Norsk rapport: Snus øger muligvis risikoen for visse sygdomme

Selvom der i Danmark ikke findes nationale tal, som viser et øget forbrug af snus hos de unge, så er det oplevelsen blandt fagpersonale på flere grundskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser, at danske unge i stigende grad bruger snus.

I Norge har Folkehelseinstituttet, der svarer til Sundhedsstyrelsen i Danmark, nu publiceret en rapport om de potentielle sundhedsskadelige effekter ved brug af snus.

Rapporten er bestilt af Helse- og omsorgsdepartementet (det norske sundhedsministerie, red.) og er en opdatering af en rapport fra 2014.

Resultaterne i det nye studie styrker konklusionerne i 2014-rapporten, skriver Folkehelseinstituttet.

Både i 2014 og nu møder rapporterne kritik. Blandt andet for:

• at undlade at sammenligne sundhedsrisikoen ved brug af snus med risikoen ved rygning,
• ikke at levere svar på, hvor farligt snus reelt er, altså hvor stor risikostigningen er for de sygdomme, der kan tænkes at have en sammenhæng med brugen af snus,
• og for bevidst at udelukke at inddrage vigtige resultater fra andre studier, fordi disse studier er finansieret af tobaksindustrien.

Rapporter møder kritik

I 2017 udgav svenske forskere desuden et stort samlestudie, der konkluderede, at snusbrugere - modsat konklusionen i den norske 2014-rapport - ikke har større risiko for at udvikle bugspytkirtelkræft.

Det kan du læse mere om i artiklen 'Stort studie frikender snus: Er ikke årsag til frygtet kræftform'.

Folkehelseinstituttet skrev ellers, at der »er overbevisende evidens for, at brug af snus øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen, spiserøret og mundhulen.«

I artiklen 'Norsk professor slagter officiel rapport om snus fra norske myndigheder', der er skrevet umiddelbart efter offentliggørelsen af 2019-rapporten, kan du desuden læse professor Göran Erik Nilssons kritik af rapportens resultater samt folkehelseinstituttets svar på kritikken.

Sandsynligvis øget risiko for kræft i spiserøret

Rapporten, som er på 260 sider, er baseret på en gennemgang af forskning lavet på personer, som bruger snus, sammenlignet med personer som ikke bruger snus.

I Norge bruger man hovedsagligt svensk snus. Forskningen i sundhedsrisikoen ved brug af snus gælder derfor ved brug af svensk snus. Norge og Sverige er de eneste lande i EU/EØS, hvor det er tilladt at sælge snus.

Derudover er rapporten baseret på viden om indholdet af nitrosaminer og nikotin i snus samt dyrestudier.

Ifølge den nye rapport øger brug af snus sandsynligvis risikoen for kræft i spiserøret og bugspytkirtlen. Det er denne konklusion, der strider mod det store, svenske samlestudie fra 2017.

Samlestudiet bestod af 418.500 svenske mænd fra 9 studier.

Et af studierne, som fulgte 273.000 bygningsarbejdere i 35 år, viste ikke en øget risiko for bugspytkirtelkræft.

Dette studie har Folkehelseinstituttet valgt helt at se bort fra, hvilket begrundes med, at studiet ikke siger noget om, hvor mange deltagere, der eventuelt var holdt op med at bruge snus.

I boksen under artiklen kan du læse en sammenfatning af rapportens øvrige konklusioner om sammenhængen mellem snusbrug og en række sygdomme og sundhedsrisici.

LÆS OGSÅ: Stort studie: Snus kobles ikke til slagtilfælde eller hjertesygdomme

Forsker: Rapport ser ikke på forskel i risiko ved rygning

Forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, har taget kontakt til seniorforsker Karl Erik Lund ved Folkehelseinstituttet.

Han har tidligere påpeget, at snus er langt mindre farligt end rygning, og han har flere indvendninger mod rapporten.

»Den undlader at sammenligne risikoen ved brug af snus med risikoen ved rygning. Størstedelen af snusbrugerne er fortsat tidligere rygere,« skriver han i en email til forskning.no og fortsætter:

»For rygerne og de tidligere rygere ville det være nyttigt at få viden om risikoforskellene mellem produkterne.«

Det, mener han, især er afgørende, fordi en række studier har vist, at rygere betragter snus som næsten lige så farligt som cigaretter.

Vil kun sammenligne med ikke-rygere

Ifølge Karl Erik Lund skyldes manglen på sammenligning med risiko ved rygning, at rekvirenten af rapporten, det norske sundhedsministerie, ikke ønsker, at skadereduktionsperspektivet skal med i rapporten.

Det vil sige den eventuelle sundhedsgevinst, der kan være ved at skifte tobakken ud med snus.

Det norske sundhedsministerie har tidligere skrevet, at de ønsker, at brugen af snus skal sammenlignes med ikke-brug - og ikke med rygning.

Hvor mange liv koster snus om året?

Seniorforsker Karl Erik Lund savner desuden et estimat over, hvor stor risikostigningen er for de sygdomsudfald, som kan tænkes at have en sammenhæng med brugen af snus.

»Rapporten leverer ikke svar på, hvor farligt snus er. Rygning koster i snit 5.000 liv om året. Hvor mange liv tager snus i løbet af et år i Norge?« spørger han.

255 sider senere har han fortsat ikke fået svar på disse spørgsmål, skriver han i en email til forskning.no.

LÆS OGSÅ: Snus er langt mindre skadelig end frygtet

Færre ryger eller bruger snus i Norge

Både blandt mænd og kvinder er andelen, som enten ryger eller bruger snus, faldet i løbet af de seneste år. Bemærk, at der er tale om norske tal.

I 2018 brugte 15 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 år snus, mens blot 2 procent røg hver dag.

Andelen af unge kvinder, som enten ryger eller bruger snus, er faldet fra 30 procent i 2001 til 17 procent i 2019.

I 2008 brugte 25 procent af mænd mellem 16 og 24 år snus, mens blot 5 procent røg hver dag.

Andelen af mænd, som enten ryger eller bruger snus, er faldet fra 42 procent i 2006 til 30 procent i 2018.

Forsker: Det er uvidenskabeligt at udelukke studier

Det norske sundhedsministerie har ikke ønsket, at forskning, som er initieret af tobaksindustrien, skal tælle med. Det krav stiller Karl Erik Lund sig kritisk over for.

Det er almindeligvis studiets kvalitet - og ikke finansieringskilden - som ligger til grund, når fagfolkene opsummerer forskning, påpeger han.

»Der er mange gode grunde til ikke at bryde sig om tobaksindustrien. Men så længe industrifinansierede forskningsartikler er fagfællevurderede og publicerede i videnskabelige tidsskrifter, er det uvidenskabeligt at udelukke dem, fordi forfatterne har tilknytning til en industri med et dårligt omdømme,« mener Karl Erik Lund.

LÆS OGSÅ: Manifest: Læg mærke til, hvor pengene kommer fra

Fra rygning til snus

Karl Erik Lund frygter, at konsekvenserne af at bruge finansiering i stedet for kvalitet som kriterium for at ekskludere studier, vil være, at man uforvarende udelukker betydningsfulde resultater i forhold til konklusionen.

Som eksempel nævner han ni relevante studier af Peter Lee, som er udeladt af rapporten. Ét af studierne omhandler sundhedseffekten ved at udskifte cigaretterne med snus.

Alle studierne er publiceret i velrenommerede videnskabelige tidsskrifter med fagfællevurdering, og mange af dem er metaanalyser (metanalyser, der også kan kaldes reviews eller litteraturgennemgange, er gennemgange af den samlede forskning på et område og vejer derfor tungt evidensmæssigt, red.).

Men de har altså modtaget støtte fra tobaksindustrien. Karl Erik Lund påpeger, at denne form for eksklusion bryder med tidligere praksis i Folkehelseinstituttet.

Når man opsummerer forskning i effekten af rygeafvænningsmetoder er studier, som lægemiddelindustrien har finansieret, taget med, påpeger han.

Karl Erik Lund har selv bidraget med et kapitel i rapporten 'Vekting av brukermønstre ved snus'. Her kan man blandt andet læse:

»Indtil nu har flertallet af snusbrugerne i Norge bestået af personer med forudgående rygeerfaring. Det kan have trukket sundhedseffekten af snus i befolkningen i en positiv retning, sammenlignet med en situation hvor rygerne fortsatte med at ryge.«

»Der var stor modstand på redaktionen mod at tage dette perspektiv med,« skriver Karl Erik Lund til forskning.no.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Her er dokumentationen for bedste forebyggelse: Cigaretter skal koste minimum 80 kroner pakken

LÆS OGSÅ: Unge ønsker hjælp til at droppe cigaretterne

LÆS OGSÅ: Er byens luftforurening virkelig lige så skadelig som 20 cigaretter om dagen?