Danske læger fra Bartholin Instituttet på Rigshospitalet mener at have fundet opskriften på en ny banebrydende vaccine mod type I-diabetes. Håbet er, at vaccinen vil kunne forhindre sygdommen i at opstå hos personer, der ellers har stor risiko for at få den.

Ved type I-diabetes producerer kroppen for lidt insulin, så den ikke er i stand til at optage de sukkerstoffer, der er i maden. Årsagen er, at immunforsvaret fejlagtigt tror, at de insulinproducerende celler, betacellerne, er farlige og derfor nedbryder dem.

Immunforsvaret er kort sagt allergisk overfor kroppens betaceller. Den eneste måde, som patienten kan overleve er ved at sprøjte sig selv med insulin flere gange dagligt.

Men insulin helbreder ikke type-1 diabetes. Selv om man tager medicinen rigtigt, er der stadig stor risiko for at man på lang sigt bliver blind, får kredsløbsforstyrrelser der ender med amputation i benene eller får blodpropper og neurologiske lidelser, hvor patienten fx ikke kan mærke sine fødder.

Det gælder derfor om at undgå at få sygdommen, og det er netop det, som de danske forskere fra Bartholin Instituttet håber, at vaccinen vil kunne hjælpe med.

Immunforsvaret i terapi

Den vaccine, som forskerne har i støbeskeen, omprogrammerer kroppens immunforsvar, så det bliver tolerant overfor betacellerne - en metode, der kaldes for 'specifik immunterapi'. »Specifik immunterapi er den eneste vej frem når det gælder forebyggelse af type I-diabetes, og vi har store forhåbninger til vores vaccine. Antallet af syge patienter på verdensplan er stigende, og vores håb er, at vaccinen på sigt kan være med til at stoppe udviklingen og forebygge sygdommen,« siger læge, ph.d. Knud Josefsen, der leder forskningsprojektet på Bartholin Instituttet.

Allergisk overfor sukker

Knud Josefsen og hans team fik idéen til vaccinen, da de for nogle år siden gennemførte et eksperiment, hvor de forsøgte at blive klogere på type I-diabetes ved at udsætte betaceller for sukker i et reagensglas. Sukkeret fik omgående flere antigener til at pible frem på betacellernes overflade. Jo mere sukker, der blev tilsat, jo mere aktive blev de insulinproducerende celler og jo flere antigener opstod der på betacellernes overflade.

Antigener er proteiner eller glykolipider, der er knyttet til alle levende celler, og som sidder på ydersiden af cellerne. De er en form for advarselssignal, der informerer immunforsvaret om, hvad der findes inde i cellerne.

Vores immunforsvar er fra fostertilstanden blevet trænet i at kunne skelne mellem kroppens egne og fremmede antigener i form af eksempelvis virus, pollen eller bakterier, der er trængt ind i cellen udefra.

I løbet af fostertilstanden trænes immunforsvaret i at acceptere kroppens egne antigener, så det kun går til angreb på dem, der er fremmede.

Hos patienter med type I-diabetes er T-cellerne imidlertid blevet fejlprogrammeret måske allerede i fostertilstanden. Konsekvensen er, at T-cellerne også går til angreb på kroppens egne antigener og dermed også de celler, der bærer dem.

Kloning et stærkt værktøj

Knud Josefsen og hans kollega, professor Karsten Buschard, fik den tanke, at man måske kunne løse problemet ved at omprogrammere T-cellerne ved hjælp af en vaccine, så de begynder at opfatte dem som kroppens egne celler. Vaccinen skal kort sagt træne kroppen i at acceptere betacellernes antigener, så den opbygger en tolerance overfor dem. De seneste år har forskerne haft held med at isolere flere af de antigener, der er knyttet til de insulinproducerende celler. Herefter lykkedes det dem at kopiere antigenerne ved kloning.

»Vi går nu i gang med at producere antigenerne i større mængde, så vi kan bruge dem til at immunisere rotter og mus. Vi har allerede lavet de første indledende forsøg, og de tyder på, at teknikken virker,« siger Knud Josefsen.

Vaccinen skal sluges

Mens vacciner normalt gives i form af en indsprøjtning, skal denne vaccine gives i form af en tablet eller en drikbar væske. Hver dag spiser vi flere kilo mad, der indeholder fremmede proteiner, som kroppens immunforsvar ikke reagerer imod. Forskernes håb er, at man kan træne T-cellerne til at acceptere betacellernes antigener ved at lade dem passere gennem tarmen.

Lægerne kan finde frem til personer, der har en høj risiko for at udvikle sygdommen ved at screene dem for antistoffer mod antigenerne i blodet.