For første gang nogensinde har neurobiologer kortlagt på mus, hvordan forskellige lugte tolkes og organiseres i hjernen. Noget, som hidtil har været et mysterium.
Det skriver Harvard University i en pressemeddelelse.
»Det her er første demonstration af, hvordan den olfaktoriske hjernebark (lugtecentret i hjernen, red.) tolker den information, som den er ansvarlig for, nemlig lugtes kemi,« siger seniorforfatter på studiet Sandeep Robert Datta, der er lektor i neurobiologi, i pressemeddelelsen.
\ Læs mere
Lugtesansen er i bund og grund et tolkningsapparat, som dyr bruger til at forstå deres omverden, ifølge pressemeddelelsen.
I studiet brugte forskerne lugte med nøje udvalgte molekylære strukturer, der lå tæt op ad hinanden, til at analyserede den hjerneaktivitet, som lugtene medførte i mus, ifølge pressemeddelelsen.
Ved hjælp af computeranalyser så de på tusindvis af kemiske strukturer, der er kendt for at have lugte, og analyserede deres egenskaber. På den måde blev det kort fortalt muligt for forskerne at adskille lignende lugte fra hinanden.
Eksperimentet viste efterfølgende, at ligheder i lugtenes kemi blev afspejlet i ligheder i hjerneaktiviteten hos musene. Lugte, der var relaterede, medførte enslignende mønstre i musenes hjerner, hvorimod lugte, der ikke mindede om hinanden, ikke medførte samme kobling i forhold til hjerneaktivitet, ifølge pressemeddelelsen.
De enslignende mønstre i hjernen forårsaget af lugtene, der mindede om hinanden, var så stærke, at forskerne kunne forudsige, hvilken lugt én mus blev udsat for, ved at se på målingerne af en anden mus' hjerne.
»Vi har alle sammen en referenceramme for lugte. Du og jeg synes, at citron og lime lugter ens og er enige om, at de dufter anderledes end pizza, men indtil nu har vi ikke vidst, hvordan hjernen organiserer den slags information,« siger Datta i pressemeddelelsen.
\ Læs mere
Det nye studie kan på sigt potentielt gøre det muligt for forskerne bedre at forstå og tilmed kontrollere lugtesansen, ifølge forskerne.
»Der er endnu ikke nogen computeralgoritme eller maskine, der kan tage en kemisk struktur og derudfra fortælle os, hvordan den vil lugte,« fortæller Datta i pressemeddelelsen.
»Vi må forstå, hvordan hjernen tolker information om lugte bedre, for at lykkes med at bygge en maskine, der en dag kan skabe en kontrollérbar, virtuel lugtesans for en person. Vi håber, dette studie er et skridt ned ad den vej,« slutter Datta i pressemeddelelsen.
Studiet er udgivet i Nature.
