Ny diabetes-vaccine på vej
Danskere forskere fra Rigshospitalet er i gang med at udvikle en ny vaccine imod type I-diabetes. Forskerne håber, at behandlingen vil kunne forhindre sygdommen i overhovedet at opstå hos patienter i risikozonen.

I dag må diabetes patienter holde øje med blodsukkeret og sprøjte sig med insulin. Den nye vaccine vil forhindre, at sygdommen overhovedet opstår. (Foto: Colourbox )

I dag må diabetes patienter holde øje med blodsukkeret og sprøjte sig med insulin. Den nye vaccine vil forhindre, at sygdommen overhovedet opstår. (Foto: Colourbox )

Danske læger fra Bartholin Instituttet på Rigshospitalet mener at have fundet opskriften på en ny banebrydende vaccine mod type I-diabetes. Håbet er, at vaccinen vil kunne forhindre sygdommen i at opstå hos personer, der ellers har stor risiko for at få den.

Ved type I-diabetes producerer kroppen for lidt insulin, så den ikke er i stand til at optage de sukkerstoffer, der er i maden. Årsagen er, at immunforsvaret fejlagtigt tror, at de insulinproducerende celler, betacellerne, er farlige og derfor nedbryder dem.

Immunforsvaret er kort sagt allergisk overfor kroppens betaceller. Den eneste måde, som patienten kan overleve er ved at sprøjte sig selv med insulin flere gange dagligt.

Men insulin helbreder ikke type-1 diabetes. Selv om man tager medicinen rigtigt, er der stadig stor risiko for at man på lang sigt bliver blind, får kredsløbsforstyrrelser der ender med amputation i benene eller får blodpropper og neurologiske lidelser, hvor patienten fx ikke kan mærke sine fødder.

Det gælder derfor om at undgå at få sygdommen, og det er netop det, som de danske forskere fra Bartholin Instituttet håber, at vaccinen vil kunne hjælpe med.

Immunforsvaret i terapi

Fakta

VIDSTE DU

Danmark er et af de lande i verden, der har det største antal patienter med type I-diabetes, og antallet er stigende. I dag er der omkring en procent af befolkningen, der lider af den alvorlige sygdom.

Den vaccine, som forskerne har i støbeskeen, omprogrammerer kroppens immunforsvar, så det bliver tolerant overfor betacellerne - en metode, der kaldes for 'specifik immunterapi'. »Specifik immunterapi er den eneste vej frem når det gælder forebyggelse af type I-diabetes, og vi har store forhåbninger til vores vaccine. Antallet af syge patienter på verdensplan er stigende, og vores håb er, at vaccinen på sigt kan være med til at stoppe udviklingen og forebygge sygdommen,« siger læge, ph.d. Knud Josefsen, der leder forskningsprojektet på Bartholin Instituttet.

Allergisk overfor sukker

Knud Josefsen og hans team fik idéen til vaccinen, da de for nogle år siden gennemførte et eksperiment, hvor de forsøgte at blive klogere på type I-diabetes ved at udsætte betaceller for sukker i et reagensglas. Sukkeret fik omgående flere antigener til at pible frem på betacellernes overflade. Jo mere sukker, der blev tilsat, jo mere aktive blev de insulinproducerende celler og jo flere antigener opstod der på betacellernes overflade.

Antigener er proteiner eller glykolipider, der er knyttet til alle levende celler, og som sidder på ydersiden af cellerne. De er en form for advarselssignal, der informerer immunforsvaret om, hvad der findes inde i cellerne.

Vores immunforsvar er fra fostertilstanden blevet trænet i at kunne skelne mellem kroppens egne og fremmede antigener i form af eksempelvis virus, pollen eller bakterier, der er trængt ind i cellen udefra.

I løbet af fostertilstanden trænes immunforsvaret i at acceptere kroppens egne antigener, så det kun går til angreb på dem, der er fremmede.

Fakta

TO SLAGS T-CELLER

Immunforsvaret styrer sine angreb ved hjælp af sine to forskellige slags T-celler: de såkaldt cytotoxiske T-celler og de regulatoriske T-celler.

De cytotoxiske T-celler går til angreb på alle former for antigener, dvs. både kroppens egne såvel som de fremmede, der kommer udefra.

De regulatoriske T-celler derimod er programmeret til at holde øje med de cytotoksiske T-celler. Forsøger de cytotoxiske T-celler at angribe kroppens egne antigener, går de regulatoriske T-celler straks ind og forhindrer angrebet. De regulatoriske T-celler regulerer så at sige de cytotoksiske T-celler, så de kun eliminerer de celler, der indeholder fremmede antigener.

Hos patienter med type I-diabetes er T-cellerne imidlertid blevet fejlprogrammeret måske allerede i fostertilstanden. Konsekvensen er, at T-cellerne også går til angreb på kroppens egne antigener og dermed også de celler, der bærer dem.

Kloning et stærkt værktøj

Knud Josefsen og hans kollega, professor Karsten Buschard, fik den tanke, at man måske kunne løse problemet ved at omprogrammere T-cellerne ved hjælp af en vaccine, så de begynder at opfatte dem som kroppens egne celler. Vaccinen skal kort sagt træne kroppen i at acceptere betacellernes antigener, så den opbygger en tolerance overfor dem. De seneste år har forskerne haft held med at isolere flere af de antigener, der er knyttet til de insulinproducerende celler. Herefter lykkedes det dem at kopiere antigenerne ved kloning.

»Vi går nu i gang med at producere antigenerne i større mængde, så vi kan bruge dem til at immunisere rotter og mus. Vi har allerede lavet de første indledende forsøg, og de tyder på, at teknikken virker,« siger Knud Josefsen.

Vaccinen skal sluges

Mens vacciner normalt gives i form af en indsprøjtning, skal denne vaccine gives i form af en tablet eller en drikbar væske. Hver dag spiser vi flere kilo mad, der indeholder fremmede proteiner, som kroppens immunforsvar ikke reagerer imod. Forskernes håb er, at man kan træne T-cellerne til at acceptere betacellernes antigener ved at lade dem passere gennem tarmen.

Lægerne kan finde frem til personer, der har en høj risiko for at udvikle sygdommen ved at screene dem for antistoffer mod antigenerne i blodet.

Andre forsker også i at udvikle en behandling 

Knud Josefsen og hans kolleger er ikke de eneste, der p.t. arbejder på at udvikle en behandling mod type I-diabetes. Et af de områder, der arbejdes på internationalt, er stamceller, der dyrkes til nye insulinproducerende betaceller - en variation over samme tema er at tappe raske betaceller fra eksempelvis trafikofre. Herefter sprøjter man de raske, intakte betaceller ind i den syge diabetes-patient, der dermed får sine nedbrudte betaceller erstattet. Men den strategi tror Knud Josefsen ikke rigtigt på.

»Problemet er, at immunforsvarets T-celler stadig reagerer overfor de insulinproducerende betaceller. Derfor vil de med tiden også nedbryde de nye celler. Så selv om behandlingen umiddelbart fjerner symptomerne, så holder effekten kun i nogle år«, fortæller han.

En anden måde er at give insulin til personer, der er i risiko for at udvikle sygdommen.

Idéen er, at man ved at give personen insulin tager noget af presset fra kroppens insulinproducerende betaceller, så de ikke er så aktive hele tiden. Når kroppens insulinproducerende celler ikke gør opmærksomme på sig selv, vil immunforsvaret heller ikke gå til angreb på dem. Derfor vil betacellerne ikke blive nedbrudt, og sygdommen ikke bryde ud.

Lægerne var for forsigtigeFor nogle år siden gennemførte man nogle omfattende humane studier med denne teknik, men desværre var resultaterne ikke så lovende, som forskerne havde håbet på.

»En forklaring på, at det ikke virkede, kan være, at man har brugt metoden på patienter, der var meget langt henne i at udvikle sygdommen - et forsigtighedsprincip, som man generelt følger, når man skal afprøve nye behandlinger eller ny medicin. Men måske virker metoden kun på patienter, der er meget tidligt i forløbet,« pointerer Knud Josefsen og slutter:

»Ulempen ved denne metode såvel som med stamcellerne er, at det i bund og grund kun er symptombehandling. Patienten bliver ved med at have type I-diabetes og skal have behandling resten af sit liv. Vores håb er at vores vaccine vil kunne hærde patientens immunforsvar så meget, at han helt undgår at blive syg,« slutter Knud Josefsen.

Flere patienter med type-1 diabetes højt mod nord

Flere undersøgelser dokumenterer, at antallet af type I-diabetes patienter stiger, jo højere op mod nord man kommer, og Knud Josefsen og hans kolleger har funderet over, hvad årsagen kan være.

»Vi har en formodning om, at det skyldes kulden. Jo koldere det er des højere skal ens stofskifte være for, at man kan holde den rette kropstemperatur. Og jo mere energi man bruger, des mere insulin har man brug for,« fortæller Knud Josefsen.

Der er større risiko for, at kroppen bliver allergisk overfor de insulinproducerende betaceller, når de er aktive hele tiden. Forskerne har derfor en formodning om, at det kan lade sig gøre at forebygge sygdommen ved at give de insulinproducerende celler en pause med jævne mellemrum.

»Forsøg med mus viser, at dyr, der faster hver anden dag, er mindre tilbøjelige til at udvikle sygdommen. Det står i skærende kontrast til, at vores sukkerforbrug i den vestlige verden er steget og steget,« siger han og slutter:

»I gamle dage drak man kun sodavand om lørdagen. Men nu drikker man sodavand og andre søde drikke hele tiden. Konsekvensen af vores øgede sukkerforbrug er, at antallet af sukkersygepatienter stiger, og at debutalderen for, hvornår man får sygdommen, falder.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk