Ny forskning skal minimere idrætsskader
Idrætsforskere er ved at undersøge, hvordan kroppen reagerer på retningsskift og yderstillinger. Håbet er at kunne forbygge bl.a. korsbånds- og ankelskader.

Idrætsforskere på Aalborg Universitet er ved at undersøge, hvordan kroppen bliver påvirket af de hårde belastninger ved retningsskift og yderstillinger (Foto: Carsten Nielsen, AAU)

Idrætsforskere på Aalborg Universitet er ved at undersøge, hvordan kroppen bliver påvirket af de hårde belastninger ved retningsskift og yderstillinger (Foto: Carsten Nielsen, AAU)

Når spillerne fra de danske superligaklubber her i weekenden tager hul på turneringen efter vinterpausen, vil de i hver eneste kamp - frem til pokalen overrækkes - presse deres kroppe ud i yderstillinger, som kan koste skader og lange pauser uden for fodboldbanen.

Lige nu er en idrætsforskergruppe på Aalborg Universitet i færd med at undersøge, hvordan kroppen bliver påvirket af de hårde belastninger ved retningsskift og yderstillinger. Ny teknologi giver for første gang forskerne mulighed for at undersøge, hvordan hele kroppen reagerer på føddernes bevægelser.

»Vi vil for eksempel finde ud, hvad der sker, når du glider ud i en yderstilling. Tidligere havde vi kun mulighed for at fokusere på en enkelt eller to faktorer, men nu kan vi undersøge hele samspillet i kroppen. Hvis nu anklen bliver belastet, så vil det også påvirke eksempelvis knæet og hoften. I øjeblikket ved man ikke ret meget om dette samspil,« siger lektor Uwe Kersting, som er leder af idrætsforskergruppen.

Sammen med tre ph.d. studerende udfører han en række løbetest i det biomekaniske laboratorium på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi.

Løberen/testpersonen får klistret markører fast forskellige steder på kroppen, og sammen med flere kameraer i laboratoriet registrerer markørerne de forskellige bevægelser. Løberen foretager retningsskift på en bevægelig platform, som kan indstilles, så forskerne kan måle belastningen af kroppen ved forskellige fodstillinger.

Forskere kan forhindre karrierestop

Ankelskader er det store problem i sportsgrene som fodbold og håndbold. (Foto: Carsten Nielsen, AAU)

I den forbindelse har Jens-Kristian Sørensen fra AaB's superligatrup været et smut forbi laboratoriet for at agere testperson. Også AaB's og fodboldlandsholdets læge Søren Kaalund var med, og han er spændt på, hvad forskningen kan komme frem til.

»Ankelskader er det store problem i sportsgrene som fodbold og håndbold. Efter en ankelskade går der typisk et par måneder, før spillerens ankel er tilbage ved fuld styrke, og i den mellemliggende periode er der øget risiko for nye ankelskader,« siger Søren Kaalund og fortsætter:

»Jeg håber, forskningen kan bidrage til, at spillerne får endnu mere individuelle og effektive træningsprogrammer. Men det er også vigtigt, at forskernes resultater kommer den almene befolkning til gode.«

Forskerne på Aalborg Universitet tester løbere i forskelligt fodtøj og med og uden ankelskinne. Når målingerne er færdigbehandlet på computerne forventer forskerne, at de har vigtig ny viden om både træning, genoptræning samt den optimale kombination mellem sko og underlag.

Ankelskader er det store problem i sportsgrene som fodbold og håndbold. Efter en ankelskade går der typisk et par måneder, før spillerens ankel er tilbage ved fuld styrke.

Søren Kaalund

Der er også håb om, at forskerne kan komme nærmere frem til, hvorfor kvinder nemmere får knæskader end mænd. Blandt topidrætsfolk er korsbåndsskader ofte lig med karrierestop. Uwe Kersting understreger dog, at forskerne har et stort stykke arbejde foran sig, før konkrete resultater fra undersøgelserne ligger klar.

Lavet i samarbejde med Aalborg Universitet.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.