er noget, man lidt nemmere kan se sig i,« funderer Christina C. Dahm, som i sin forskning blandt andet har undersøgt, hvad det har betydet for vores sundhed at følge forrige omgang kostråd fra 2013.

  1. Klima og bæredygtighed: Hvis vi spiser mere lokal og grøn mad, spiser vi også mere bæredygtigt. Dels udleder produktion af frugt og grønt langt mindre CO2 end produktion af kød, dels skal varerne ikke importeres langvejs fra.

Ifølge rapporten viser beregninger, at en omlægning fra en gennemsnitlig kost til en sundere, mere grøn kost kan føre til en samlet reduktion i klimabelastning fra mad på op til 35 procent, afhængig af hvordan man strikker sine nye vaner sammen.

»Folks madvaner kan være utroligt svære at ændre. Skal man få folk til at spise anderledes, kræver det, at det giver mening for dem at skifte til en ny kost, og det kunne for eksempel være, fordi den gavner klimaet,« mener Kjeld Hermansen.

Overvejelserne om at skifte til grønnere og mere klimavenlig mad er helt i tråd med anbefalinger fra en række af verdens førende forskere, der i den såkaldte EAT Lancet-rapport har opfordret til intet mindre end en mad-revolution for at hjælpe miljø, klima og biodiversitet.

Klimavenlig mad, klima, bæredygtighed, biodiversitet, fødevarer, mad, anbefalinger, forskere, EAT-Lancet

Sådan bør vores kost strikkes sammen, hvis vi vil tage hensyn til klodens tilstand, ifølge 37 internationalt anerkendte forskere i den såkaldte EAT-Lancet-kommission. (Grafik: Videnskab.dk)

Stor indsats krævet, før vi spiser nordisk mad

Det vil dog nok kræve et par ofre i hverdagen, hvis man skal vænne sig til nye ingredienser eller madretter.

Forskerne bag Vidensrådets rapport

8 danske forskere står bag rapporten »Nordisk kost, sundhed og sygdom – sammenholdt med middelhavskost«:

Kjeld Hermansen, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet

Inge Tetens, Københavns Universitet (KU)

Sidse Schoubye Andersen, KU

Camilla Trab Damsgaard, KU

Lars Ove Dragsted, KU

Lotte Holm, KU

Anja Olsen, Kræftens Bekæmpelse

Anne Tjønneland, Kræftens Bekæmpelse

»Det kan godt være, at det nogle gange kan være lidt besværligt at få fat i varerne, eller at convenience ikke lige er i top, men så må man rette henvendelser til fødevareindustrien og kæderne og spørge, om ikke det er noget, de kan hjælpe med,« mener Kjeld Hermansen.

Formand for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk, understreger mere generelt: Ærmerne skal smøges op, hvis nordisk mad skal slå igennem i befolkningen.

»Nu har vi samlet evidensen i denne her rapport, og den håber vi naturligvis vil starte nogle ringe i vandet. Men fremme af nordisk kost kræver et samspil mellem forbrugerne og de offentlige myndigheder, fødevareproducenterne, de fagprofessionelle, der arbejder med kost og sundhed, detailhandelen, økonomaer i kantiner på arbejdspladser og i institutioner og lærerne i skolerne.«

»Desuden, eftersom evidensen fortsat ikke er så stærk, som vi godt kunne tænke os, er der også behov for yderligere forskning i de sundhedsmæssige effekter af nordisk kost hos børn og voksne,« siger Morten Grønbæk i en pressemeddelelse.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.