Mytedrab: Et shot ingefær er ikke noget mirakelmiddel

Ingen brunch på kaffebar uden mulighed for at bestille et par lækre ingefærshots. Ligeledes er der i dag mange, der laver deres egne shots derhjemme som led i en sund livsstil.

Du drikker dit ingefærshot og føler dig straks bedre tilpas, især fordi det shot nu er nede, og så behøver du forhåbentlig ikke drikke mere den dag.

Skidtet smager surt, og hvis det er at føle sig frisk, at det brænder i munden, samt at dit ansigt er krøllet sammen som en hønserøv, ja, så er du frisk efter et ingefærshot. Men er disse shots sunde?

\ Læs mere

Mytedrab: Superfoods gør dig ikke supersund

Et ingefærshot føles nogenlunde som at drikke et glas friskpresset citronsaft, hvilket du blandt andet kan få lov til at opleve på franske morgenmadscafeer, måske ud fra samme overvejelser om, hvor sundt det er.

Du kan i hvert fald få ekstra meget lyst til en pain au chocolat til at tage den grimme smag. Og så er man vel lige vidt.

Ingefær er en knold – og altså hverken en grøntsag, frugt eller rod, som den ellers ofte bliver kaldt. Knolden kan snittes, rives, koges eller bruges frisk, og den findes i vidt forskellige varianter som tørret, i kapsler, på flaske og som krydderi.

Ingefær bliver også lavet til slik, brugt som smagsstof i småkager og er det primære smagsstof i Ginger Beer, som du måske kender fra fredagscocktailen Dark’n’Stormy. Knolden vokser primært i Asien og andre tropiske områder og bruges både som fødevare og som naturmedicin (gik du glip af de andre mytedrab fra '100 myter om fordøjelse og kost'? Så læs med her).

Ingefær kan virke kvalmestillende

Ingefær har i årtusinder været et populært middel mod for eksempel fordøjelsesbesvær, diarré og kvalme, og knolden indeholder også en række sunde vitaminer. Forskning viser ligeledes, at ingefær kan virke kvalmestillende.

Derfor kan kræftpatienter for eksempel have glæde af at spise ingefær mod kvalme og opkast, som kan være en bivirkning af kemoterapi. Også gravide i starten af graviditeten kan døje med kvalme. De tilrådes dog ikke at indtage større mængder ingefær som kosttilskud, da eventuelle bivirkninger i denne situation ikke er godt nok belyst.

Ved forsøg på gravide rotter har store mængder ingefær resulteret i fosterskader og i værste tilfælde abort. Men frisk ingefær i maden eller teen er helt ok. Desuden skal personer, der anvender blodfortyndende medicin, være forsigtige med at spise ingefær. Ingefær virker hæmmende på sammenklistringen af blodplader, og derfor kan det lede til en øget risiko for blødning.

Enkelte videnskabelige studier har desuden vist, at ingefærindtag kan forbedre tilstanden hos patienter med slidgigt ved blandt andet at mindske lettere smerter og stivhed samt øge bevægeligheden. Ingefær indeholder aktive stoffer i form af blandt andet gingeroler, der virker antiinflammatoriske, det vil sige betændelseshæmmende.

\ Læs mere

Kan mad blive så sundt, at det bliver usundt?

Og det er nok medvirkende til, at ingefær er blevet så populært indenfor de seneste år som en del af eksempelvis diæten antiinflammatorisk kost.

Men der er rigtig mange fødevarer, der har gode egenskaber, når man spiser dem. Så ingefær er helt sikkert fornuftigt at spise som en del af en varieret kost.

Summa summarum har din krop ikke specifikt behov for ingefærshots. Brug i stedet ingefærknolden som smagsgiver i din madlavning i wokretter eller te. Spis ingefær som en del af en sund og varieret kost, så er ingefær sundt og uskadeligt. Men et enkelt ingefærshot eller to er næppe skadeligt, og hvis du synes det hjælper, så er det bare herligt.

Læs flere mytedrab fra '100 myter om fordøjelse og kost' her.