Både kvinder og mænd med migræne udvikler oftere risikofaktorer for hjerne- og hjertesygdomme over tid som overvægt og skadelige kolesteroltal, viser resultaterne af en ny doktorafhandling.
Blandt de 20-45-årige, som lider af migræne med aura – det vil sige, de får voldsomme hovedpineanfald, hvor de ser farver og stjerner – er der også en større forekomst af hjertekarsygdomme end hos resten af befolkningen.
Men kvinder er lidt mere udsatte end mænd. Det er Bendik Winsvold, som er forsker og læge ved Universitetet i Oslo, der står bag forskningen.
»Migræne med aura rammer ofte unge og ellers friske folk. Netop fordi disse personer som udgangspunkt er mindre udsatte for hjertestop og blødninger, er det yderst vigtigt at finde ud af, hvad den tydelige risikoøgning hos yngre patienter skyldes,« siger Bendik Winsvold til forskning.no.
Hjerneblødningsrisikoen for kvinder under 45 år er seks ud af 100.000 blandt dem, der ikke har migræne.
Til sammenligning er der 19 tilfælde pr. 100.000 blandt kvinder, der lider af migræne med aura, oplyser han.
Når det gælder mennesker, der er ældre end 45 år, skubbes den forhøjede risiko i baggrunden for andre faktorer for hjertekarsygdomme.
Flere migræneramte med aura har metabolisk syndrom
En såkaldt aura før hovedpine kan give gener som synsforstyrrelser, sanseforstyrrelser eller svimmelhed i alt fra fem minutter til en times tid. Afhandlingen viser også, at personer, der har migræne med aura, har 50 procent højere risiko for at udvikle tilstanden, der kaldes metabolisk syndrom, når der sammenlignes med dem, der ikke plages af migræne.
Metabolisk syndrom er en ophobning af risikofaktorer for hjertesygdom. Betegnelsen indeholder i alt fem faktorer. Disse er overvægt, skadelig kolesterol, høje fedtniveauer (triglycerider) i blodet, højt blodtryk og insulinresistens. Der skal være mindste tre af de faktorer til stede for, at der er tale om metabolisk syndrom.
Livsstilssygdomme kan ofte forebygges
Bendik Winsvolds forskningsområde er neurologi og genetik, og han siger, at opdagelserne er vigtige, fordi at blandt andet overvægt og for højt blodtryk kan forebygges.
»Det kan gøres enten ved livsstilsændringer eller medicinsk behandling. Folk, der har migræne med aura, kan være unge og ellers friske folk, men alligevel have flere risikofaktorer som højt blodtryk og skadelig kolesterol. Derfor er det vigtigt, at læger foretager et grundigt sundhedstjek af patienter med denne form for migræne,« siger Bendik Winsvold til forskning.no.
UiO-forskeren mener, at man godt kan være lidt ekstra påpasselig med motion og kost.
»Folk med migræne er generelt mindre aktive end andre, og de ryger oftere. Men vi kan ikke se at inaktiviteten, rygningen eller for eksempel kosten i sig selv er en direkte årsag til den øgede risiko for hjertekarsygdomme hos migrænepatienter. Alligevel er sundhedsgevinsterne af at spise sundt og træne regelmæssigt fornuftigt, og migræne forekommer sjældnere hos personer, der lever sundt,« siger Bendik Winsvold.
Der kan være sammenhæng mellem genetiske årsager til migræne og hjertesygdomme
Bendik Winsvold spekulerer på, om hjertekarsygdomme og migræne kan have delvist fælles genetiske årsager.
»Der kan være fælles genetiske faktorer for begge tilstande eller noget, der sker i kroppen ved migræneauraen, der fører til dette. Man kan spekulere på, om det at have migræne og det at være udsat for hjertesygdomme arves sammen,« siger han.
»Fra tidligere studier har man set, at folk, der lider af migræne med aura, oftere har personer i familien, der har haft en hjertesygdom i en ung alder. Vi ønsker at undersøge, hvilken rolle gener har i denne sammenhæng,« siger Bendik Winsvold.
I et af Bendik Winsvolds tidligere studier blev tolv gener sat i sammenhæng med udviklingen af migræne.
»De fleste gener peger mod mekanismer i hjernen, flere regulerer følsomhed for oxidativ stress, som er en biokemisk proces, der fører til funktionsforstyrrelser i celler. Oxidativ stress er også en vigtig faktor for udvikling af hjertekarsygdomme og kan være en fælles årsagsmekanisme for de to sygdomme,« siger Bendik Winsvold.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
