Når immunforsvaret bliver kroppens værste fjende
Når man har en autoimmun sygdom, ødelægger immunforsvaret kroppens egne celler. Det kan føre til voldsomme smerter og alvorligt handicap. Den nyeste behandling går ud på at forhindre bestemte celler fra immunforsvaret i at bevæge sig rundt i kroppen på deres ødelæggende færd.

Ved sclerose ses små hvide pletter i hjernen og rygmarven, hvor immunforsvaret har ødelagt forbindelser mellem nervecellerne. (Foto: Shutterstock)

 

En arm, som sover konstant i en uge, og så bliver normal igen. Eller en følelse af, at ens balance er dårligere i en periode. Det kan være blandt de første tegn på, at man har sygdommen multipel sclerose, som er en autoimmun sygdom.

Hvis man på det tidspunkt får lavet en MR-scanning af hjernen og rygmarven, vil lægerne på billedet allerede kunne se små hvide pletter rundt omkring i hjernen.

Pletterne er små ar, som er opstået på hjernen, fordi immunforsvaret har angrebet forskellige områder og skadet nervefibrene, som er de kommunikationskanaler, der løber mellem nervecellerne.

Så for at standse sygdommen, skal man bremse immunforsvaret.

»Hvis man har en autoimmun sygdom, så genkender immunforsvaret kroppens egne celler og opfatter dem som fjender. Ved sclerose er det cellerne i centralnervesystemet, altså hjernen og rygmarven, som immuncellerne fejlreagerer overfor,« fortæller klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, Finn Sellebjerg.

Han har i en årrække forsket i immunterapi til behandling af multipel sclerose. Den nyeste og mest skånsomme behandling går ud på at forhindre immuncellerne i at bevæge sig fra blodbanen og over i hjernen.

Immunforsvaret slår hjernecellerne ihjel

Fakta

Autoimmune sygdomme og kronisk betændelse Autoimmune sygdomme opstår, når immunforsvaret angriber kroppens egne celler. Det kan bl.a. føre til kronisk betændelse forskellige steder i kroppen for eksempel i leddene, i tarmen eller i skjoldbruskkirtlen. Ved sclerose er betændelsen dog ikke kronisk, men opstår i attakker som varer nogle uger og efterlader nerverne lidt mere beskadigede hver gang. Med tiden kan betændelsen dog også ved sclerose blive kronisk, og sygdommen får et langsomt fremadskridende forløb.

Immunterapi er en behandlingsform, som er i voldsom udvikling lige nu. Forskere i hele verden arbejder med gøre kroppens eget forsvar bedre i stand til at bekæmpe en række forskellige former for kræft.

Har man en autoimmun sygdom som sclerose, går immunterapien omvendt ud på at standse de celler i immunforsvaret, som fejlagtigt angriber kroppens egne celler.

Ved sclerose ødelægger immunforsvaret centralnervesystemet. Med tiden kan det føre til alvorlige handicap, hvor den syge mister evnen til at styre vandladning, at bevæge sig, se, tale, synke og hoste slim op af lungerne.

Simpelthen fordi nervefibre i hjernen og rygmarven, og med tiden også selve nervecellerne, ødelægges af immunforsvaret.

Dermed kan beskeder fra centralnervesystemet ikke nå frem til de dele af kroppen, som styrer vitale funktioner, for eksempel evnen til at synke, hoste og tisse.

Celler i immunforsvaret skal ødelægges

Finn Sellebjerg forklarer, at behandlingen af en autoimmunsygdom som sklerose groft sagt går ud på at dæmpe immunforsvaret.

De tråde, som løber mellem nervecellerne, og som transporterer beskeder fra celle til celle, kaldes myelin. De bliver efterhånden ødelagt og ude af stand til at videresende beskeder, når man har sclerose. (Foto: <a>Shutterstock</a>)

»Man kan for eksempel bruge noget af det samme medicin, som bruges i kræftbehandling. Altså kemoterapi, som simpelthen slår cellerne i immunforsvaret ihjel. Men vi vil selvfølgelig helst have en behandling, som hæmmer den sygdomsfremkaldende del af immunforsvaret uden at slå resten af immuncellerne ihjel,« påpeger han.

Det vil man, fordi det også kan være meget farligt at leve med et immunforsvar, som er voldsomt hæmmet og derfor ikke fungerer optimalt.

Et hæmmet immunforsvar vil desuden have sværere ved at reagere over for infektioner og virussygdomme, som kommer ind i kroppen.

Som eksempel nævner Finn Sellebjerg en virus, der hedder JC-virus. Halvdelen af os lever faktisk med den virus i kroppen, men vi opdager det aldrig, fordi immunforsvaret søger for at holde virussen i skak.

Hæmmes immunforsvaret voldsomt, kan virussen få frit spil og angribe hjernen, og det kan være dødeligt.

 

Leddegigt og sklerose minder om hinanden

Immunterapi bruges også til at behandle kroniske betændelsestilstande i kroppen. Den mest kendte af disse sygdomme er nok leddegigt. Kronisk betændelse er også en art autoimmun sygdom.

Fakta

Autoimmun sygdom i Danmark Mindst 100.000 danskere er i behandling for en autoimmun sygdom. 14.000 lider af sklerose, to tredjedele af dem er kvinder. 35.000 danskere er diagnosticeret med leddegigt. Kilder: Statens Serum Institut, Scleroseforeningen, Gigtforeningen

Hvis man har leddegigt, danner immunforsvaret betændelse i leddene, uden der er hverken virus eller bakterier tilstede, forklarer ph.d. på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, Tue Wenzel Kragstrup.

»På den måde minder leddegigt og sclerose faktisk meget om hinanden. Forskellen er, at ved leddegigt er betændelsen konstant til stede. Ved sclerose er det i korte perioder, hvor immunforsvaret angriber nervecellerne og danner betændelse,« fortæller han.

Og på samme måde som ved sklerose bruges kemoterapi faktisk også til behandling af gigt. Det handler om at hæmme eller dræbe de celler, som er årsag til betændelsen.

 

Kommunikation mellem celler hæmmes

Cellerne i immunforsvaret kommunikerer med hinanden ved hjælp af signalstoffer og receptorer.

En immuncelle, for eksempel b-cellen, laver et stof, som opfanges af receptoren på en anden celle for eksempel t-cellen. Stoffet giver t-cellen besked på at starte en betændelsesreaktion i leddene.

Den nyeste behandling af leddegigt går netop ud på at hæmme betændelsessignalstoffer som for eksempel tnf-alfa eller receptorer på b-celler eller t-celler.

Ved leddegigt skaber immunforsvaret betændelse i leddene, uden at der er bakterier eller virus til stede. (Foto: <a>Shutterstock</a>)

Der er dog fortsat udfordringer med den type behandling, fortæller Tue Wenzel Kragstrup.

»Nogle gigtpatienter kan først blive symptomfrie med tillæg af den type immunterapi. Men det er en meget dyr behandling, og vores erfaring med den er fortsat mindre end den traditionelle kemoterapi. Så før vi kan tilbyde den til en patient, afprøver vi to typer af kemoterapi. Først hvis ingen af dem virker, vil vi tilbyde immunterapi.«

Derudover vil en hæmning af immunforsvarets betændelsessignal desuden betyde, at kroppens forsvar mod reelle bakterieinfektioner selvfølgelig bliver dårligere.

 

Blokér vejen til hjernen

En nyere immunterapi til behandling af sclerose går faktisk også ud på at påvirke kommunikationen mellem immuncellerne.

»Vi arbejder med en behandling, som virker ved at fjerne cellernes evne til at bevæge sig rundt. Det går ud på at give et signalstof, som blokerer signalet om at bestemte immunceller skal forlade lymfeknuderne. Ved denne behandling er man stadig beskyttet mod sygdomme udefra, men de farlige celler kommer ikke ind i hjernen,« forklarer professor på Københavns Universitet, Finn Sellebjerg.

En anden type af immunterapi går ud på at forhindre de ødelæggende immunceller i at bevæge sig over i hjernen og rygmarven.

»For at komme over i hjernen skal immuncellerne have molekyler på overfladen, som kan klæbe til blodkarvæggen. Hvis man påvirker det molekyle, kan man sikre, at de ikke kommer over i hjernen,« siger Finn Sellebjerg.

Den immunterapi, som er mest effektiv til at standse sclerosen, er typisk også den, der har flest bivirkninger, mens den mere milde behandling ofte er mindre effektiv.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker

Se flere events