Myndigheder: Mælk svært at erstatte

'Mælk er ikke en livsnødvendighed. Man kan sagtens undvære det, for det gør mange folkeslag rundt om i verden.'

Det argument bruger mange mælkeskeptikere i et forsøg på at få folk til at holde op med at drikke mælk.

De mener ikke, der er hold i de danske sundhedsmyndigheders anbefaling om, at man skal drikke omkring en halv liter mælk om dagen. Ernæringsmæssigt er mælken skabt til kalve og ikke til mennesker, siger de.

Argumentet fremføres bl.a. i en ny bog 'Hvad er det, du drikker?', som videnskab.dk har omtalt en del igennem de sidste par uger. I bogen påstår forfatterne, at det ikke er noget problem at dække mælkens næringsstoffer og mineraler ved hjælp af andre fødevarer.

Mælk integreret i dansk mad

I Fødevarestyrelsen betragter kontorchef Else Molander mælk og mælkeprodukter som almindelige fødevarer, der i passende mængde indgår i en sund kost. Hun har ansvaret for at formulere og formidle myndighedernes kostråd og fraråder, at man uden videre kaster sig ud i at fjerne mælken fra sin kost.

»Der er mange måder at sammensætte en sund kost på. I den danske madkultur indgår mælk og mælkeprodukter, og det gør den i øvrigt også i mange andre dele af verden. Er det ikke i form af drikkemælk, er det oftest i form af ost eller syrnede mælkeprodukter,« siger hun.

Hun mener ikke, at man kan hægte sygdomme eller helbredelse op på én fødevaregruppe, medmindre man lider af laktoseintolerans eller mælkeallergi. Mælk skal opfattes som en fødevare på linje med alle andre.

Hun tager også afstand fra bogens udtalelser om, at man slet ikke har behov for så meget calcium, som anbefales. Her er forfatterne i modstrid med anbefalingerne verden over, og de har heller ingen referencer at støtte sig til. Anbefalingen for calcium er således 600-800 mg.

»Det er naturligvis muligt at leve uden mælk. Men mælk er for alle mennesker en god kilde til calcium. Især for mindre børn er der også en række andre næringsstoffer, som det er sværere at få nok af, hvis man fravælger mælk. Børns kost skal i det hele taget være næringsrig. De spiser ikke så meget, derfor skal man sikre sig, at det, de spiser, giver dem de næringstoffer, de har brug for,« siger hun.

Broccoli på menuen

Mælk indeholder en lang række værdifulde stoffer som kalcium, riboflavin, B12, d-vitamin, fosfor og jod samt protein af høj kvalitet, som alt sammen er vigtige byggestene i kroppen. Ønsker man at droppe mælken, er det vigtigt, at man spiser fødevarer, der kan dækket ens behov på de forskellige områder.

Det fortæller professor i Analytisk Biokemi Hanne Frøkiær ved Institut for Grundvidenskab og Miljø på Københavns Universitet.

»Man kan godt dække sit kalkbehov via andre kilder end mælk, men det kræver, at man spiser en hulens masse grøntsager for at få den samme mængde kalcium i blodet, da indholdet af kalcium er meget lavere i de fleste grøntsager. Desuden bliver planternes kalcium ikke altid optaget lige så effektivt som mælkens, og man skal fx vide, hvordan man behandler grøntsager for at få kalken fri,« siger hun.

Rig på gode proteiner

Grøntsager er imidlertid ikke nok, for planterne kan ikke hamle op med mælken mht. proteiner. Mælken har en rigtig god proteinsammensætning, der er en god kilde til de svovlholdige aminosyrer, som er essentielle for børns vækst, fortæller Hanne Frøkiær.

Heller ikke kræftforsker Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse kan se nogen grund til at frasortere mælken. Hun opfatter mælken som et udmærket levnedsmiddel på linje med mange andre.

Ser man på lande, hvor en stor del af befolkningen er intolerant overfor mælk, så er kosten typisk sammensat helt anderledes end i Danmark. Vil man leve som dem, kræver det en stor kostomlægning, og det er ikke noget, man gør med et snuptag.

»Man kan klare sig fint uden mælk, men der er ingen grund til at vælge det fra. Det gør også tingene besværligt for sig selv, for mælk indgår i rigtigt mange danske fødevarer. Man skal nøje overveje alternativerne, for hvis du ikke drikker mælk, så skal du tage noget andet i stedet, og der kan være farer forbundet med dem,« siger hun.

Risdrik og havredrik er tomme kalorier

Mange mælkeskeptikere anbefaler fx at man erstatter komælk med risdrik eller havredrik, fordi de mener, at disse drikke indeholder samme næringsstoffer.

Men dette er helt forkert, påpeger overlæge Christine Brot fra Sundhedsstyrelsen. Hun forklarer, at hverken risdrik eller havredrik kan kompensere for mælkens mange næringsstoffer, og derfor ikke kan erstatte mælken i den sunde kost.

Risdrik, havredrik og soyadrik indeholder primært hurtige, tomme kulhydrater og har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Soyadrik er ofte tilsat calcium, og indeholder desuden protein men også såkaldte fytoøstrogener, det er østrogenlignende stoffer, der kommer fra planter.

»Disse stoffer har svage østrogenlignende effekter, og man er betænkelig ved at give dem til både pigebørn og drengebørn i store mængder. Derfor anbefaler man ikke soyadrik til små børn,« siger hun.

At finde erstatninger for mælk er altså sværere end som så, og derfor fraråder Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen danskerne at gøre det.

»Små børn kan ikke undvære mælk. Af samme årsag får forældrene til børn, der har mælkeallergi, noget diætist-vejledning, for det er svært at dække de små børns næringsbehov uden mælk,« slutter Christine Brot.

Da myndighederne for år tilbage begyndte at komme med anbefalinger om at indtage en halv liter mælkeprodukt, var det ikke et forsøg på at få folk til at drikke mere mælk. Det var først og fremmest ment som et værktøj til at begrænse børns indtag.

Indtil da var anbefalingerne højere, fordi kostens øvrige ernæringskvalitet var så ringe, at mælkens mange næringsstoffer på en billig måde sikrede kostens indhold af mange vigtige næringsstoffer. Men flere studier havde vist, at nogle børn drak meget mere mælk, end hvad der var godt. Samtidig var den øvrige kost med den stigende velstand blevet mere næringsrig.

Anbefalingerne var et forsøg på at dæmme op for fænomenet 'mælkedrankere', der blev brugt om små børn, der næsten udelukkende levede af mælk.

Overlæge Christine Brot fra Sundhedsstyrelsen siger:

»Får man for meget mælk, risikerer man at miste appetitten på andre fødevarer, så man kommer til at få en for ensidig kost. For de små børn anbefaler vi 3,5 dl mælk om dagen som en passende mængde.«

»Når myndighederne går ud og med nogle udmeldinger, så sættes de i forhold til, hvad befolkningen i den periode gør. Nogle gange vil myndighederne gerne have, at befolkningen skruer op for deres forbrug, som fx at spise flere grøntsager, andre gange ønsker de at begrænse noget, der spises for meget af, som fx fedt eller sukker,« siger hun.

Det bekræftes af Else Molander fra Fødevarestyrelsen.

»Circa en halv liter mælkeprodukter om dagen giver et passende bidrag af de vitaminer og mineraler, som mælkeprodukter er rige på,« slutter hun.